Nasa-studie: Industrisamfundet er på vej mod kollaps

Nasa-studie: Industrisamfundet er på vej mod kollaps

Den moderne civilisation vil bryde sammen inden for de næste årtier, forudsiger et nyt studie. Det finder nøjagtigt de samme faretegn, som fik tidligere civilisationer til at gå under.

Voksende økonomisk ulighed og overforbrug af planetens ressourcer vil betyde enden på samfundet, som vi kender det i dag. Det konkluderer et nyt videnskabeligt studie, der står over for at blive udgivet i Ecological Economics, skriver avisen the Guardian.

Det amerikanske rumfartsagentur Nasas Goddard Space Flight Center har finansieret studiet, som er baseret på teoretiske modeller til at forudsige, hvad der vil ske med den industrialiserede civilisation over de næste årtier. Selv de mest konservative fremskrivninger tyder på, at udviklingen vil begynde at gå meget skidt - meget hurtigt.

Vel vidende, at denne type forudsigelser ofte kan blive anset for at være useriøse dommedagsprofetier, bruger forskerne historisk data til at bevise, at processen med ‘storhed og fald’ er en tilbagevendende begivenhed historisk set.

Studiet er baseret på en ny, tværgående ‘Human And Nature Dynamical’-model og er ledet af matematikeren Safa Motesharri fra den amerikanske National Socio-Environmental Synthesis Center i samarbejde med en række samfunds- og naturvidenskabelige forskere.

De mener at bevise, at der er historisk belæg for, at selv avancerede og højt udviklede civilisationer som den moderne kan være skrøbelige og ikke nødvendigvis langtidsholdbare. Forskerne sammenligner med Romerriget, Han-, Mauryan- og Guptaemperiet, der alle er eksempler på sofistikerede civilisationer, som hurtigt kollapsede.

Teknologi kan ikke forhindre sammenbruddet

Ved at undersøge de menneskelige og naturlige dynamikker bag disse forgangne begivenheder har forskerne identificeret de mest afgørende faktorer, der kan forårsage sammenbruddet i vores tids civilisation: befolkningstal, klima, vand, landbrug og energi.

Disse faktorer kan være nedbrydende ved både at nå grænsen for udnyttelsen af de økologiske ressourcer på Jorden og ved at resultere i en opdeling af befolkningen i ‘eliten’ (de rige) og ‘massen’ (de fattige). Sådan ser det moderne samfund allerede ud, hvor eliten, der bor i den industrialiserede del af verden, står for overforbrug og fordeling af ressourcerne, lyder det i rapporten:

»Det indsamlede overskud bliver ikke ligeligt fordelt, men kontrolleres af en elite. Størstedelen af befolkningen, massen, som producerer rigdommen, bliver kun tildelt en mindre del eller kun nøjagtig nok til at overleve af.«

Samtidig udfordrer studiet dem, som måtte mene, at teknologi vil løse disse udfordringer ved at øge effektiviteten:

»Teknologisk udvikling kan højne, hvor effektivt ressourcerne bliver brugt, men har samtidig også tendens til at højne den mængde af ressourcer, der både forbruges og udvindes, så resultatet bliver, at den øgede effektivitet går lige op med det øgede forbrug,« hedder det i studiet.

Eliten: Jamen lige nu går det jo godt

Forskerne noterer sig også en tilbagevendende menneskelig tendens til at fortsætte ‘business-as-usual’, selvom man allerede er klar over, at det er et forkert spor, som det står i rapporten:

»Mens nogle medlemmer af samfundet måske slår alarm om, at systemet bevæger sig imod et uundgåeligt sammenbrud, og derfor taler for at skabe strukturelle ændringer i samfundet for at forhindre det, så vil eliten og dens støtter, der modsætter sig disse ændringer, pege på, hvor holdbart det hele er indtil videre, for at forsvare ikke at gøre noget.«

Forskerne understreger dog, at det ikke er helt umuligt at undgå et kollaps med de rette strukturelle og politiske ændringer. Nøglen er at reducere den økonomiske ulighed ved at fordele ressourcerne mere ligeligt, samtidig med at forbruget skæres drastisk ned.

Den danske lektor Thorkil Casse fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet ser frem til, at studiet bliver offentliggjort. Han mener, at mange forskere og politikere i stigende grad er tvivlende over for, om de teknologiske fremskridt går hurtigt nok til at bremse overforbruget.

»Der er bestemt grund til at være bekymret. Når vi ser en overbefolkning og et stadig større pres på ressourcerne, så indtræffer der en ændring i de relative priser på arbejdskraft og prisen på ressourcerne. Prisen på ressourcerne stiger, og prisen på arbejdskraft falder, og det gør det rigtig svært at finde på alternativer på kort sigt. Man kan bruge rigtig meget arbejdskraft i udviklingslandene på at fremskaffe mineraler, fjerne skov, udrydde truede arter, inden det ikke længere kan betale sig,« siger Thorkil Casse.

Kommentarer (71)

Apps-markedspladserne er forløbere for fremtidens Idesamfund!

Enten udvikles samfundet, eller også afvikles samfundet!
Det eneste man kan være sikker på er at alt ikke bliver ved det gode gamle!

Heldigvis er der konstruktive udviklingsmuligheder langt ude i horisonten!

Som situationen er nu har man indset, at vi fortsat er totalt afhængige af industrisamfundet, men man har også indset, at vi er ved at blive overhalet. Vi kan lappe og optimere som vi gør nu, for at udskyde den uafvendelige nedgang, men det er under alle omstændigheder kun et spørgsmål om en stakket frist!

Før krisen var der megen tale om ”informationssamfund”, ”vidensamfund” og senest ”ide-samfund”, men de senere år har vist, at det at få vækst på basis af kreativitet ikke er så simpelt som man havde formodet.

Danmark er det land i Europa som er mest kreativt, men det viser sig desværre helt konkret, at det, på de nuværende betingelser, vanskeligt lader sig gøre at omsætte kreativiteten til arbejdspladser og skatteindtægter.

Som strukturerne er nu, er det nemlig ikke kun arbejdspladser og firmaer som flytter til andre lande, de nye processer og nye ideer flyttes også ud. Så snart et nyt produkt, som er udviklet på basis af dansk know-how og en ny ide er færdigudviklet, ser firmaerne sig naturligvis om efter de bedste og billigste produktionssteder, der som oftest findes i udlandet. Danmark står så tilbage uden at få overskud på basis af sin know-how og iderigdom!

Vejen til fremgang for Danmark er uden tvivl at udnytte det teknologiske og udviklingsmæssige forspring vi fortsat er i besiddelse af, men for at det kan lade sig gøre, mangler der nogle afgørende ændringer hvad angår udnyttelsen af know-how og nye ideer.

Det er altid vanskeligt at forklare og sandsynliggøre noget nyt. Langt lettere er det, såfremt man kan tage udgangspunkt i noget som allerede findes, og som allerede har vist sig at være en bragende succes!

Som det fremgår nedenfor, er den struktur, som kan lede til samfundsmæssig fremgang på basis af vor kreativitet, allerede ved at blive etableret i form af de super succesfulde Apps-markedspladser. Det der mangler at blive forstået er, at Apps-markedsplads strukturen kan videreudvikles, så den kan bruges til udveksling af alle former for kreativitet.

Apps-markedspladserne er de første konkrete, men fortsat rudimentære, eksempler på markedsmæssig Ide-udveksling.

Set fra dagens fysiske-vare udvekslings standpunkt, fremstår Apps-markedspladserne blot som en butik man køber en vare i.
Det er det også, men grunden til den bragende succes Apps-markedspladserne har, er at de tillige er meget mere end det!

For at forstå det unikke ved Apps-markedspladserne er man nødt til at tænke tilbage på hvorledes situationen var for programudviklere, før Apps-markedspladserne dukkede op.
Lige siden PCens fødsel har situationen for programudviklere været den, at nogle ganske få programmer opnåede stor markedsmæssig udbredelse. Dette gav et enormt afkast, som så blev brugt til at befæste og monopolisere firmaets position og til at udvide programsortimentet helt på de store firmaers præmisser. Vi taler her om især IBM, Microsoft, Oracle med flere - indenfor mere specialiserede områder.
For over 90 % af de kreative programudviklere var der ingen andre muligheder end at lægge deres programmer ud til gratis afbenyttelse. Derefter kunne de håbe på at de enten kunne tjene penge på reklamer, eller, når programmet havde opnået en større udbredelse, kunne de lave mere avancerede versioner som folk var villige til at betale for. Sådanne betalinger var dog i småpenge afdelingen, sammenlignet med hvad IBM, Microsoft o.s.v. kunne tillade sig at tage for et program. Udbredelsen af internettet og de bedre og bedre søgemaskiner hjalp lidt på situationen, men det helt store gennembrud for små programudviklere / små nystartede ide baserede firmaer, er i de sidste år kommet gennem etableringen af Apps-markedspladser.

EDB programmer / apps er ”ikke-fysisk knowhow” bygget op omkring en ide! Har man penge nok og er ideen tilstrækkelig banebrydende, kan et patentbureau udforme en patentansøgning som påstår at produktet kan opfattes som en fysisk vare, som dermed er patenterbar. Det gør de store firmaer i vid udstrækning, hvorpå de bruger patentet til at hævde deres dominans. Almindelige dødelige har sjældent penge til at gennemføre en sådan patentbeskyttelse, og desuden er der utallige eksempler på, at det ikke nytter noget, såfremt et af de store og kapitalstærke firmaer ønsker at blokere patentet. Patenter løber kun i 17 år + spidsfindige forlængelser, og i megen af den tid vil et stort firma, der ikke har respekteret patentet, kunne føre en økonomisk udmarvende retssag som ”tager livet af” den lille patentindehaver. Det finder desværre sted daglig!

Med introduktionen af Apps-markedspladser er hele problematikken vendt på hovedet. Nu er det ikke de store der sætter markedet for programmer, men derimod de små nye som tvinger de store til også at levere relativt billige programvarer.

Da mobiltelefonien udviklede sig hen imod trådløst internet, troede teleselskaberne at det nu var deres tur til at sidde tungt på service og indholdsmarkedet, herunder også levering af de programmer som skulle få det hele til at fungere. Virkeligheden blev en helt anden, hvor det ikke er muligt at holde andre ude fra markedet, men derimod et spørgsmål om, på sin Apps-markedsplads, at kunne tilbyde så mange og så gode Apps / programmer som mulig. Kreativiteten får dermed lov til at blomstre til glæde for programudviklerne, individet og for samfundet.

Det der er nyt og unikt ved Apps-markedspladserne er, at der er indført faste regler for platformene samt køb og salg af programmer – Apps.
Det firma der ejer Apps-markedspladsen står for de økonomiske transaktioner og sørger også for at faste regler overholdes. Nok så vigtigt er alle programmer samlet på et enkelt sted, en enkelt platform og til de samme specifikationer. Hvor programudviklerne før var på ”herrens mark” hvad angik såvel markedsføring som betaling og beskyttelse, varetages disse funktioner nu i det store og hele af Apps-markedspladsen, således at programudviklerne kan koncentrere sig om det de er specielt gode til – nye ideer – og programudvikling.

Strukturen er som vist nedenfor, hvor ”Idea Originator” svarer til programudvikleren / programudviklerne i et firma. ”Clearing Center” svarer til Apps-markedspladsen som kan have lettere forskellige funktioner og betingelser, og ”Idea Consumer” er den der køber ideen / programmet.

På grund af skitser, som ikke medtages i kommentarer kan det hele - eller resten læses på:
http://videnskabeligindsigt.blogspot.dk/20...

se også: "Historien gentager sig - næsten!"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 2
  • 10

"Det amerikanske rumfartsagentur Nasas Goddard Space Flight Center har finansieret studiet" men "Studiet er ledet af matematikeren Safa Motesharri fra den amerikanske National Socio-Environmental Synthesis Center"

Så altså IKKE et NASA studie, men et studie udført af National Socio-Environmental Synthesis Center. Flot klaret, først fejl allerede i overskriften!

Mon navnet National Socio-Environmental Synthesis Center kunne indikere, at man allerede inden "studiet" har et ide om hvad konklusionen skal blive!

Ikke at jeg er i tvivl om, at vi på længere sigt må begynde at producere med mindre ressourceforbrug/større genanvendelse, men ikke nødvendigvis forbruge mindre. Men her har vi vist et "studie" der bare er et påskud for at udbrede et politisk program (som mulivis også kan være meget fornuftigt), men son nok ikke er videnskabeligt understøttet.

  • 14
  • 15

Kloge hoveder må sætte sig sammen og udtænke en spritny samfundsmodel, der endda skal være acceptabel globalt.
Kapitalismen uden moral, som den udfolder sig nu, har spillet fallit. De årsager til kollaps som artiklen omtaler, er jo forhold som de fleste er bekendt med.

Hvorfor er vækst en forudsætning for overlevelse her i Vesten?
Hvordan indrettes et samfund med nulvækst eller lille minusvækst, uden samtidig at forringe levestandarden?
Hvordan kan Vestens subsidiering af landbruget stoppes, så mindre udviklede lande kan eksportere fødevarer til os?
Hvordan kan befolkningstilvæksten begrænses, sålænge kulturelle og religiøse forhold forbyder brugen af prævention?

Som artiklen er inde på, kan teknologien næppe redde verden, som billedet ser ud i dag. Der kræves simpelthen nytænkning af forskere, filosoffer og politikere, i et omfang som da vi her i Europa gik fra middelalder til genfødsel (renæssancen)...

  • 18
  • 3