Nasa træder på speederen: Firmaer udvalgt til ‘skrabet’ månebase

Illustration: Maxar Technologies

Hvor rumkapløbet i 60’erne mindede om et marathon mellem to supermagter, så begynder nutidens månemission at ligne et 100-meter løb med kun en deltager: USA.

Under præsident Trump har regeringen nemlig skruet voldsomt op for planerne om at sende mennesker til Månen som led i det såkaldte Artemis-program. Nu lyder datoen 2024. Og ingen – heller ikke Kina – har nogen officielle planer om at sende astronauter derop før på den anden side af 2030. Så USA har givet sig selv travlt. Meget travlt. Og det afspejler sig nu i de meldinger, der kommer fra Nasa og den amerikanske administration.

En af de mest iøjnefaldende konsekvenser er, at månebasen Lunar Gateway, der skal svæve i kredsløb om månen, bliver en skrabet udgave. Nasa har droppet den planlagte canadiske robotarm, samt ESA´s genopfyldningsmodul, ligesom der heller ikke bliver bygget en luftsluse til at foretage rumvandringer.

Hjertet i månestationen kører på xenon

Til gengæld har Nasa på samme tid underskrevet så mange aftaler med private firmaer, at de må være ved at løbe tør for blæk.

Læs også: 50-året for Apollo 11 nærmer sig: Kommer vi nogensinde tilbage til Månen?

En af de meste centrale aftaler – til 2,5 mia kroner – er indgået med Maxar Technologies, der er en kendt leverandør af rumteknologi, især kommunikationssatellitter. Maxar Technologies er blevet udvalgt til at bygge PPE-modulet (Power and Propulsion Element) til Lunar Gateway. PPE-modulet er hjertet i månestationen og skal levere strøm til al teknologi og levere fremdrift til at flytte og placere stationen i det ønskede kredsløb.

Hjertet i Lunar Gateway bliver Maxars PPE-modul, der har ion-motorer. Illustration: Maxar Technologies

Modulet bliver bygget i samarbejde med firmaerne Blue Origin og Draper, og teknologivalget er faldet på ion-motorer, for at undgå de klassiske væskemotorer, der kræver meget brændstof. Ion-motorerne bruger 10 gange mindre brændstof end traditionelle thrustere, og Maxar Technologies forventer, at PPE-modulet kommer til at veje fem ton, hvoraf halvdelen er xenon-gas til ion-motorerne.

Lunar Gateway var indtil for nylig tænkt som en større månestation og en afløser for Den Internationale Rumstation, ISS. Nu er planen alene et lille beboelsesmodul, en dockingstation og et PPE-modul.Illustration: Lasse Gorm Jensen/Ingeniøren Illustration: Lasse Gorm Jensen/Ingeniøren

Nyt modul skal først bevise sig værd i et år

Aftalen med Nasa lyder, at PPE-modulet skal opsendes allerede i 2022, men før Nasa officielt overtager modulet, skal Maxar bevise, at modulet kan fungere i rummet i et år. Til den tid – i 2023 – er det også blevet tid til at sende det første tryksatte element op til Lunar Gateway, der i 2024 skal stå klar med et lille beboelsesmodul og dockingstation til at tage imod astronauter ombord på Orion-kapslen.

Den bemandede kapsel har på det seneste gennemgået flere test, senest en succesrig test af kapslens abort-system. Planen er, at kapslen skal sendes op i slutningen af 2020 på den nye SLS-raket (Space Launch System)... hvis den er klar. Ellers står private aktører som SpaceX klar i kulissen.

Stribevis af amerikanske landinger

Hvem der skal bygge månelanderen til astronauterne er endnu uklart. Nasa har endnu ikke skrevet kontrakt med noget firma, men Blue Origin har bejlet til opgaven med præsentationen af sin lander Blue Moon for nylig.

Læs også: Bezos om sin nye månelander: Vi jagter mere energi til kloden

Til gengæld har Nasa netop indgået aftaler med firmaer, der skal lande mindre ubemandede landere forud for den bemandede hovedmission.

Firmaerne bag er Astrobotic, Orbit Beyond og Intuitive Machines, og de skal lande forskellige ting og instrumenter på overfladen, samt foretage undersøgelser efter vand og egnede landingssteder.

Landingerne skal allerede ske i 2020 og 2021, og det vil vel og mærke være første gang i knap 50 år, at amerikanerne lander på Månen. Men der er trængsel deroppe, for Kina har netop landet et fartøj, Israel smadrede et privat fartøj mod overfladen i april og til september forsøger Indien en landing.

Tungt grej skal landes på overfladen

Orbit Beyond bliver det første amerikanske forsøg på – igen – at lande på Månen. Firmaet har indgået en kontrakt til en værdi af 650 mio. kroner med Nasa og får opsendt sin lander, kaldet Z01, ombord på en SpaceX Falcon9 raket i september 2020.

Z01, som firmaet i øvrigt leder efter et nyt navn til, vil lande i området Mare Imbrium med op til fire sendinger. Landeren kan levere 40 kilogram udstyr.

Intuitive Machines har fået udstukket en anden kurs, og flyver til Oceanus Procellarum, hvor Apollo 12-astronauterne også landede tilbage i 1969. Firmaets lander Nova-C kan levere op til 100 kilogram og ventes at lande på Månen i 2021.

Teknologien til Nova-C er i øvrigt hentet fra Nasas gamle program Project Morpheus, hvor ingeniørerne udviklede landere til udforskning af andre planeter.

Endelig har Nasa ingået aftale med Astrobotic om at udvikle en lander kaldet Peregrin med fem motorer, der skal sende hele 14 payloads til et stort krater kaldet Lacus Mortis i juli 2021.