Nasa undersøger ny metode til opsamling af solenergi fra rummet

I årtier har forskere snakket om at udnytte satellitter til opsamling af Solens energi i rummet og sende den til Jorden. Herved får man en større effektivitet, men omkostninger, kompleksitet og økonomien i sådanne projekter har været begrænsende faktorer.

Læs også: Om 30 år henter Jorden masser af energi fra rummet

Flere projekter har været på tegnebrættet, men de fleste har været for komplekse og dyre. Et af de seneste var Solaren Corp. i Californien, som ellers i 2009 indgik en aftale med den californiske energivirksomhed Pacific Gas & Electric Corporation, PG&E, om at aftage energien, men projektet er ikke kommet i gang.

Da Californien er verdens mest elforbrugende stat, som ofte plages af energimangel og strømafbrydelser, er det her, mange af de nye solsatellitter startes.

Et nyt koncept, SPS-Alpha (Solar Power Satellite via Arbitrarily Large PHased Array), der er under udvikling og styret af direktør John Mankins fra Artemis Innovation Management Solutions i Santa Maria, Californien, kan måske være et gennembrud.

Det nye koncept bliver udviklet under Nasas teknologiprogram. Firmaet blev udvalgt af Nasa i august sidste år til at udvikle det første praktiske koncept til en solenergisatellit.

Bruger bioefterligninger

John Mankins oplyser til Space.com, at SPS-Alpha er en ny tilgang til opsamling af solenergi fra rummet. Det bygger på en kopi af naturens processer, kaldet biomimetics eller bioefterligning.

Naturen har haft flere milliarder år til at forfine sin udvikling, og herved er der opstået nye arter med stadig mere komplekse livsformer til følge. Herved er naturen blevet en slags facitliste over, hvordan selv de mest utrolige biologiske, fysiske og kemiske fænomener kan foregå.

Denne gren af videnskaben er et område, som er i eksplosiv vækst inden for bl.a. nanoteknologi, robotter, kunstig intelligens, medicinalindustrien og militæret.

Hvis projektet lykkes, vil det blive muligt at danne store platforme til opsamling af solenergien ud fra tusinder af mindre elementer, som nemt og billigt kan sendes ud i rummet. Solsatellitten vil ifølge John Mankins kunne beame op mod titusinder af megawatt ned til Jorden.

Kommer i samlesæt

SPS-Alpha benytter et kæmpe array af tyndfilmsspejle, som er samlet til en kurvet overflade. De flytbare spejle opfanger og reflekterer sollyset til solceller, som er monteret på bagsiden af solsatellittens store array.

Bagsiden af det store cirkulære array er udstyret med en samling af mikrobølgesendere. Tilsammen danner de en lavintens stråle af energi i radiofrekvensområdet, som sender den opsamlede solenergi ned til Jorden.

Ifølge John Mankins har SPS-Alpha en række fordele frem for andre solsatellitkoncepter. For det første er der ikke brug for et kæmpe kredsløb til at håndtere store energimængder på en gang, hvilket gør solsatellitten billigere.

Herudover kan solsatellitten samles af mange små dele, som hver især ikke vejer mere end 50 til 200 kilo. Disse dele kan masseproduceres, hvilket vil mindske fremstillingsomkostningerne dramatisk.

Artemis Innovation Management Solutions har fået en etårig udviklingskontrakt af Nasa til at foretage en detaljeret analyse af konceptet og gennemføre en række tilhørende eksperimenter.

John Mankins oplyser, at det næste skridt vil være at udvikle en prototype på et af modulerne og vise, at princippet virker.

Konceptet blev præsenteret på Nasas seneste Innovative Advanced Concepts-møde i Californien.

Dokumentation

Artikel fra space.com

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke noget som hedder "kurvet overflade". Det hedder KRUM overflade.

Hvis man ikke er bedre til engelsk, så må man bruge en god ordbog -istedet for en hjemmelavet oversættelse af "curved surface".

Det er vel ikke et urimeligt krav ?

  • 0
  • 0

Hmm, hvad vil det lige sige? Mig bekendt er det ikke så let lige at beame energi gennem atmosfæren? Og hvis strålen kommer lidt ud af retning, kan det vel gå grueligt galt.

  • 0
  • 0

Der findes sikkert heller ikke den general der ikke får mundvand ved tanken om at kunne fjerne deres fjender fra kortet uden de store materielle omkostninger.

  • 0
  • 0

De frekvenser man typisk overvejer i forbindelse med en SPS er enten 2.45 GHz eller 5.8 GHz. Atmosfærens dæmpning er her i størrelsesorden 0.1 - 1 dB. Intensiteten af strålen er ligeledes relativ lav - i størrelsesorden 250 W/m^2. Altså er der ingen umiddelbar risiko ved strålingen. Langtidseffekterne er dog stadig ret ukendte.

SPS konceptet er bl.a. beskrevet i nedenstående længere rapport (fra sammen forfatter som er bag det omtalte nye koncept): http://iaaweb.org/iaa/Studies/sg311_finalr...

Økonomien for SPSs er en af de væsentligste udfordringer og alle forretningsmodeller antager store reduktioner i opsendelsesomkostninger af satellitter. Men hvem ved - måske SpaceX er første skridt på vejen, hvis de lykkes med deres Falcon Heavy.

  • 0
  • 0

Det bygger på en kopi af naturens processer, kaldet biomimetics eller bioefterligning.

Disse "planer" om at samle solenergi op i rummet, og "beame" den ned til jorden har været præsenteret masser af gange, og hver gang har det vist sig, at være fuldstændigt umuligt.

Hvis jeg nu skal prøve at "gå i kødet" på artiklen, så savner jeg først og fremmest en forklaring på, hvilke naturlige processer det er man vil efterligne ?

Det kan da næppe være fotosyntese, med mindre energien skal leveres i form af cellulose eller et andet sukkerstof.

Solsatellitten vil ifølge John Mankins kunne beame op mod titusinder af megawatt ned til Jorden.

For det første er der ikke brug for et kæmpe kredsløb til at håndtere store energimængder på en gang, hvilket gør solsatellitten billigere.

Disse to udsagn synes at være i skærende modsætning til hinanden. På den ene side skal satelitten opsamle og videresende "titusinder af megawatt", på den anden side er der ikke behov for at håndtere store energimængder på en gang ? Forklaring udbedes !

Tilsammen danner de en lavintens stråle af energi i radiofrekvensområdet,

Så "titusinder af megawatt" omdannes til "en lavintens stråle af energi i radiofrekvensområdet". Så man vil altså opsamle de titusinder megawatt fra lys (med en frekvens som ligger langt langt højere), koncentrere energien i en - må man formode - relativt tynd stråle af energi i radiofrekvensområdet. Hvordan vil man få den stråle til samtidigt at bære titusinder af megawatt, og være "lavintens" - i følge min regnebog, skulle intensiteten da blive langt højere, endda i to omgange: Først samler man lyset op fra et stort areal, og koncentrerer det på et lille areal, dernæst sænker man frekvensen ganske betydeligt. Hvis en lavfrekvent stråle skal bære den samme energi som en højfrekvent, skal intensiteten op - ikke ned ! e = h * f.

Hertil kommer at der ved både mikrobølger og mere langbølget radiofrekvenser er et betydeligt tab i atmosfæren, afhængigt af hvor meget vanddamp der er i den.

Når energien så ankommer til jordens overflade skal den samles op, og hvis det virkelig er relativt langbølget stråling man har tænkt sig at anvende, må man formode at energien vil være spredt ud over et ganske betydeligt område. Det vil sige, man skal afsætte ganske betydelige arealer til antenner til at samle energien op. Hvilket vil medføre flere tab.

Hernæst skal energien transformeres til hvad man nu ønsker - og det vil jo nok være elektricitet. Endnu flere tab.

Og for at det ikke skal være løgn, skal elektriciteten så distribueres, igen med tab.

Alt i alt forekommer det betydeligt mere fornuftigt at montere de samme solceller på jordens overflade, og få elektriciteten "udbetalt" med det samme.

Der vil sikkert være flere problemer, f.x. ved jeg ikke om nogen har undersøgt hvordan solcellerne og den tilhørende elektronik vil reagere på en solstorm ?

  • 0
  • 0

Atmosfærens dæmpning er her i størrelsesorden 0.1 - 1 dB. Intensiteten af strålen er ligeledes relativ lav - i størrelsesorden 250 W/m^2.

Jeg vil tillade mig at betvivle at dæmpningen skulle være så lav. Husk, at "signalet" også skal passere ionosfæren.

Men selv hvis vi nu antager at dine tal er korrekte, så giver 10000 megawatt fordelt i en stråle med en energitæthed på 250 W/m2 altså en udbredelse på 40 km2.

At bygge en antenne på 40 kvadratkilometer tror jeg ikke bliver let, og dertril kommer at strålen selvfølgelig spredes ret meget på vej ned. Hvis din energitæthed derfor er målt ved jordens overflade, må den nødvendigvis være langt højere længere oppe i atmosfæren.

Det kunne være en sikkerhedsmæssig bekymring for fly, men også det at pumpe så meget energi ind i ionosfæren vil have dårligt forståede konsekvenser.

Det er jo sådan set det amerikanerne gør med deres HARP-forsøg, og nu skal denne tråd ikke udvikle sig til en konspirationsteori, men jeg tror snarere at det er dette aspekt det er anledningen til NASAs interesse. Det er ikke så populært hos den betalende folkemængde, og så gør man ideen mere "spiselig" ved at stille ubegrænsede mængder af næsten gratis energi i udsigt.

NASA ved om nogen, hvor urealistiske disse tanker er, så det ligner faktisk blot endnu et forsøg på at presse skatteyderdollars ind i en forskning som primært er militær, og i hvert fald intet har at gøre med realistiske planer for energiforsyning.

Retfærdigvis skal det siges, at NASA på deres hjemmeside skriver, at man tænker sig strømmen anvendt [b]enten[/b] på "det jordiske marked" [b]eller[/b] til andre rumfartøjer i kredsløb.

  • 0
  • 0

250W/m2 er i samme størrelse som gemene solceller kan levere på sydlige himmelstrøg. Det eneste satellitten kan gøre anderledes er at levere længere tid af døgnet uafhængigt af skyer, men det kræver en geostationær en 36000km oppe. Det er imponerende hvad disse projektmagere kan slippe af sted med, uden at særligt mange ser det efter i sømmene. For de samme penge eller mindre kunne man sikkert anbringe solceller rundt i alle ørkner og binde dem sammen, så man havde effekt døgnet rundt.

  • 0
  • 0

@Svend, Niels: Ret flot "fisking" af artiklen. Det er nu på tide at konkludere, og her er et par mulige forslag: 1. Alle tænkelige problemer løses hvis man sender dem ud i rummet. 2. Alt arbejde for NASA slider på medarbejderens hjerne. Jo længere tid en medarbejder har været ved NASA, jo længere kan degraderingen foregå, og efter 25 år nås et maksimum. 3. Jo længere anciennitet ved NASA en person har, jo større autoritet på internettet. 4. Tro ikke på noget som helst skrevet på space.com. 5. Ingeniøren er teknikkens formiddagsblad.

Andre forslag?

  • 0
  • 0

For de samme penge eller mindre kunne man sikkert anbringe solceller rundt i alle ørkner og binde dem sammen, så man havde effekt døgnet rundt.

Lo and behold: genialt Svend. Men ikke nyt. Se her (det er ham med Buckyballs: http://en.wikipedia.org/wiki/Fullerene)

http://www.geni.org/globalenergy/library/n...

Hvis man kan gøre det for den samme sjat penge - hvorfor gør man det så ikke? Jeg ved godt der sidder en masse knurbasser rundt om og brokker sig, men hvad så?

  • 0
  • 0

@Svend, Niels: Ret flot "fisking" af artiklen. Det er nu på tide at konkludere, og her er et par mulige forslag:

@Peter, jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du præcist mener ?

Dine forslag til konklusion 1 - 4 giver for mig ikke mere mening end selve artiklen. Dit forslag 5 kunne være en mulig, men lidet konstruktiv konklusion.

Jeg vil dog sige, at jeg er overrasket over at "Ingeniøren"s journalist tilsyneladende ikke kan forholde sig kritisk til oplysninger, som i hvert fald for mig ser ud til at være i direkte modstrid med fysiske grundprincipper.

I stedet skriver man ukritisk af, og præsterer endda i processen en halvdårlig oversættelse fra engelsk til udansk.

Det der for mig at se, kunne være rigtigt interessant er: Har "Ingeniøren" en holdning eller ligefrem en mening om NASAs motiver for at deltage i et sådant projekt ? Har man en holdning til det fornuftige i selve ideen, om at opsamle energi i rummet, og transmittere den ned til jorden ?

Og ikke mindst: Hvad er redaktionens politik når det kommer til teknisk vurdering af det materiale man bearbejder ?

Hvis man blot ukritisk skriver af fra space.com er det jo uinteressant, så foretrækker jeg selv at læse det på originalsproget.

  • 0
  • 0

1) Hvis solfangeren skal fange solen mest effektivt, skal den stå stille, men så skal jorden have flere mikrobølge antenner, fordi vi drejer rundt.

2) Hvis solfangeren drejer med, skal den konstant dreje sig efter solen og så har den heller ikke konstant sol indfald, på grund af jorden skygger en gang i mellem.

3) Hvis denne stråle skal være lav intens (derved fylde et kæmpe areal), hvad forhindrer normale forbrugere i at opsnappe denne stråle? Der findes allerede historier, med personer der har tabbet energi, fra en radio sender, som derved mister effektiv sende effekt.

  • 0
  • 0

Intensiteten af strålen er ligeledes relativ lav - i størrelsesorden 250 W/m^2.

Intensiteten er jo væsentlig lavere end direkte sollys. Hvad er pointen? Monopolisering af energiforsyningen?

  • 0
  • 0

Jeg har tit filosoferet over hvordan man kunne høste solens energi i rummet og sende den videre - og fremtiden byder vel på et netværk af laserstråler eller neutronstråler, som forbinder diverse rum-solfangere med diverse rumstationer og rumskibe.

Derudover kunne solenergi måske også bruges til at 'skubbe' rumsonder ud i rummet med, ved hjælp af koncentreret laser-sol-lys-stråler..

Og endelig kunne netværket drive en rum-genbrugsstation, der er forbundet med en rum-3d-printer, så man kan lave nye satelitter og rumskibe ud af de gamle.

Oh, jeg elsker science-fiction og fantasi! :)

  • 0
  • 0

@Niels: Det var en joke og et forsøg på en ironisk kommentar, og det skal man som bekendt passe på med. Men jeg blev nu inspireret af din post, så du er medskyldig...

Det er til tider besynderlige ting man finder i artiklerne her

  • 0
  • 0

Men jeg blev nu inspireret af din post, så du er medskyldig...

Det medansvar tager jeg gerne på mig, for du har fuldstændig ret, til tider er artiklerne her på sitet virkelig besynderlige !

Hvis solfangeren skal fange solen mest effektivt, skal den stå stille, men så skal jorden have flere mikrobølge antenner, fordi vi drejer rundt.

Hvordan har du tænkt dig at få en satelit til at sidde helt stille på samme plads ?

Hvis solfangeren drejer med, skal den konstant dreje sig efter solen og så har den heller ikke konstant sol indfald, på grund af jorden skygger en gang i mellem.

Jeg tror ikke at jorden på noget tidspunkt skygger totalt for solen i et geostationært kredsløb, som ligger ca. 33000 km ude.

Hvis denne stråle skal være lav intens (derved fylde et kæmpe areal), hvad forhindrer normale forbrugere i at opsnappe denne stråle?

Det samme som forhindrer dem i at "opsnappe" energi fra alle mulige andre sendere: Hvis man skal trække nogen energi af betydning ud, bliver antennen kæmpe stor - minimum en kvadratkilometer. Den slags installationer er lidt svære at skjule for "licenskontoret", ikke mindst fordi der ved disse frekvenser skal være fri optisk sigt - og man skal bo et passende sted på ækvator.

... og fremtiden byder vel på et netværk af laserstråler eller neutronstråler, ...

Laserstråler - måske. Neutronstråler - forhåbentlig ikke. Hvordan vil du overføre energien til en partikel uden elektrisk ladning.

Derimod kunne jeg godt forestille mig, at man på sigt kunne bruge en del "rumenergi" til fremdrift af fotonsejl-drevne rumskibe / satellitter, som så kunne tilføje yderligere acceleration ved at "belyse" solsejlene med laserlys. I den forbindelse skal man dog huske, at også her er der impulsbevarelse - hvis man påvirker en satellit med en kraft formidlet ved laserlys, vil kraftstationen selv blive påvirket med en lige så stor og modsat rettet kraft. Det ville være et problem i kredsløb, for så ville kredsløbet nok ikke være geostationært ret længe. Men måske man kunne bygge en soldrevet laserstation på månen.

Og endelig kunne netværket drive en rum-genbrugsstation, der er forbundet med en rum-3d-printer, så man kan lave nye satelitter og rumskibe ud af de gamle.

Dream on !

Det skal så også lige nævnes, at den effekt man taler om at sende ned som radiobølger, er af størrelsesordenen 1000 gange så meget som den kraftigste radiosender der nogensinde er bygget her på jorden - frekvensen ufortalt !

http://en.wikipedia.org/wiki/Marcus_Island...

Lad mig til slut blot sige, at godt nok forekommer der rigeligt "flyvske" artikler her på sitet, men læsernes fantasi lader godt nok ikke redaktionen noget tilbage at ønske !

  • 0
  • 0

I den forbindelse skal man dog huske, at også her er der impulsbevarelse - hvis man påvirker en satellit med en kraft formidlet ved laserlys, vil kraftstationen selv blive påvirket med en lige så stor og modsat rettet kraft.

Kraften bliver vel størst hvis lyset spejles tilbage igen. Hvor mange gange kan man genbruge det tilbagespejlede lys før effekten er halveret. Det kunne jo genbruges til en hel flok rumskibe/satellitter. Jeg tror jeg vil lave et projekt baseret på dette princip. Jeg skal lige øve mig i Power Point.

  • 0
  • 0

Ovenfor atmosfæren er der små 1400 W/m2 i solindfald. MAx 50& heraf når jorden. Dvs ved ækvator indfald er ca 6-700 W/m2.Dvs den her fine konstruktion skygger bare for solen(250 W/m2). godt nok et dyrt solsejl...

LAd os istedet få banket nogle 20% solceller op hvor solen skinner og nogle HVDC ledninger. Der skal ikke så mange km2 celler til :-)

  • 0
  • 0

Lidt overordnet - ...et par tanker HVIS dette gennemføres i "large scale": Hvilke konsekvenser kan det have på klimaet, når der flyttes store mængder energi fra rummet igennem atmosfæren ned på jorden? ...(minimal) bidrag til global opvarmning?

  • 0
  • 0

Det er blot en teori fra min side. Aner ikke om det er korrekt. Så længe vi producerer og forbruger energi, om det kommer fra rummet eller atom-reaktorer, vindmøller and what not, så bidrager den energi vel til global opvarmning? Det er vel ikke kun et spørgsmål om drivhusgasser? Af den energi der bliver produceret i form af varme, er det jo "kun" 90-95% der bliver omsat til elektricitet. En stor del af den energi omsættes igen til varme senere. Her er det så jeg mener at den energi ikke forgår igen? Isen smelter, men det er jo bare et resultat af ophobning af energi.

Er jeg helt gal på den?

  • 0
  • 0

Så længe vi producerer og forbruger energi, om det kommer fra rummet eller atom-reaktorer, vindmøller and what not, så bidrager den energi vel til global opvarmning?

Det er i princippet rigtigt - men så alligevel ikke helt.

Hvis man betragter hele jordens termodynamiske balance, bestemmes den gennemsnitlige temperatur af to ting: Hvor meget energi bliver indstrålet fra solen (og den parameter kan vi ikke rigtig ændre på), og hvor meget udstråles igen fra natsiden af jorden. Hvis vi modtager mere energi fra solen, hvad enten det er i form af "ekstra" sollys opsamlet i rummet, eller det er i form af afbrænding af opsparede resourcer, kræver det en vis (højere) temperatur at udstråle denne energi igen.

Man skal være yderst forsigtig med at tale om enighed i den videnskabelige verden når det kommer til klimaspørgsmål og global opvarmning. Men jeg mener, at der er rimelig konsensus om, at det ikke er den varmeenergi der dannes ved afbrændingen af kul / olie som forårsager opvarmningen. Det er en meget lille brik i det store regnskab.

Problemet er derimod (måske?) CO2, som har en i denne sammenhæng ubehagelig egenskab: Den er næsten fuldstændig transparent for synligt lys (som er hovedparten af den energi vi modtager fra solen), mens den med stor effektivitet absorberer infrarødt lys (som er størstedelen af den natsideudstråling som skal balancere indstrålingen).

Deraf den velkendte "drivhuseffekt" - ligesom glasset i et drivhus lader CO2 lyset - og dermed varmen - slippe ind, men den spærrer for at varmen kan slippe ud igen.

  • 0
  • 0

Måske kan Boxer få et nyt forretningsområde: dekoderbokse for solenergi.

Og ikke en vits: Jeg er enig med kritikken af artiklen som bringes uden forbehold. Enhver minimalt begavet person tænker naturligvis det samme som skrevet ovenfor: når 100 eller 1.000 MW beames ned, hvad bliver så energitætheden (MW/m2) OG hvad mon skade-virkningen er ved 2-6 GHz på levende væsener ? Så kan man gætte på antennestørrelsen 10 eller 100 km2, men aligevel. Men hvi energimanglen er alvorlig nok, så der måske nok afspærres nok plads i tre dimensioner.

Og så lige det med jordskyggen: når jorden kan formørke månen i dens bane, så vil en geostationær satellit selvfølgelig også blive formørket - sikkert en gang i døgnet. Men så kan der jo være flere energisatellitter....

Med lidt respekt for de øvrige indlæg: det er jo ikke et koncept fra 9. klasse på lejrskole - så måske burde vi lytte ved at sige "ja, og..." istedet for "nej, men ....".

  • 0
  • 0

Det er blot en teori fra min side. Aner ikke om det er korrekt. Så længe vi producerer og forbruger energi, om det kommer fra rummet eller atom-reaktorer, vindmøller and what not, så bidrager den energi vel til global opvarmning? Det er vel ikke kun et spørgsmål om drivhusgasser? Af den energi der bliver produceret i form af varme, er det jo "kun" 90-95% der bliver omsat til elektricitet. En stor del af den energi omsættes igen til varme senere. Her er det så jeg mener at den energi ikke forgår igen? Isen smelter, men det er jo bare et resultat af ophobning af energi.

Er jeg helt gal på den?

Ja, Martin, du er helt galt på den(næsten). Vores problem er at vi bruger energi fra fossile ting, d.v.s. vi bruger energi hurtigt, som er oplagret gennem mange millioner af år og denne energi har "affaldsstoffer" som ødelægger klimaet - hvis vi bruger sol/vind ændrer vi ikke på balancen overhovedet.

  • 0
  • 0

At i en tid med bekymring af global opvarmning at man så begynder ligefrem at sende satellitter ud, som sender ekstra sollys mod jorden. :-)

I øvrigt kan jeg ikke se at den er uafhængig af skyer når strålen trods alt skal beames ned - men måske menes der at den "brænder" sig lige igennem skyerne - eller har et stort antal fokuspunkter med stor geografisk spredning?

  • 0
  • 0

@Raymond van Wontergehm. Næsten siger du. Så hvis man antager at en betragtelig del, lad os sige 80% af jordens energiforbrug var baseret på kold fusion, som ligger lidt ude i fremtiden. Al den energi vil komme fra et materiale som vil blive omsat til varme, og derefter elektricitet. Af den leverede elektricitet til forbrugerne, vil en stor del blive omsat til varme igen. Det er her min bekymring ligger.

Niels Tarp nævner indstråling og udstråling. Nogle spændene pointer jeg ikke har tænk over før. Lad os antage de 2 fra naturens side er i balance, så må den energi der produceres lokalt(jordkloden) blive i overskud??? Hvis ind/udstråling er i ubalance nu pga drvhusgasser, så nytter det vel ikke noget bruge grønnere energi, men nærmere at forbruget skal sænkes drastisk for komme tilbage i balance?

  • 0
  • 0

Hvis ind/udstråling er i ubalance nu pga drvhusgasser, så nytter det vel ikke noget bruge grønnere energi, men nærmere at forbruget skal sænkes drastisk for komme tilbage i balance?

Indstråling og udstråling er pr. definition altid i balance. Denne balance reguleres af temperaturen. Jo højere temperatur, jo større udstråling.

Men vi er langt forbi det punkt hvor vi kan få "syndsforladelse" ved at skrue ned for vores energiforbrug - vores energiforbrug, eller rettere omsætning, er alt for lille til at betyde noget i det store regnskab.

Det der betyder noget er vores udledning af drivhusgasser, og selv det er omdiskuteret (som læserne her på sitet nok har en anelse om i forvejen).

Så længe vi taler fossile brændstoffer, er der tale om at vi omsætter noget tidligere opsparet solenergi. Først når vi tager hul på A-kraft og fusion "tilfører" vi reelt noget energi, som ikke tidligere er blevet indstrålet.

Og selv med masser af A-kraft / fusion, vil vores energiomsætning være en meget lille brøkdel af den energi som indstråles af solen.

Om vi så fuldstændigt ophørte med at bruge energi i morgen, ville det ikke i sig selv få temperaturen til at falde kendeligt. Det ville derimod et totalt stop for udledningen af drivhusgasser - CO2 forsvinder "af sig selv" ved fotosyntesen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten