Nasa prøver igen: Vil vejret hindre Orion-opsendelse?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa prøver igen: Vil vejret hindre Orion-opsendelse?

Igen i dag står rumraketten Delta IV Heavy klar på affyringsrampen i Cape Canaveral i Florida. Rumkapslen Orion skal på sin første tur ud i rummet, og hvis alt går efter planen, kommer den af sted kl. 13.05 dansk tid.

Orion skulle allerede have været opsendt torsdag, men efter gentagne forsinkelser blev opsendelsen udskudt til i dag.

Læs også: Ventilproblemer: Orion kom ikke op torsdag

Forsinkelserne skyldtes først en båd i området, så vindstød med vindhastigheder på over 10 sekundmeter og til sidst problemer med ventiler i brændstofsystemet.

Lige nu arter vejret sig, men et regnvejr er på vej mod opsendelsesområdet. (Foto: Nasa/Kim Shiflett) Illustration: Nasa/Kim Shiflett

Raketten bruger flydende brint som brændstof, og lige før affyring fyldes brændstoftankene i de tre booster-raketter på første rakettrin med brinten, der i raketmotorerne blandes med ilt ved affyringen. Ved tankningen skal ventilerne være åbne, og så skal de lukke nogle få minutter før opsendelsen, så brændstoftankene forsegles.

Men i går ville nogle af ventilerne ikke lukke ordentligt, så derfor måtte opsendelsen udskydes til i dag.

Vejret er desværre blevet lidt dårligere i Florida, idet et regnvejr bevæger sig op sydfra, og i den forbindelse kan vindene blive så kraftige, at opsendelsen må udskydes igen. Ifølge meteorologerne er der 40 procent chance for, at opsendelsen kan ske i dag.

Raketten skal sendes op mellem klokken 13.05 og 15.44 dansk tid. En senere opsendelse vil nemlig betyde, at det når at blive mørkt i det område af Stillehavet, hvor Orion skal dumpe ned efter en rumrejse på fire timer og 25 minutter, og så vil den blive sværere af lokalisere.

Følg opsendelsen direkte her:

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kender til mikrometer, millimeter, kilometer men har aldrig stødt på Sekundmeter i korrekt brug af enheder.

Sekundmeter er for pirater med en papegøje på skulderen og bruges i gode lystfisker historier, men Ingeniøren burde holde sig fra den betegnelse :-)
Brug nu meter/sekund så vinden ved, hvor hurtigt maksimalt må flytte sig fra A til B så Orion kan få grønt lys i dag.

  • 1
  • 5

Jeg håber, at min brug af ordet sekundmeter ikke gik ud over forståelsen. Et kort øjeblik overvejede jeg at skrive, at det blæste en tredjedel pelikan, men så kom piraten op i mig...

Mvh
Henrik Bendix
Journalist

  • 15
  • 1

Så vidt jeg kunne forstå på ULA talsmanden, skyldtes de tekniske problemer i går at én eller flere LOX ventiler i boosterne var blevet for kolde og ikke cycklede hurtigt nok. Efter "aftankning" fungerede de fint igen, og man har tilsyneladende ikke fundet andre fejl... Hvis det er rigtigt forstået, er det da ikke særligt betrykkende at skulle bruge præcist samme konfiguration igen. Eller er der noget jeg har misforstået?

  • 0
  • 0

Sekundmeter er et glimrende dansk ord der har været i brug i mange år. Du har nok ikke opholdt dig meget i maritime miljøer :)

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sekundmeter

Hvad med newtonmeter eller watttimer, er de heller ikke fine nok til herren? ;)


Det er muligt at det sprogligt er OK at betegne hastigheden "m / s" som sekundmeter, men de andre du nævner er jo N * m (moment) og W * h (energi) og derfor i en anden (og mere korrekt) kategori.

  • 2
  • 0

Hej Henrik,

Flammen hænger sammen med at Delta IV H flyver på flydende ilt og brint. Brinten er dybt kryogen, og den optankede raket står derfor og afdamper brint løbende mens den venter på rampen. Den fordampede brint ledes via et sæt rør ned fra rampen og ud til den afbrændingspost der ses et stykke fra raketten. Afbrændingen foregår for at sikre at der ikke ophobes en brintholdig atmosfære omkring raketten som potentielt kunne udgøre en eksplosionsfare.

Mvh
Jonas

  • 5
  • 0

Okay, det var kolde LH2 fill&drain ventiler og ikke LOX ventiler der gav problemer. Og løsningsproceduren er tilsyneladende bare at lade dem cyckle nogle gange.

  • 0
  • 0

Et er at man har brugt det i visse maritime områder i mange år, men det gør det ikke mere korrekt rent enhedsmæssigt. Har selv haft fødderne i søen under den kolde krig og hørt det omtalte udtryk mange gange. Men nu er dette medie jo ikke søfartsstyrelsens farvands meldinger, så mon ikke vi kan vende skråen den anden vej og bruge enheder som er i logisk overensstemmelse med SI systemets.
Jeg vil hermed ønske D'herrer en forhånbentlig god opsendelse, meter/sekeund eller sekundmeter underordnet. Bare sørøverhatten bliver på hovedet :-)

  • 3
  • 0

Et er at man har brugt det i visse maritime områder i mange år, men det gør det ikke mere korrekt rent enhedsmæssigt. Har selv haft fødderne i søen under den kolde krig og hørt det omtalte udtryk mange gange. Men nu er dette medie jo ikke søfartsstyrelsens farvands meldinger, så mon ikke vi kan vende skråen den anden vej og bruge enheder som er i logisk overensstemmelse med SI systemets.
Jeg vil hermed ønske D'herrer en forhånbentlig god opsendelse, meter/sekeund eller sekundmeter underordnet. Bare sørøverhatten bliver på hovedet :-)

  • 0
  • 0

Der er en ting som jeg ikke helt har forstået. Hvis den er ca 3600 miles væk på nuværene tidspunkt, hvordan skal den så nå tilbage, hvis den kun bevæger sig ca 32,000 km/t. Er sikkker på der er en logisk forklaring, men jeg kan ikke helt forstå det i mit hoved.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten