Nasa vil bruge svampe til at bygge habitater på Månen og Mars

Disse mursten er produceret af de hvide tråde, som man bl.a. finder under champignoner, sammen med skrald og træ. Illustration: Nasa

De små, hvide tråde under champignonen, som man skærer af under madlavningen, kan bruges til mere end blot at holde selve svampen i live.

Trådene, som også kaldes hyfer, spreder sig vidt i undergrunden, hvor de kan danne netværk og strukturer, og selve svampen er faktisk også en struktur af sammenvævede hyfer. Strukturen kaldes mycelium.

Disse evner søger Nasa nu at udnytte til at bygge habitater på Månen, Mars eller måske her på Jorden, hvis vi vil have mere bæredygtige boliger, skriver Nasa i en meddelelse.

Tanken er, at man slipper for at skulle have alt for mange byggematerialer med ud i rummet, men i stedet kan dyrke boligerne på stedet ved hjælp af svampene.

Læs også: ESA skaber månelandskab på 1.000 kvadratmeter i Köln

Der skal lys og næring til

Planen er, at astronauterne kan nøjes med at have et tyndt habitat med af et letvægtsmateriale, hvori de ’sovende’ svampe ligger. Når de efter ankomst så bliver ’vandet’, kan de begynde arbejdet og lave en robust isolering til habitatet – uden at have fri adgang til omgivelserne, så planeterne bliver forurenet med dem.

Men kan svampene overhovedet leve og vokse på Månen eller Mars?

Ikke uden lys og næring, så her kommer andre elementer i spil.

Designet af habitatet er nemlig konstrueret i flere lag:

Yderst skal der være en skal af vand-is, som skal kunne tappes af lokale ressourcer efter ankomst, hvis muligt. Isen skal beskytte mod stråling og samtidig pible ned til et samfund af cyanobakterier under isen.

Læs også: Mars er leveringsdygtig i gode byggematerialer

To uger har det taget for svampene at producere denne skammel. Nu skal den bages, og så er den færdig. Illustration: Nasa

Meget tidlig fase

Cyanobakterier, eller blågrønalger, som de også kaldes, har eminente fotosyntetiske egenskaber og kan bruge det nedsivende vand sammen med det lys, der skinner gennem isen til at producere ilt til astronauterne, der skal bo i hytten, og næring til svampene.

Når svampene så har bygget den gode skal, bliver de varmet og dræbt, så de ikke formerer sig videre – men uanset hvad, skriver Nasa, bliver de genmodificeret, så de ikke kan overleve uden for det ønskede setup.

Og en hytte er ikke det eneste, Nasa mener, at svampene kan bruges til. De regner også med, at de trådede netværk kan bruges til at filtrere vand og udvinde mineraler med. Ikke nødvendigvis kun på andre planeter, men også her på Jorden.

Men, understreger Nasa flere gange, projektet med habitatet er i en meget tidlig fase, og det er derfor meget usikkert, om idéen overhovedet har gang på jord – eller Måne. Men tanken om at bringe så lidt som muligt med sig på de lange og dyre rejser er noget af det, der bliver fokuseret meget på som en vigtig ting at løse.

Læs også: 3D-printet hus af is: Sådan kan astronauterne bo på Mars

3D-print også på tapetet

Således har der også i flere projekter været tænkt på at 3D-printe sig frem.

Sidste år skrev vi om Nasas 3D Printed Habitat Challenge – en konkurrence, som skulle gøre rumagenturet klogere på en opfindsom fremgangsmåde, når det gjaldt om at finde rette struktur på en bolig, som kunne 3D-printes af de ressourcer, der er tilgængelige på Mars.

Argumentet lød, at det koster 25.000 kr. at sende et kg materiale i kredsløb om Jorden, så at få materialer til en bolig helt til Mars ville blive uhyggeligt dyrt.

For fem år siden lavede Nasa en lignende manøvre, hvor dommerne faldt for et forslag, hvor man udnyttede det nyligt fundne vand-is som komponent – ligesom man gør i svampeforslaget.

Se Nasas egen korte video om svampeprojektet her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er åbenbart bedre end beton. Så burde det jo også kunne erstatte beton her på Jorden. Betonprodunktion udleder mig bekendt massevis af CO2.

  • 5
  • 0

Jeg har svært ved at forestille mig dette produkt som homogent, som i homogent nok til at man kan regne på dets styrke og tæthed.

  • 1
  • 0

Mon ikke in situ resource utililization er bedre? Man kan fremstille beton på Mars og antgeligvis også på Månen. Jern er også nemt at lave på Mars, da det røde marsstøv er jernoxider og kan reduceres med brint eller kulilte.

  • 0
  • 0

Fra artiklen:

”Men kan svampene overhovedet leve og vokse på Månen eller Mars? Ikke uden lys og næring, så her kommer andre elementer i spil.”

Hyfe strukturen eller myceliet er den egentlig svamp og i reglen underjordisk (som der også står i artiklen). De svampe man ser i skoven altså den del af svampen der vokser op af jorden er frugtlegemerne. Svampene har deres eget rige og har ikke fotosyntese, næringsoptagelse sker gennem myceliet hvad enten svampen er mykorrhiza danner, saprofyt eller parasit. Man kan sige at lys er nødvendig for de planter eller organismer som svampen lever af eller med. (Men der skal måske nok være eksempler på svampeorganismer der lever af ren kemi hvor lys ikke trænger ned).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Er helt enig i det du skriver, vil dog tilføje at mycelium slet ikke behøver lys (Det vokser jo normalt under jorden, som du også selv skriver). Det eneste lyset bruges til er navigation. Uden lys vil myceliet ikke vide hvilken vej der er op og ned, når det skal sende svampe op af jorden for at sprede sporer, men det er ikke et essentielt behov for selve væksten af mycelium. De fleste svampesorter lever af dødt organisk materiale, men der er selvfølelig også de sorter, som lever i symbiose med planter. Men i dette tilfælde ville det ikke give mening, at bruge en svampesort, som skal bruge en plante for at kunne gro, da der skal produceres firkantede blokke af mycelium. De typer af mycelium som ikke lever i symbiose bruger enzymer, som nedbryder plantematerialet ved hjælp af ilt, så i denne forbindelse er alt der er behov for ilt, vand og organisk materiale. Jeg glæder mig personligt til at se, om de kommer frem til en effektiv metode i denne forbindelse, da det ville være revolutionernde, både her på jorden men også i rummet.

Mvh. Frederik Hjørne

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten