Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart

Kan man printe en pizza? Det mener Nasa, der har valgt at bruge et billede, som vi alle kan forstå, til at præsentere sin idé til, hvordan fremtidens astronauter skal forsynes med lækre og næringsholdige fødevarer, når de engang skal ud på længere rumrejser - for eksempel til Mars.

Det er firmaet Systems and Materials Research Corp. fra Austin i Texas, som står bag projektet for Nasa, og her er man ikke i tvivl om, at det er muligt at printe 'varm og hurtig mad tilpasset individers næringsbehov og smag', som forskningsdirektør David Irvin siger til Reuters.

3D-printet mad vil have flere fordele, når der er tale om en rumrejse: Der vil være nul spild i forbindelse med selve forberedelsen, og de enkelte fødevare-komponenter, som skal lægges i printeren, vil have nærmest uendelig holdbarhed, i hvert fald op til 30 år.

Nu har Systems and Materials Research Corp fået seks måneder og 725.000 kroner af Nasa til at udvikle en prototype.

Hvorfor lige pizza?

Der er nok ikke nogen tvivl om, at en 3D-printet pizza vil udfordre de flestes opfattelse af, hvad mad er. Men lige netop en pizza er et godt eksempel på, hvordan man kan printe mad. En pizza er skabt i den lag på lag-proces som nutidens 3D-printere benytter sig af. Først skal der printes et lag dej, som bages i samme proces, derefter kommer tomatsovs og til sidst et lag med, hvad man nu foretrækker på toppen.

Dej, tomatsovs og oregano virker umiddelbart mulige at gemme som pulver, men det bliver nok lidt mere kompliceret at sende pepperoni, ansjoser og frisk basilikum ud på en rumrejse.

Se her, hvordan Systems and Materials Research Corp i første omgang præsenterede deres system for Nasa. Da var det ikke en pizza, som blev fremstillet, men chokolade, som blev lagt ned på en kiks:

Verdens befolkning skal mættes af 3D-printet mad

Men tankerne går endnu videre, hvis det står til David Irvin, for 3D-printet mad kan også være med til at afhjælpe det fødevareunderskud som utvivlsomt vil opstå, når Jorden med udgangen af dette århundrede vil huse 12 milliarder mennesker.

Men også for almindelige mennesker kan 3D-printet mad være interessant, siger David Irvin. For med 3D-printet mad er det muligt at tilpasse indtaget af energi helt nøjagtigt:

»I første omgang handler det om at arbejde med Nasa og astronauter, men når det her bliver kommercielt tilgængeligt, så vil vi helt sikkert også overveje applikationer til at tabe sig eller tage på,«

Der er altså ikke nogen tvivl om, at hvis man får held med at udvikle mad-printere, så vil vi til at tænke på mad og madlavning på en helt anden måde. Det har da også fået bloggere, også her på ing.dk, til at diskutere, om det overhovedet er en god idé.

Blog: Print din egen pizza

I 2009 præsenterede Electrolux deres bud på, hvordan en 3D-madprinter engang i fremtiden kunne se ud Illustration: Electrolux

Mange henviser til den ikoniske sætning fra tv-serien 'Star Trek - the Next Generation', hvor kaptajn Picard, hver gang han har brug for at slappe af i sin kahyt, siger til den indbyggede replicator:

'Tea. Earl Grey. Hot!', og straks former der sig et glas med dampende varm te inde i noget, der mest af alt ligner en mikrobølgeovn. Men i modsætning til 3D-printeren, fungerer replicatoren ved at omarrangere atomer, så både glas, te og temperatur er i orden (her taler vi naturligvis om science fiction).

Der er altså langt fra en 3D-printer, som kan lægge chokolade på en kiks, til fremstilling af mad, som er specielt designet til hvert enkelt menneske.

Nasa er heller ikke de første, der har prøvet den vej. For tre år siden præsenterede Electrolux en idé til en 3D-printer, kaldet Electrolux Moléculaire. Men hvor det hos Electrolux kun er ideer om en fremtid, så kunne noget tyde på, at Nasa virkelig gerne vil have en fuldt funktionsdygtig madprinter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså lige umiddelbart lyder det som hul i hovedet (og ikke særligt appetitligt eller sundt). Fedstoffer der kan gemmes i 30 år må være hydrolyserede og så er det ikke længere acceptabelt som fødeemne. Desuden kan man finde mange helt almindelige (og billige) fødevarer der med den rette opbevaring vil kunne holde mange år og der behøver heller ikke være noget nævneværdigt spild ved tilberedningen. Hvedekerner er bare et eksempel. Spirulina og chlorella alger er andre måske mere eksotiske eksempler.

  • 2
  • 0

"for 3D-printet mad kan også være med til at afhjælpe det fødevareunderskud som utvivlsomt vil opstå"

Den laver ikke mad, den arrangere det. Så det er fuldstændigt ligegyldigt for astronauter og befolkninger med fødevareunderskud.

"Bageren" i Bilka burde til gengæld være interesseret.

  • 3
  • 0

Skal man så have fyldt sine printerpatroner hos det lokale pizzeria?
"Advarsel: Lavt tomatniveau"

  • 1
  • 1

Morten K.!

Jeg læser det som om muligheden er, at kreere forskellige menuer, ud fra en begrænset beholdning af råvarer.
- Ligesom når vi selv kigger i køkken- og køleskab, og har eks. 20 forskellige råvarer, betyder det jo ikke, at vi er tvunget til kun én ret.
Hvis "printeren" også har de 20 forskellige, er der jo rige muligheder for variation.
- Det er 'kun' et spørgsmål om udvikling....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten