NASA: Vi gør klar til første besøg på exoplaneter
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

NASA: Vi gør klar til første besøg på exoplaneter

I 2069, når Apollo 11-missionen fylder 100 år, vil NASA sende en sonde mod en exoplanet for at lede efter liv på nærmeste hold.

Det skriver New Scientist, som har været til American Geophysical Unions konference i USA, hvor ideerne fra NASA Jet Propulsion Laboratory (JPL) blev præsenteret.

Optimistisk har en lille JPL-gruppe sat sig til skrivebordet for at regne ud, hvordan de kan sende en sonde af sted til muligt beboede exoplaneter i 2069 for at lede efter liv og undersøge landskaber og atmosfære.

Om der vil være liv, der ligner vores, vil proben undersøge ved at gå i kredsløb og tjekke, om der findes strukturer, som ikke ser naturskabte ud, om der er lys, der bliver tændt og slukket, og om der ser ud til at være ændret på landskaberne.

Anthony Freeman, som fik ordet på konferencen på vegne af JPL, erkender dog, at planerne foreløbig står en smule tåget, da de fleste teknologier, som skal gøre rejsen mulig, slet ikke findes endnu. Men han regner med, at de kommende 50 års arbejde vil bære frugt.

Skal nå 10 procent af lysets hastighed

En oplagt kandidat til besøg ville være exoplaneter i det tættest beliggende stjernesystem Alpha Centauri, som befinder sig 4,37 lysår fra vores solsystem. Men der er også andre kandidater i spil. Uanset hvor pilen peger hen, vil den største udfordring dog blive, at en så lang rejse kræver, at fartøjet kan nå en hastighed på i hvert fald 10 procent af lysets hastighed.

Det blev i sin tid vurderet forud for øremærkningen af en pulje fra den amerikanske stat, der blev givet i 2016 til netop undersøgelse af interstellare missioner til f.eks. Alpha Centauri.

I dag er NASA ikke i nærheden af at have teknologier ved hånden, der kan mestre sådanne hastigheder. Og selv om sonden kan fyres af sted og rejse med så vilde hastigheder, skal den også kunne bremses op til at gå i kredsløb. En del af rejsen skal derfor foregå en del langsommere, og derfor mener Avi Loeb, som er fysikprofessor på Harvard University, at en sådan rejse kan tage flere hundrede år.

En af de teknologier, som NASA-holdet finder lovende, er et lyssejl, der bliver konstrueret i projektet Breakthrough Starshot, som bl.a. Stephen Hawking har nikket godkendende til.

Ideen i dette projekt er, at bittesmå fartøjer bliver frigivet fra en raket, hvorefter et kraftigt laserlys fra Jorden skubber dem op i hastigheder på 20 procent af lysets hastighed. Det kan betyde, at de små chip, der i dette projekt skal sendes afsted, kan nå stjernesystemet på blot 20 år.

Se nedenfor, hvordan dette projekt tænkes gennemført over de kommende årtier.

Det vil tage 100 år eller mere at nå "derop". Desuden, hvis vi benytter laser på jorden til at accelererer de få gram/kg, hvad vil vi så bremse sonden med? - raketter er udelukket, de er for tunge og kræver megen energi, - og hvad så?

Og hvordan vil vi kommunikere med den? det vil tage ca 9 år fra vi spørger hvordan den har det til vi får svar! - og hvordan vil den kunne sende til os, det vil kræve en stor retningsbestemt antenne, og store sendeenergier, - og vor har sonden dette udstyr/energidepot når den vejer så lidt?

Men, det er da udmærket at vi forsker og prøver grænser af, det giver ny teknologisk viden, men det vil ikke være muligt at lave dette eksperiment.

  • 5
  • 6

Om 52 år er vi istand til at omdanne faste ting og mennesker til fotoner der sendes afsted med lysets hastighed og som er programmeret til at gendanne tingene og menneskene 3 dimensionalt
når planeterne rammes.......hvor svært kan det være ? :)

  • 3
  • 7

Mon vi anvender Alcubierre-drev / Warp-drev?

26. sep 2012, ing.dk: Amerikansk forsker skaber håb om warp-drive til rumskibe:
Citat: "...
foreslået ændringer til Miguel Alcubierres koncept. Han konkluderer, at konceptet måske kunne realiseres med en række modifikationer.
...
Men de nye beregninger fra Harold White viser, at hvis man ændrer formen af strukturen i ringen omkring rumskibet, så den bliver mere rund som en doughnut, i stedet for en helt flad ring, kan man nå ned på mere overkommelige masse-energi-mængder. Hvis man samtidig kan oscillere ændringerne i rum-tid, vil den energi, der kræves, blive yderligere reduceret.
Til space.com oplyser Harold White, at hans nye undersøgelser ændrer warp-teknologi fra science fiction til videnskab, men det kræver yderligere undersøgelser og forsøg. Sammen med sine kolleger er han begyndt at eksperimentere med en miniversion af warp-teknologien i laboratoriet.
..."

  • 0
  • 0