Nasa vil plante træer på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa vil plante træer på Mars

Illustration: Nasa/JPL/Cornell University

En kvinde plukker æbler fra et træ, mens børnene leger ved søen. Vi er på Mars. Langt ude i fremtiden og dybt inde i drømmene hos Nasa-forskere og ansatte ved flere universiteter i Mexico.

Visionen er, at plante træer på Mars og gøre noget af det, vi er bedst til - pumpe atmosfæren fuld af drivhusgasser, så temperaturen stiger fra minus 55 grader til 5 grader celsius. Dermed kan lufttrykket hæves og fotosyntesen sparkes i gang.

»Det lyder som science-fiction, men vi tror på, at det er muligt,« siger Rafael Navarro-Gonzalez, professor ved UNAM universitetet i Mexico City til Reuters.

Forskere leger gartnere i mexicansk vulkan

I de sidste ni år har Rafael Navarro-Gonzalez holdt øje med bjergsiderne omkring vulkanen Pico de Orizaba i Mexico, fordi forskere har plantet fyrretræer, der skal give viden om vækstbetingelserne på den røde planet.

Fyrretræerne er plantet i fire kilometers højde, hvor sne typisk dækker jorden, og temperaturen er omkring fem grader. Her er første skridt at fastslå, hvilken betydning højde og lufttryk har for vækstbetingelserne.

»Vi må først forstå, hvad der bestemmer trægrænsen på jorden, før vi kan plante træer på Mars,« siger Nasa-forsker Chris Mckay, der tror på, at opvarmningen af planten kan begynde om 50 år, mens de første træer kan skyde frem om 100 år.

Vand, bakterier og frø skaber vækstbetingelser

Det fremgår ikke, hvordan forskerne forestiller sig at pumpe drivhusgasser ind i atmosfæren, men ved at hæve temperaturen og introducere bakterier og plantefrø tror forskerne på, at de formodede forekomster af is på Mars vil smelte og skabe grundlag for liv, som vi kender det på jorden.

Strålingsfaren er stadig et stort problem

Før kvinden kan plukke æbler fra et træ og børnene lege ved søen, så er stadig en lang række problemer, som skal løses.

Uden et ozonlag vil solen ultraviolette stråler og den kosmiske stråling nemlig gøre folk kræftsyge. Planetens svage tyngdekraft risikerer også at have en uheldig indflydelse på folks vækst.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

>Planetens svage tyngdekraft risikerer også at have en uheldig indflydelse
>på folks vækst

hvordan vil i så lige fikse DET problem ?
hvorfor prøvet man at fikse noget, når noget andet IKKE kan fikses..
dvs det hele er ligemeget, ik

  • 0
  • 0

>hvordan vil i så lige fikse DET problem ?

hvorfor prøvet man at fikse noget, når noget andet IKKE kan fikses..

dvs det hele er ligemeget, ik

I første omgang, er det planter og ikke folk, som skal udsættes på mars.

Når det er lykkedes, så kommer i næste omgang forsøgskaninerne.

Så inden, at mennesker slår sig ned på planeten, er der sikkert fundet løsninger.

  • 0
  • 0