Nasa sender astronauter i sikkerhed med rutschebane

Det kan ikke have været en kedelig opgave at designe et nyt sikkerhedssystem til rumfærgernes afløser. Det første, Nasa gjorde, var nemlig at tage på studietur til forlystelsesparker for at skabe et billede af, hvilke teknologier og systemer deres rutschebaner benytter.

At studieturene bar frugt, kommer astronauterne til at mærke med en kilden i maven, men forhåbentlig kun i test. For systemets formål er gravalvorligt.

En rutschebane skal bygges på ydersiden af affyringsramperne 39A og 39B på Kennedy-rumcentret. De to ramper skal fra 2015 benyttes til at opsende den kommende Ares-1-raket med Orion-kapslen, når rumfærgernes sendes på pension.

Turen stopper på toppen af tårnet ved siden af raketten, i 113 meters højde. Derefter knækker rutschebanen næsten 90 grader, så astronauterne lodret suser mod jorden. Banen fortsætter derefter væk fra rampen og over til en bunker, hvor astronauterne kan hoppe i sikkerhed.

Systemet skal kun benyttes, hvis der opstår problemer i forbindelse med opsendelse. Kravet er, at astronauterne i løbet af højst fire minutter skal kunne bringe sig i sikkerhed for de højeksplosive raketter og deres enorme mængder brændstof. Selve rutschebaneturen tager 85 sekunder.

Der findes systemer til at få astronauterne hurtigt væk ved alle opsendelsesramper i verden, hvorfra bemandede fartøjer letter.

Rumfærgerne benytter en række kurve, som frigøres og glider ned af en stålvire. Herfra skal astronauterne kravle ombord i en mandskabsvogn og køre væk.

Systemet er forholdsvis farligt, så astronauterne bliver ikke trænet i det. Testene bliver i stedet gennemført med sandsække. Systemet er aldrig blevet brugt, da der ikke har været den slags nødsituationer.

Dokumentation

Nasa om Orions redningssystem