Nasa søger om penge til at indfange asteroide

600 millioner kroner til forstudierne af en asteroidemission står på Nasas ønskeseddel for 2014, skriver bladet Aviation Week & Space Technology.

Forstudierne skal undersøge muligheden for at sende en rumsonde ud for at indfange en asteroide og derefter bringe den tættere på Jorden, så den kan undersøges af astronauter. En sådan idé om at indfange en asteroide blev først foreslået af forskere fra Keck Institute for Space Studies i Californien sammen med Louis Friedman fra Planetary Society.

Læs også: Ny minister skærer igennem: Grønland skal eksportere uran

Deres idé, som blev præsenteret for første gang i april sidste år, omfatter indfangningen af en lille asteroide på syv meter i diameter samt transporten af den til et kredsløb om Månen, så den nemmere kan undersøges.

Missionen skal gennemføres inden 2025, som er den deadline, Obama-administrationen har sat for en bemandet mission til en asteroide. Den samlede pris for en sådan mission anslås til 15,6 milliarder kroner.

I januar bekræftede Nasa-talsmand Bob Jacobs over for space.com, at det var en af de vilde ideer, som Nasa overvejede for at opfylde præsident Obamas vision og samtidig holde sig inden for de eksisterende budgetter.

I dag oplyser Nasa, at de ikke kan kommentere på, hvad budgetanmodningen for 2014 indeholder, før præsident Obama 10. april har præsenteret det samlede 2014-budget.

Alternativ til måneprogram

Præsident Obama aflyste i april 2010 Nasas tidligere måneprogram Constellation og gav i stedet Nasa det mål at sende en bemandet mission til en asteroide i 2025 og de første mennesker til Mars i 2030’erne. Med de nuværende budgetbegrænsninger vil det være nemmere at bringe asteroiden til astronauterne end omvendt.

Ifølge Aviation Week & Space Technology skal pengene i 2014-budgettet bruges til at forberede den mission, som skal hente en asteroide hjem.

Et af de mål, som Nasa har kig på, er asteroiden 1999-AO10, da denne asteroide har stor videnskabelig interesse og et passende opsendelsesvindue for det fartøj, der skal møde den. Asteroiden vil mere ligne en tør mudderklump end en klippeblok.

Asteroiden skal hentes til enten et kredsløb om Månen eller til det andet jord-måne Lagrange-punkt bag Månen. En rumsonde kunne udstyres med en udfoldelig pose eller et net, der kan omslutte asteroiden, mens den flyttes. Både kredsløbet om Månen og jord-måne Lagrange-punktet vil kunne nås med Nasas Orion-rumkapsel og den kommende kraftige SLS-raket.

Emner : Asteroider
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

da interessant, og pga. Månens lavere tyngdekraft vil det tilmed være en glimrende mulighed for at afprøve de teknologier som overvejes til en rum-elevator. En sådan vil så også betyde lavere forbrug af brændstof ved fremtidige bemandede missioner, i-og-med at man sparer et landingsfartøj.

Der har i øvrigt også været foreslået at man skulle indfange en asteroide og sætte i kredsløb om jorden, denne skulle så dels anvendes som "modvægt" til en rum-elevator (for at billiggøre bemandede missioner og rumturisme), dels til udvinding af diverse mineraler.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten