Nasa vil sende et rumskib mod solen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa vil sende et rumskib mod solen

Mens to danske amatører kæmper for overhovedet at komme ud af jordens atmosfære, så sætter den amerikanske rumfartsorganisation Nasa nye mål. Amerikanerne vil til solen - næsten.

Helt nøjagtigt vil Nasa flyve et ubemandet rumskib ind i en afstand af 6,4 mio. kilometer fra solens overflade, hvilket er tæt på, sammenlignet med at afstanden fra jorden er 149,6 mio. kilometer. Her skal rumskibet tage prøver af området tæt på solen.

Prøverne skal ikke bare gøre forskerne klogere på solens atmosfære  Nasa hævder, at prøverne vil kunne besvare grundlæggende spørgsmål indenfor heliofysik, altså videnskaben om, hvordan solen påvirker jordens og andre planeters atmosfærer. 
 
Nasa håber specielt på at finde ud af, hvorfor temperaturen i den del af solens atmosfære, der kaldes koronaen, kan blive op til 1. mio. kelvin, mens temperaturen i fotosfæren, der ligger meget tættere på solens centrum, kan komme helt ned på 4000 kelvin.

Temperaturen i midten af solen er 15,7 mio. kelvin. (Foto: NASA) Illustration: NASA

Rumfartsselskabet kalder projektet Solar Probe Plus og planlægger at sende rumskibet af sted før 2018.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I må sgu' undskylde, men det er lidt komisk i angiver temp. i eks kelvin.

4000 kelvin er ca 3700 celsius som er ca 6700 Fahrenheit som igen er ca. 3000 Réaumur.

Det er varmt uanset om det havde været 4000 celcius, Réaumur eller Fahrenheit

  • 0
  • 0

Hej Bent
Jo, jeg er helt med på din pointe. Men ingeniører kaster som udgangspunkt altid med SI-enheder, og sådan bør det også være. I tekniske diskussioner er SI-enheder altid at foretrække fremfor alle mulige andre underlige enheder.

Men ingen ville nok have misforstået artiklen, hvis temperaturen havde været udtrykt i Celcius, det er jeg da helt enig med dig i :-)

  • 0
  • 0

Jeg synes at ingeniøren skal bruge "ikke si-enheder" i alle artikler der ikke kan misforstås.. Det vil sige at i denne artikel skulle de bruge Fahrenheit.. I andre artikler om afstande skal de bruge foot eller yard...

Det vil jo være mest logisk at skifte mellem de forskellige enheder der findes...

(Helt seriøst - vi lever i 2010 - tag jer nu sammen)

  • 0
  • 0

Og hvad så, har de tænkt sig at rejse til solen om natten, for at undgå at brænde op? Jeg håber de når tilbage igen inden solopgang ...

:)

  • 0
  • 0

Det må sgu være svært at at bygge et rumskib der kan holde til at flyve så tæt på solen, eller er det nemt nok, kunne være fedt hvis der var en der gad at forklare hvordan forholdene er så tæt på solen... tænker selv at der må være helvedes varmt og sikkert også et pænt strålingsniveau.

Offtopic:
I burde alle ha' warnings eller bans for at gå så meget offtopic... Kun 1/17 kommentarer er ontopic, nu må i sgu bare tage jer sammen..

  • 0
  • 0

synes det er fedt at de også vil undersøge solen noget mere... og ønsker NASA held og lykke og håber de får en masse god videnskab ud af det ...

synes desværre denne debat(kommentar til artiklen) er kørt helt af sporet .. altså det Bent Hansen startet med at skrive var måske ikke vildt klogt .. men derfor behøves han jo ikke at blive svinet til.... vi kommer jo alle til at sige den slag en gang i mellem...hvilken enhed som de bruge kan sku da et eller andet sted være ligegyldig bare størrelsen er den rigtige... man kan jo bare selv omregne det til en anden enhed hvis man har bruge for det i en mere velkendt enhed.

hvad med at komme med nogen forslag til hvad i tror som gør at der er de temperatur forskelle på solen ?

  • 0
  • 0

Det er lidt vanskeligt med temperaturer i rummet. Rumskibet skal angiveligt passere gennem et område med en temperatur på flere millioner grader. Men temperaturen er kun udtryk for partikelenergien (accelereret af magnetfelter?), ikke partikeldensiteten og den afledede energidensitet og den energi som partiklerne vil afgive når der rammer skibet er åbenbart ikke et fatalt problem. Nærmere Solen falder temperaturen (partikelenergien), men strålingsintensiteten (strålingstemperaturen er uændret 6000 grader kelvin) stiger og rumskibet, som sikkert er stærkt reflekterende, vil have svært ved at holde temperaturen nede når solen fylder en stor del af himlen.

Det siges ikke i artiklen, men mon ikke de 6 millioner km er grænsen for hvor tæt man kan komme uden et det smelter.

Mvh Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten