sende en 3D-skitse op
Jeg vil nu nærmere kalde den en digital 3D definition.
Forsøg med mennesker, der skal bo i fuldkommen isolerede områder, er blevet gennemført i forskellige varianter og størrelser - mest kendt er nok Biosphere 2 eksperimentet i 1991. Nu ser endnu en variant dagens lys.
Nasa er nemlig begyndt at rekruttere folk til en ny simulation af livet på overfladen af Mars, der skal starte i efteråret 2022 og et år frem. Missionen er den første af tre og er en del af det, Nasa har døbt ‘Crew Health and Performance Exploration Analog - og i bedste NASA-stil har programmet fået akronymet CHAPEA. Formålet er at blive klogere på de mentale og psykiske udfordringer, astronauter kommer til at møde på fremtidige rejser til Mars.
Hver mission har fire deltagere, der skal bo på et 158 m2 stort 3D-printet modul, der hedder Mars Dune Alpha, og som i øvrigt er designet af Bjarke Ingels’ firma, BIG. Habitatet skal simulere forskellige udfordringer ved en mission på Mars som begrænsede ressourcer, kommunikationsforsinkelser, miljømæssige udfordringer og nedbrud på udstyr. Og særligt udviklingen af nye måder at reparere diverse malfunktioner er vigtig, påpeger Line Drube, ph.D i astrofysik og ansat ved DTU Space, der selv har deltaget i en lignende mission i forbindelse med et forskningsprojekt i Nasas Mars Desert Research Station i Utah’s ørken.
»Noget så simpelt som en vandkoger, der går i stykker, kan være et stort problem for astronauterne, hvis de ikke har reservedelene til at reparere den med,« siger Line Drube.
Den store udfordring er, at der ikke er plads til at have reservedele med til at reparere det hele. Hvert kilo tæller, og derfor skal man skal virkeligt gennemtænke, hvad man tager med ud i rummet.
En løsning på de sparsomme reservedele kan være at 3D-printe reservedelene i rummet – noget Line Drube tror meget på.
»3D-printeren vil være en vigtig del af fremtidige rumrejser. Hvis du ikke har den fornødne reservedel med, kan kontrolcenteret på jorden sende en 3D-skitse op, og så kan astronauterne 3D-printe den,« siger hun. »Og hvis det er et værktøj, der kun skal bruges kortvarigt, kan man nedbryde det og genbruge materialet.«
Og teknologien er der allerede. For fem år siden sendte man en 3D-printer op til den internationale rumstation, og et år senere sendte man en såkaldt ‘refabricator’ op, der kan nedbryde plastik materialet og reproducere det til genanvendeligt materiale.
Nasa har dog ikke nævnt noget om en 3D-printer i Mars Dune Alpha, men simulationen vil ifølge Line Drube kunne give Nasa uvurderlig indsigt i komplikationerne ved en fremtidig rejse til Mars.
Men det er, selvfølgelig, ikke hvem som helst, der kan komme i betragtning til programmet. Man skal være amerikansk statsborger eller permanent bosiddende, være mellem 30 og 55 år gammel, have en kandidatgrad indenfor STEM området, have mindst to års professionel erfaring i STEM feltet eller mindst 1.000 timers pilot erfaring på et jetdrevet fly. Endelig skal du også være i stand til at bestå Nasas fysiske tests.
Hvis du kan krydse alle de felter af, kan du indtil 17. september nå at søge. Ansøgningsprocessen starter HER.
sende en 3D-skitse op
Jeg vil nu nærmere kalde den en digital 3D definition.
at 3D print i andet en plast form stadig er udfordrende.
Hvis der skal 3d printes i metal, så skal der enten bruges metal pulver og laser, eller "svejsetråd". I begge tilfælde stiller det krav til forholdsmæssig megen præprocessering af råvarer for at de er print anvendelige.
Plast print er selvfølgelig ganske brugbar til en del ting, sålænge det ikke skal være specielt varmebestanding, og styrken ikke har højeste prioritet.
sålænge det ikke skal være specielt varmebestanding, og styrken ikke har højeste prioritet
og så længe det ikke skal bruges til at erstatte det udbrændte varmelegeme i vandkogeren, der bruges som eksempel i artiklen!? ;)
Hvis der skal 3d printes i metal, så skal der enten bruges metal pulver og laser, eller "svejsetråd". I begge tilfælde stiller det krav til forholdsmæssig megen præprocessering af råvarer for at de er print anvendelige.
Kunne man ikke tage en TIG-svejser med? Mars' atmosfære indeholder 2% Argon, det kunne nok udvindes.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard