Nasa: Milepæl passeret på vejen mod stille supersoniske flyrejser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nasa: Milepæl passeret på vejen mod stille supersoniske flyrejser

Illustration: NASA/Lockheed Martin

Den 14. oktober er det 70 år siden, at mennesket for første gang brød lydmuren. Og nu er vi kommet et skridt nærmere en kommercialiseret og supersonisk lufttrafik.

En test har nemlig vist, at Nasas QueSST-design (Quiet Supersonic Transport), som skal bruges til at reducere lyden af braget ved overskridelse af lydmuren, faktisk virker. Det skriver Nasa i en pressemeddelelse.

QueSST er dog blot den indledende designfase af Nasas planlagte eksperimentelle flyvemaskine Low Boom Flight Demonstration experimental airplane, bedre kendt som X-plane.

Ulovligt at overskride lydmuren

Planen er, at det soniske brag, som normalt følger overgangen til supersonisk hastighed, skal reduceres til et lille ”dunk.” Lader det sig gøre, kan det potentielt betyde, at det bliver tilladt at bryde lydmuren inde over land, og supersonisk flydrift kan pludselig komme på tale.

Som det er nu, er det ulovligt for civile luftfartøjer i USA at overskride Mach 1 (grænsen til lydens hastighed) grundet det ”soniske brag” som efterfølger. Selv Concorden var ikke tilladt at overskride lydens hastighed. Men det håber Nasa nu, man kan ændre på:

»At udvikle, bygge og flyveteste et stille, supersonisk X-plane er det næste logiske skridt i vejen mod at efterkomme industriens beslutning om at gøre supersonisk rejser tilgængelige for offentligheden,« sagde Jaiwon Shin, associate adminstrator for Nasas Aeronautics Research Mission, da projektet i starten af 2016 blev præsenteret.

Næste skridt mod en supersonisk rejsekultur

Med den succesfulde test, som blev udført i en 1828*2438mm supersonisk vindtunnel i Nasas Glenn Research Center i Cleveland,
er den første milepæl nu nået.

Herefter kan selve konstruktionen af X-plane begynde. Først skal en kontrakt om konstruktionen af flyet udbydes og tildeles, og hos Nasa regner man med, at selve konstruktionen vil begynde tidligt næste år.

I sidste ende skal den første egentlige test af flyet være klar til at gå i luften i 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det soniske brag, som normalt følger overgangen til supersonisk hastighed

Jeg har egentlig altid troet at det drejede sig om et kontinuert brag, det følger med flyet så længe det flyver supersonisk. Hvert enkelt sted på jorden under ruten skulle opleve braget når "bovbølgen" rammer jorden.

  • 15
  • 0

Jeg har egentlig altid troet at det drejede sig om et kontinuert brag, det følger med flyet så længe det flyver supersonisk. Hvert enkelt sted på jorden under ruten skulle opleve braget når "bovbølgen" rammer jorden.

Jo, men virkningen af 'bovbølgen' er større for et stort fly en for et lille, og den påvirkes negativt af flyets højde og de aktuelle temperaturforhold i atmosfæren! Svjh fløj Concorde i overlydsfart over land (i høj højde) på fx ruten London-Sydney!

John Larsson

  • 0
  • 0

Jo, men virkningen af 'bovbølgen' er større for et stort fly en for et lille, og den påvirkes negativt af flyets højde og de aktuelle temperaturforhold i atmosfæren! Svjh fløj Concorde i overlydsfart over land (i høj højde) på fx ruten London-Sydney!

Denne påstand kan være en gradbøjning af det faktum, at når man står i eks. markørgraven på en skydebane, da kommer der ingen lyd (overlydsbrag) imellem anslaget og affyringen, selvom at riffelprojektilets hastighed ofte er henimod 3x lydens hastighed. MEN: Jeg er kommet til den opfattelse, at "bovbølgen" for et fly, er en teori for forklaring af lydmuren, der ikke holder! Jeg mener at der ikke er nogen " bovbølge" ved fly, som vist ved lydmur-illustrationerne, men at når der optræder overlydsbrag fra et givet fly, så skyldes det motorstall i jetmotoren. Jeg er ret sikker på at jetmotorstall optræder, eksempelvis under acceleration, at når turbinebladene mister luftgrebet, altså bladenes indgreb i luftmassen skrider, da kan forbrændingstrykket overstige kompressorbladenes tryk, så at luftretningen i jetmotoren kortvarigt vender: Stangen af forbrændinggas efter jetten er fjedrende, og ved motorstall, så stikker den kortvarigt ud på forsiden! Dette forårsager voldsomme tryksvingninger, der nogengange ødelægger jetmotoren. Det skete ofte på Starfighteren, men på senere fly som eksempel F16, da er motorens reguleringanlæg så avanceret, så at den nedregulerer motorydelsen, så at overlydsbrag/jetstall vistnok er umulig at generere derpå.

  • 1
  • 8

Nej der er ikke noget engangsbrag, men en konstant trykbølge der følger flyet.
Det lyder som et brag, når du står på Jorden, fordi trykbølgen da passerer dig, men der er ikke noget specielt ved at gå fra under til over lydens hastighed, bortset fra flyets aerodynamik.

  • 6
  • 1

Nå, det taler man vist ikke om blandt passagererne. Nu har de jo Trump til at fortælle alverden, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, så det er ligeså godt som syndsforladelse.

  • 5
  • 4

Concorde brukte ca 1000 liter jetfuel (om det var fullt) fra Paris (eller London) til New York per passasjer og da var motorene høyeffektive ved marsjhastighet (40% vikningsgrad). 1000 liter er ca 2,7 tonn CO2. Dagens beste fly ligger på ca 140 liter på samme strekning (Norwegian ligger på snitt 150 liter med sine Boeing 787 og er best av alle flyselskaper i reelt forbruk over Atlanteren (nytt fly/ekstremt høy cabinfaktor/nesten bare økonomiseter)).

Så supersoniske fly vil være supersløsere av drivstoff, også i framtiden.

  • 4
  • 0

Det skete ofte på Starfighteren, men på senere fly som eksempel F16, da er motorens reguleringanlæg så avanceret, så at den nedregulerer motorydelsen, så at overlydsbrag/jetstall vistnok er umulig at generere derpå.


Kurt Aggesen, din teori er HELT ved siden af.
Jeg har har adskillige timers flyvning på Starfighteren, heraf har mange flyvninger været supersoniske.
Nej, der sker IKKE kompressorstall overhovedet ved overlydsflyvning, der er ingen fjedrende forbrændingsgas, og trykbølgen forekommer nøjagtig som vist ved diverse lydmurs- illustrationer.
Markørgraven ved en skydebane er vist ikke stedet til at drage lydmurskonklusioner.

  • 11
  • 1

og trykbølgen forekommer nøjagtig som vist ved diverse lydmurs- illustrationer.

Bo Johansen, ovenstående uddrag er det eneste jeg ser anledning til at kommentere: Ved Vojens hørte man næsten dagligt Starfighter flyene fra Skrydstrup flyveplads brød lydmuren, omkring 1970'erne. Lydretningen af disse kortvarige tordenbrag, (kompressorstall!) mener jeg intet har at gøre med aktuelle lydmur-trykbølge. Muligvis er den tvivlsomme lydmur-teori opstået i forbindelse med udredninger omkring Doppler-effekten, som jeg ikke betvivler.

  • 0
  • 4

Hvordan vil du så forklare at rumfærgen, der landede som et motorløst svævefly, også generede et overlydsbrag?

Som bekendt frigives voldsomme friktionskræfter når genstande ude fra rummet møder jordens atmosfære, graden bestemmes af indgangsvinklen, og ved omtale af rumfærgen er betegnelsen overlydsbrag passende. Jeg ved ikke hvor meget angående rumfærgerne, der reelt er autentisk. Men angående rumprogrammerne, husker jeg Claus Toksvig's kommentar fra DR's Apollo visninger. Han sagde at det internationale hold af indbudte journalister ikke fik adgang eller mulighed for at se raketopsendelsen ude fra åbent terræn, de skulle se opsendelsen inde fra et rum med et antal TV-skærme, som sendte fra et antal specialkonstruerede ht-bestandige raketkameraer. Han lød skuffet derover idet at de selvfølgeligt kunne have stået i betryggende afstand nogle kilometer derfra. Men han berettede, hvorledes at gulvet i transmissionsrummet rystede kraftigt under opsendelsen. For mit vedkommende gik der nogle årtier, inden jeg kom i tvivl om formålet med dette egentlige teknologiske øst/vest kapløb, som andre betegnede den kolde krig, der vel angik de brede befolkningers tillid.

  • 0
  • 5

Som bekendt frigives voldsomme friktionskræfter når genstande ude fra rummet møder jordens atmosfære, graden bestemmes af indgangsvinklen, og ved omtale af rumfærgen er betegnelsen overlydsbrag passende.


Den forklaring holder ikke.
Braget kunne stadig høres indtil kort før landingen, hvor rumfærgen var nede på "almindelige" hastigheder for supersoniske fly.
Det havde altså intet at gøre med at "genstande ude fra rummet møder jordens atmosfære"
Og da rumfærgens overlydsbrag forsvandt når den kom under mach 1, så er der altså tale om et aerodynamisk fenomen, relateret til dens hastighed.
Liggende argumenter kan fremføres om forskellige raketfly, der også frembragte overlydsbrag i deres glidefase, hvor, den kompressorløse, raket motor var slukket, men de stadig havde supersonisk hastighed.
Og igen, så snart de kom under mach 1 så forsvinder fenomenet.
Og uden de nogensinde har været i rummet.

Du bliver nød til at komme med en forklaring der dækker supersoniske svævefly uden nogen form for motorer.
Det udelukker din kompressorstall teori.

  • 5
  • 0

Kurt Aggesen, din filosofi holder stadig ikke, og din baggrundsviden er vist ikke helt i top.

For det første var Starfighter IKKE stationeret på Skrydstrup, men i Aalborg, og var kun sporadisk til stede på Skrydstrup. Du kan derfor IKKE have hørt Starfighter ”næsten dagligt.”

For det andet er motorstall, eller som det rettelig hedder, kompressorstall, en sjælden hændelse, som med Starfighters GE J79 motor helt klart var en fejl man måtte lande med snarest.

For det tredje fløj man IKKE overlydsflyvning over land, medmindre det var strengt nødvendigt, for eksempel hvis afvisningsberedskabet skulle skynde sig til østersøområdet. Men afvisningsberedskabet kom fra Aalborg, og kursen mod Møn og Bornholm gik ikke lige forbi Skrydstrup for at glæde dig.

For det fjerde var Skrydstrup i 70’erne udstyret med et par eskadriller med F100 Super Sabre.

For det femte er det IKKE friktionskræfterne der frembringer overlydsbraget, friktionen er det der kræver en særlig aerodynamisk udformning af flyet, samt en tilstrækkelig kraftig motor, som stadig er forsynet med efterbrænder for at klare behovet for fremdrift.

F100 Havde en efterbrænder der, når den tændtes, godt kun sig BUM, lige som når man tænder en bunsenbrænder, men i noget større målestok. Dette ”knald” har intet med supersonisk flyvning at gøre.

Det er min klare overbevisning at du har hørt en del almindelig motorstøj, og en gang imellem en efterbrænder der tænder.

Vil i øvrigt foreslå at du søger efter viden på nettet, - wikipedia er et forslag.

Læs også Thomas Lodbergs indlæg.

  • 5
  • 0

Der er et tydeligt overlyds brag fra gevær-projektiler og også pistol-projektiler, nå de passere forbi i kort afstand fra målet ( personen)
Når projektilet når ud på en afstand af 900 til 1100 m afstand, afhængigt af geværets mundingshastighed og projektilet aerodynamik, ændre det tydeligt lyd til en høj vislen, der aftager med afstanden, indtil projektilet rammer jorden.
Hvis projektilet rammer et blødt objekt, fx en gren eller ricochere, kæntre det ofte i luften og giver en karakteristisk flop-flop lyd eller den typiske fløjten, vi ofte hørte i gamle Westernfilm.

Der er helt entydigt tale om en bovbølge fra projektilet og der er mange videooptagelser af fænomenet.

Det er nøjagtig samme aerodynamiske effekt der kommer fra fly, og intet med kompressor stall eller lign at gøre.

Det samme gør sig gældende for flypropeller, helikopterrotorer og vindmøller, hvis vingetip eller hele bladet bevæger sig med hastigheder over lydens hastighed.

  • 4
  • 1