Nasa vil sende spionteleskop til Mars

I 2012 fik Nasa to optiske spionteleskoper foræret af National Reconnaissance Office (NRO). Teleskoperne er på størrelse med Hubble-rumteleskopet og har en tilsvarende opløsning, men er bygget til at holde øje med aktiviteter på Jorden.

Nu har en gruppe forskere foreslået at sende det ene af de to teleskoper ud i kredsløb om Mars. Her vil det kunne benyttes både til observationer af den røde planets overflade og til astronomiske observationer af det ydre solsystem. Gruppen ledes af Alfred McEwen fra University of Arizona og han har døbt projektet Most: Mars Orbiting Space Telescope.

Et gammelt spionteleskop, som Nasa har arvet, kan sendes ud i kredsløb om Mars og levere videnskabelige data om planeten og det ydre solsystem. (Grafik: Nasa) Illustration: Nasa

De to teleskoper blev bygget til NRO under et program kaldet Future Imagery Architecture, men programmet blev skrinlagt i 2005. Nasa offentliggjorde i 2012, at de havde modtaget de to rumteleskoper. Teleskoperne har et meget bredere synfelt end Hubble, men stadig et 2,4 meter hovedspejl. Teleskoperne har ingen instrumenter tilknyttet.

I november sidste år indkaldte Nasa ideer fra forskerne til, hvad man kunne benytte de to teleskopgaver til. Der kom 60 seriøse forslag, hvoraf de 33 gik videre til udvælgelse.

Most-projektet vil, hvis det realiseres, få tre primære videnskabelige instrumenter: en billedespektrograf samt højopløselige optiske og ultraviolet spektrometre, hvilket vil gøre en lang række videnskabelige observationer mulige. Kameraet på Most vil få en opløsning på 0,21 meter pr. pixel fra et 400 kilometer højt kredsløb. Dette vil være hundrede gange bedre end det, man i dag har med kameraet på Nasa Mars Reconaissance Orbiter, der har været i kredsløb om Mars siden 2006.

Det nye teleskop i kredsløb om Mars ville kunne levere nye detaljerede billeder af Mars’ overflade, oplyser Alfred McEwen til space.com.

Et sådant teleskop vil kunne hjælpe Nasa med at finde de bedste landingssteder til den kommende Mars-mission, som skal hente prøver hjem, samt til fremtidige bemandede landinger. Samtidigt vil Most kunne medbringe en UHF-antenne, så den kan videresende data fra Mars-biler og landingssonder på overfladen til Jorden.

Most vil også kunne optimeres til observationer af planeter og måner i den ydre del af solsystemet. Turen ud til Mars vil tage cirka to et halvt år, hvorefter det vil skulle manøvrere sig ind i det rette kredsløb om Mars, hvilket vil tage yderligere to år. Undervejs vil der dog kunne foretages videnskabelige observationer.

Det vil kræve fem år at udruste teleskopet med videnskabelige instrumenter, og en opsendelse vil kunne finde sted i 2018.