Nasa undersøger ny metode til opsamling af solenergi fra rummet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa undersøger ny metode til opsamling af solenergi fra rummet

I årtier har forskere snakket om at udnytte satellitter til opsamling af Solens energi i rummet og sende den til Jorden. Herved får man en større effektivitet, men omkostninger, kompleksitet og økonomien i sådanne projekter har været begrænsende faktorer.

Læs også: Om 30 år henter Jorden masser af energi fra rummet

Flere projekter har været på tegnebrættet, men de fleste har været for komplekse og dyre. Et af de seneste var Solaren Corp. i Californien, som ellers i 2009 indgik en aftale med den californiske energivirksomhed Pacific Gas & Electric Corporation, PG&E, om at aftage energien, men projektet er ikke kommet i gang.

En ny type solsatellit skal opsamles Solens energi i rummet og beame den ned til Jorden. (Grafik: John Mankins)

Da Californien er verdens mest elforbrugende stat, som ofte plages af energimangel og strømafbrydelser, er det her, mange af de nye solsatellitter startes.

Et nyt koncept, SPS-Alpha (Solar Power Satellite via Arbitrarily Large PHased Array), der er under udvikling og styret af direktør John Mankins fra Artemis Innovation Management Solutions i Santa Maria, Californien, kan måske være et gennembrud.

Det nye koncept bliver udviklet under Nasas teknologiprogram. Firmaet blev udvalgt af Nasa i august sidste år til at udvikle det første praktiske koncept til en solenergisatellit.

Bruger bioefterligninger

John Mankins oplyser til Space.com, at SPS-Alpha er en ny tilgang til opsamling af solenergi fra rummet. Det bygger på en kopi af naturens processer, kaldet biomimetics eller bioefterligning.

Naturen har haft flere milliarder år til at forfine sin udvikling, og herved er der opstået nye arter med stadig mere komplekse livsformer til følge. Herved er naturen blevet en slags facitliste over, hvordan selv de mest utrolige biologiske, fysiske og kemiske fænomener kan foregå.

Denne gren af videnskaben er et område, som er i eksplosiv vækst inden for bl.a. nanoteknologi, robotter, kunstig intelligens, medicinalindustrien og militæret.

Hvis projektet lykkes, vil det blive muligt at danne store platforme til opsamling af solenergien ud fra tusinder af mindre elementer, som nemt og billigt kan sendes ud i rummet. Solsatellitten vil ifølge John Mankins kunne beame op mod titusinder af megawatt ned til Jorden.

Kommer i samlesæt

SPS-Alpha benytter et kæmpe array af tyndfilmsspejle, som er samlet til en kurvet overflade. De flytbare spejle opfanger og reflekterer sollyset til solceller, som er monteret på bagsiden af solsatellittens store array.

Bagsiden af det store cirkulære array er udstyret med en samling af mikrobølgesendere. Tilsammen danner de en lavintens stråle af energi i radiofrekvensområdet, som sender den opsamlede solenergi ned til Jorden.

Ifølge John Mankins har SPS-Alpha en række fordele frem for andre solsatellitkoncepter. For det første er der ikke brug for et kæmpe kredsløb til at håndtere store energimængder på en gang, hvilket gør solsatellitten billigere.

Herudover kan solsatellitten samles af mange små dele, som hver især ikke vejer mere end 50 til 200 kilo. Disse dele kan masseproduceres, hvilket vil mindske fremstillingsomkostningerne dramatisk.

Artemis Innovation Management Solutions har fået en etårig udviklingskontrakt af Nasa til at foretage en detaljeret analyse af konceptet og gennemføre en række tilhørende eksperimenter.

John Mankins oplyser, at det næste skridt vil være at udvikle en prototype på et af modulerne og vise, at princippet virker.

Konceptet blev præsenteret på Nasas seneste Innovative Advanced Concepts-møde i Californien.

Dokumentation

Artikel fra space.com

Kommentarer (26)

Der er ikke noget som hedder "kurvet overflade". Det hedder KRUM overflade.

Hvis man ikke er bedre til engelsk, så må man bruge en god ordbog -istedet for en hjemmelavet oversættelse af "curved surface".

Det er vel ikke et urimeligt krav ?

  • 0
  • 0

Hmm, hvad vil det lige sige? Mig bekendt er det ikke så let lige at beame energi gennem atmosfæren? Og hvis strålen kommer lidt ud af retning, kan det vel gå grueligt galt.

  • 0
  • 0