Nasa til Månen i 2024: Lockheed og SpaceX skal levere planter og brændstof ude i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa til Månen i 2024: Lockheed og SpaceX skal levere planter og brændstof ude i rummet

Illustration: NASA

USA har erklæret, at der i 2024 skal stå amerikanske astronauter på Månen igen. Og det er også en våd drøm at få astronauter til Mars inden alt for længe.

Men skal USA undgå at blive overhalet indenom af andre nationer, skal de store kommercielle aktører på banen, herunder SpaceX, som flere gange har bevist, at de snildt kan udføre de tunge opgaver.

Derfor har Nasa nu indgået partnerskab med 13 amerikanske virksomheder af forskellig størrelse for systematisk at bidrage med hjælp og faciliteter til gengæld for adgang til de både økonomisk og teknologisk attraktive produkter, der forventes at komme ud af det.

»Vi har identificeret de teknologiske områder, hvor Nasa har behov i forhold til fremtidige missioner, og disse offentligt-private partnerskaber vil accelerere udviklingen, så vi kan implementere dem hurtigere,« lyder det fra Jim Reuter, som er administrator af Nasas direktorat for rumteknologier.

Læs også: Nasa træder på speederen: Firmaer udvalgt til ‘skrabet’ månebase

SpaceX på banen med raket

Blandt de 13 selskaber finder vi førnævnte SpaceX, som har nogle ret store ting på bedding og selv har meldt ud, at de har tænkt sig at tage til Månen før Nasa – dog i første omgang uden astronauter om bord.

Om det lykkes, må tiden vise, men i hvert fald ser Nasa muligheder i at lade Elon Musks ambitiøse team levere input til de fremtidige rumrejser fra offentlig side, så nu slår de forskningspjalterne officielt sammen på flere områder.

Den første kontakt omfatter arbejdet med en de systemer, der skal gøre det muligt for de helt store måneraketter at lande vertikalt på Månen – og helst uden at hvirvle for meget månegrus op på en måde, der giver ustabile landingsforhold.

Der står ikke noget om, hvorvidt der er tale om specifikke raketter, men mon ikke i første omgang, der er tale om SpaceX’ eget Super Heavy-raket med Starship-trinnet i toppen, som er på tale.

Og så kan det godt være, at det ikke så ud til at være et problem for Armstrong og co. med ophvirvlet månegrus, men taler vi om så store raketter som Starship, er det et 55 meter højt (eller langt, om man vil) fartøj på 85 ton – med tom tank vel at mærke: Der skal imidlertid være flere hundrede ton brændstof klar til hjemturen. Fartøjet skal kunne lande stille og roligt i opretstående stilling. Til sammenligning vejede Apollo-17-landingsfartøjet 5,5 ton, så der skal en del mere kul på landingsmotorerne.

SpaceX har tidligere sagt, at Super Heavy snart er klar til første cargo-mission, formentlig med satellitter, men at målet i dén grad også er Månen og Mars.

Læs også: SpaceX klar med prototype på måneraketten Starship

Tankstation i kredsløb

Så sent som for to uger siden testede SpaceX Raptor-motoren på deres såkaldte Starhopper, som er prototypen på Starship, og det skulle efter alt at dømme være gået udmærket. Den endelige version skal have seks motorer.

Ud over det fortsatte arbejde med dette system – nu i kontrakt med Nasa – skal SpaceX arbejde på den teknologi, som skal gøre det muligt at tanke brændstof ude i Jordens kredsløb – et system, der f.eks. skal gøre det muligt at få mere last med uden at have tilsvarende mere tung brændstof med til hele missionen. Tanken kan simpelthen tømmes og fyldes igen undervejs.

Udviklingen skal ske i samarbejde med Glenn Research Center i Ohio og Marshall Space Flight Center i Alabama.

En tidligere cheftekniker hos Nasa, Bobby Braun, som nu er dekan på University of Colorado, Boulder, siger til mediet Ars Technica, at brændstoftankning i rummet er helt essentielt, hvis rummet skal udforskes ordentligt.

»Jeg har en stak studier, der går fra gulv til loft, der lister de kritiske teknologier i forhold til få mennesker på langvarige rejser i det dybe rum, og genopfyldning i rummet er altid på listen,« siger han.

Læs også: Sådan vil SpaceX pendle til Mars – og videre ud i solsystemet

Blue Origin kommer med navigationen

Elon Musk har tidligere fortalt, at han forestiller sig, at det kommer til at foregå på den måde, at raketten med udstyr og passagerer bliver skudt ind i kredsløb om Jorden, og sideløbende bliver flere ekstra tanke med brændstof skudt i samme retning.

Her kan rumfartøjet få tilført ekstra brændstof til den videre færd – og går den til Mars er forhåbningen, at der kun behøver at blive tanket nok til at nå op til Mars, hvorefter lokale ressourcer på stedet kan bruges til at lave ny brændstof til hjemturen eller en tur videre ud.

Sådan forestiller SpaceX sig, at tankningen vil foregå. Illustration: LGJ/MI

Derudover har Blue Origin, som blev grundlagt af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, fået hele tre kontrakter. Den første er udviklingen af et navigationssystem, som kan pejle landingsfartøjet ind på de gode områder at lande på overfladen af Månen.

Læs også: Bezos om sin nye månelander: Vi jagter mere energi til kloden

Lockheed Martin skal være gartner

Desuden arbejder selskabet på et brændselscellesystem til deres Blue Moon-landingsfartøj. Dette system skal gøre det muligt at holde strøm på de mørke og kolde månenætter, som for det meste varer to uger ad gangen.

Og den sidste kontrakt indebærer, at Blue Origin vil undersøge nye materialer, der kan tåle de høje temperaturer fra landingsfartøjernes raketdyser.

Endelig er Lockheed Martin med på listen med to kontrakter, hvor de arbejder direkte sammen med Nasas forskningscentre. Den ene omhandler undersøgelse af nye metaller til raketterne, og så arbejder de også med et system, der skal gøre det muligt at dyrke planter i rummet med hjælp fra robotgartnere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten