NASA vil betale 150.000 kroner for et halvt kilo af Månen

Illustration: Nasa

Torsdag sendte amerikanske NASA en lidt usædvanlig efterlysning afsted. De leder efter private virksomheder vil tage til månen og retur for at hente støv, jord og sten og så sælge dem til NASA. Konkret vil NASA betale mellem 100.000-150.000 kroner for mellem 50-500 gram prøver fra månen, som skal dokumenteres med billeder fra prøvetagningen.

Prøverne skal være hentet ned fra Månen og i NASAs hænder inden 2024, da de skal bruges til at forberede den første bemandede månelanding, som NASA planlægger at gennemføre i netop 2024.

Tidligere har NASA fortalt at det kan være nødvendigt at udvinde ressourcer fra månen for at kunne gennemføre missioner til Mars.

Men faktisk er eventuelle prøver fra private månelandinger ikke målet i selve udbuddet. Det skriver Jim Bridenstone, administrator hos NASA på Twitter.

»NASA køber jord fra månen fra en kommerciel udbyder. Det er på tide at etablere de regulatoriske rammer for at udvinde og handle ressourcer fra rummet.«

Læs også: Tre bud på en månelander: “Overraskende, klassisk...og virkelig vild”

For prisen NASA tilbyder for måneprøverne står slet ikke mål med de omkostninger der er forbundet med at indhente dem. I dag koster det omkring 130.000 kroner at transportere et kilo gods i rummet. Så det er tæt på transportprisen som NASA tilbyder.

»Vigtigheden af den her meddelelse er ikke så meget de økonomiske incitamenter( som er små), men at etablere juridisk præcedens for at private virksomheder kan indsamle og sælge materialer fra rummet( med den eksplicitte godkendelse fra NASA/den amerikanske regering),« skriver Casey Dreier, der er rådgiver hos virksomheden Planetary Society på Twitter.

Hvis man skal forvente et modsvar, så er det formentligt fra Rusland, lyder det fra Michael Linden Vørnlø fra DTU Space.

»Det skal ses som en naturlig opfølgning på det dekret der kom fra det Hvide Hus i april, hvor man meldte klart ud; USA accepterer ikke forhindringer i forsøget på at udvikle minedrift i rummet herunder på Månen. Den nye udmelding er så NASA's forsøg på at sætte handling bag ordene. Regulering opstår jo typisk først, når der sker noget konkret. Hvis man skal forvente et modsvar, så tror jeg det kommer fra Rusland, som for nyligt har slået en bremse i det russisk/amerikanske samarbejde. Kina har i forvejen lignende planer om at hente prøver fra Månen, så jeg forventer ikke at de vil udfordre USA på det her spørgsmål,« siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

Læs også: Luxembourg giver virksomheder lov til at gå på rov i rummet

Udfordrer rumtraktat fra 1967

Ifølge NASA er opgaven i overensstemmelse med Ydre rum-traktaten fra 1967, som ret udtrykkeligt siger at ingen nation kan kræve suverænitet over månen eller andre planeter, på samme måde som ingen lande kan kræve suverænitet over Antarktis.

Men hvordan sikrer man sig så, at andre nationer ikke blokerer for udvinding af ressourcer på Månen eller andre steder i rummet?

Det spørgsmål har NASA forsøgt at adressere i deres forslag Artemis Accords, som består af 10 principper for, hvordan Månen skal udforskes, og hvordan ressourcerne på Månen kan udvindes. De principper blev fremlagt i maj måned i år.

Læs også: Fuld fart på: Tre rumsonder sendes mod Mars de næste uger

Her foreslår NASA blandt andet, at der kan etableres såkaldte sikkerhedszoner omkring udvindingsprojekter, fx miner, på månen. Det er fra flere sider blevet anset som et brud på de sidste 53 års rumpolitik, fordi de såkaldte sikkerhedszoner kan forveksles med et suverænitetskrav.

Jim Bridenstone fra NASA understreger i et blogindlæg at alle, også virksomheder uden for USA, kan byde på opgaven.

I praksis er feltet nok snævret ind til en lille gruppe af amerikanske rumvirksomheder, bl.a. Astrobotic, SpaceX, Blue Origin, Sierra Nevada Corp and Lockheed Martin. Især Blue Origin, Dynetics og SpaceX må anses for at være i favoritfeltet, da de i forvejen er udpeget til at konkurrere om at levere en månelander til Nasa´s Artemis III mission i 2024.

Læs også: Internet fra satellit kan give kaos af rumskrot og retssager