Nasa skyder sonde af mod asteroider
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa skyder sonde af mod asteroider

Fra slutningen af 2011 og ca. ni måneder frem vil rumsonden Dawn fotografere og analysere asterioden Vesta med instrumenter som spektrometer, laser-højdemåler og magnetometer.

Derefter startes Dawns ionmotorer igen, og kursen sættes mod asteroiden Ceres, som nås i 2015. Vesta er en tung asteroide med en diameter på 530 km og består måske primært af basalt, mens Ceres med en diameter på 930 km har lavere massefylde og formentlig indeholder is.

Færden startede torsdag kl. 13:34 dansk tid, da det lykkedes for Nasa at skyde Dawn op fra Cape Canaveral.

I sidste øjeblik blev nedtællingen standset, da et fartøj var kommet ind i sikkerhedszonen. Men derefter forløb alt glat, og Delta-2-raketten kunne sendes af sted med 14 minutters forsinkelse. En times tid senere blev rumsonden koblet fra raketten, og den har nu påbegyndt sin fire år lange rejse ud til asteroidebæltet.

Rejsen foregår ved hjælp af tre ionmotorer, som kan give en ganske lille trykkraft dag ind og dag ud i månedsvis. Dawn har tre ionmotorer og en brændstoftank med 425 kilogram xenon.

Hver ionmotor trykker med en kraft på blot 5 gram. Der er tre motorer af hensyn til redundans, og de vil kun blive anvendt enkeltvis. Sådanne motorer kræver stor elektrisk effekt, så Dawn er udstyret med 10 kW solpaneler - de største solpaneler, der nogensinde er taget i brug på deep space-missioner.

Ionmotorer udnytter brændstoffet omkring ti gange så effektivt som de mest effektive kemiske raketter (brint/ilt). Det skyldes, at "udstødningen" - takket være ionernes acceleration i et kraftigt elektrisk felt - har større hastighed.

Missionen ville ikke have været mulig - eller den ville være blevet meget dyrere - med brug af kemiske raketter. Udstødningen fra ionmotorer lyser blåligt, ligesom raketmotorerne i science fiction-film.

Dawns motorer forbruger 300 gram Xenon pr. 24 timers drift, så de 425 kg brændstof er nok til næsten fire års uafbrudt drift.

Samme teknik er tidligere anvendt. Det var først på Deep Space 1, der sidst i 1990'erne foretog en banebrydende mission med ion-motorer. Den nåede både forbi en asteroide og en komet på dén måde.

Europa kan også. Den europæiske månesonde Smart-1 har vist, at anvendelsen af ion-motorer har store perspektiver. Med en sådan lille motor lykkedes det at sende ESA's teknologiske demofartøj Smart-1 fra en bane om Jorden til en bane om Månen og senere at få den til at styrte ned på Månen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten