Nasa: Rumstation bliver beskudt af rumskrot

25. marts 2009 kl. 11:104
Tre gange på lidt over en uge, har Discovery og Den Internationale Rumstation måtte skifte kurs for at undgå rumskrot. Og meget mere er på vej, siger talsmand fra Nasa.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hele tre gange på lidt over en uge har rumaffald passeret så tæt forbi Den Internationale Rumstation, at det har udgjort en fare for astronauterne.

I denne uge måtte Discovery ændre sin egen og rumstationens bane for at undgå et stykke rumskrot på ti centimeters længde.

Og for 14 dage siden måtte rumstationens besætning søge ly i Soyuz-TM13-rumkapslen, da endnu et stykke rumskrot kom for tæt på.

Simulering af kendt rumaffald. Her ses tydeligt koncentrationerne i lav bane og i den geostationære bane. (Grafik: Nasa) Illustration: Nasa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Nasa skyldes en stor del af det farlige rumskrald sammenstødet mellem en Iridium-satellit og en russiske satellit i februar samt flere kinesiske rester fra satellitter.

»Der er helt klart kommet mere rumaffald deroppe. Kollisionen i februar betyder, at mere rumskrot vil bevæge sig ned i de lavere baner, hvor rumstationen befinder sig. Det giver mange flere stykker og partikler,« siger Nasa's talsmand, Bill Jeffs, til amerikanske Computerworld.

I sidste måned stødte en amerikansk, kommerciel Iridium-satellit sammen med en udtjent russisk Kosmos-2251 satellit i 709 kilometers højde over det nordlige Sibirien. Det er særligt rumaffaldet herfra, der nu har bevæget sig ned i de 350-450 kilometers højde, hvor rumstationen og rumfærgerne normalt befinder sig. Ifølge Bill Jeffs kan denne slags affald forurene det områder i årtier efter sammenstødet.

Det vragstykke, som i denne uge tvang Nasa til at ændre rumstationens og rumfærgen Discovery's bane, var fra en kinesisk satellit, som blev opsendt i 1999 og gik i stykker i 2000.

Mere kinesisk rumskrot på vej

Og mere rumskrot fra Kina er på vej ned i rumfærgerne og rumstationens sfære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For i januar 2007 skød Kina en af sine udtjente satellitter, en polær vejrsatellit Feng Yun 1C, ned under en afprøvning af et antisatellitvåben opsendt fra Xichang-rumcentret. Satellitten blev beskudt, mens den kredsede i 850 kilometers højde fire grader vest for Xichang-rumcenteret.

Bill Jeffs påpeger, at også vragstykker fra denne satellit med tiden vil komme ned i de lavere baner og blive til gene for rumstationen.

Det amerikanske forsvar, under ledelse af US Strategic Command og Norad, følger officielt alle objekter i kredsløb, som er større end 10 centimeter. Uofficielt følger de formentlig også mindre objekter - men det har det amerikanske militær ikke ønsket at bekræfte

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
25. marts 2009 kl. 13:41

Bo!</p>
<p>Læs linket ovenfor
"Nasa genovervejer laserkost til at rengøre rummet "

Ups - havde ikke set linket... Interessant! Ville det ikke være en idé at kombinere de forskellige opryningsformer, og anvende en satelit der både kan beskyde objekter med laser eller kunne sende objekterne ud af kurs, så de ville brænde op i atmosfæren. Denne ville udmærket kunne fungere som en robot - d.v.s. automatisk, og hente sin energi til beskydning via paneler. Kan man ydermere forestille sig, at den kan "tankes op", så den kunne operere kontinuerligt, og flyttes til nye lokationer?

3
25. marts 2009 kl. 13:09

Bo!

Læs linket ovenfor "Nasa genovervejer laserkost til at rengøre rummet "

2
25. marts 2009 kl. 12:31

Kan man forestille sig en satelit, hvis eneste formål er at "rydde op"? Med al det affald der findes i rummet i dag, må der være belæg for den slags tiltag. Regningen kunne man jo passende sende videre til dem der forurener / sviner med affald, og nedskudte objekter!

1
Indsendt af Rolf Petersen (ikke efterprøvet) den ons, 03/25/2009 - 11:39

Det var dog et besynderlig ordvalg.

Hvis rumstationen bliver beskudt, så må der vel være nogen der har skudt.