Nasa-kur mod PCB: Citrusskaller, alkohol og sugestof fra babybleer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa-kur mod PCB: Citrusskaller, alkohol og sugestof fra babybleer

En ny metode til at rense PCB ud af forurenede bygninger giver måske håb for de tusindvis af danske bygningsejere, der tilsammen står over for en regning på et ukendt millionbeløb for at slippe af med miljøgiften.

Ejeren af det lille rådgiverfirma Jord Miljø A/S, Peter Claudi Rasmussen, har sammen med en af sine medarbejdere, civilingeniør Rasmus Krag, stiftet firmaet PCB-Remediation. Firmaet har fået europæisk licens til at teste og forhandle en ny rensemetode til PCB-forurenede bygninger, som den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har patent på.

Metoden, der er udviklet af University of Central Florida sammen med Nasa, går ud på at smøre en halv til en hel centimeter af en tyk pasta på væggen. Den bliver siddende i op til tre uger, hvor den suger PCB fra maling, spartelmasse, beton og andre PCB-holdige materialer til sig.

PCB-Remediation har blandt andet testet det nye rensemiddel på metaldøre med PCB-holdig maling fra en af forsvarets bunkere. (Fotos: PCB-Remediation)
Efter Nasa-pastaen er smurt på overfladen, står den i op til tre uger og suger PCB til sig. Den første behandling af disse metaldøre gav en reduktion på 80 procent.
Stoffet fra citrusskaller opløser malingen, hvorefter ethanolen hiver PCB ud i sugematerialet.

Læs også: 250 lejligheder i Brøndby forurenet med PCB

Citrusskaller og alkohol

I pastaen er blandet et stof fra citrusskaller, som får strukturen i malingen til at åbne sig og bane vej for, at PCB kan sive ud. Desuden er pastaen godt gennemvæddet af ethanol. Ifølge Rasmus Krag kan ethanolen mobilisere den PCB, som har forurenet bygningen, på grund af de kemiske egenskaber.

PCB'en bliver suget ind i pastaen, hvor ethanolen klæber til samme typer af materialer, som bliver benyttet i babybleer.

Efter de tre uger fjerner PCB-Remediation pastaen fra væggen, hvor der er mellem tre og seks kilogram pr. kvadratmeter. Til sammenligning bliver der ifølge Rasmus Krag 30 kilogram affald ved at sandblæse PCB-holdig maling af betonen. Sådan skal PCB blandt andet fjernes fra de to forladte højhuse i Rødovre.

»Vores metode støver ikke, den støjer ikke, og det er ikke nødvendigt med afskærmning,« fremhæver Rasmus Krag med henvisning til nogle af de opgaver, der giver problemer, når Rødovre-husene skal rives ned.

Ja, faktisk kan affaldet muligvis minimeres endnu mere ved at genbruge pastaen. Det sker ved at tilsætte magnesium-pulver. Magnesium nedbryder PCB ved at fjerne et chloratom ad gangen.

Rasmus Krag forventer ikke, at det bliver muligt at nedbryde al PCB, mens pastaen sidder på væggene, men så kan der tilføres ekstra magnesium, når den er pillet ned, og inden den bliver genbrugt.

Magnesium er dog dyrt, så Rasmus Krag er usikker på, om genbruget kommer til at betale sig. Alternativet er det samme som for alt andet affald fyldt med PCB: Afbrænding på Kommunekemi.

Bliver testet i Rødovre og Farum Midtpunkt

De to højhuse i Rødovre er et af de tre steder, hvor de danske ingeniører tester det amerikanske mirakelmiddel mod PCB-forurening. Det andet er Farum Midtpunkt, hvor det efter halvandet år stadig ikke er lykkedes at finde en rentabel metode til at renovere 295 lejligheder, der er forurenet med PCB i en grad, så det overskrider Sundhedsstyrelsen aktionsværdier.

Desuden arbejder PCB-Remediation sammen med firmaet Tscherning om et projekt for forsvaret, hvor der blandt andet skal fjernes PCB-holdig maling fra døre.

De foreløbige resultater fra de tre forsøg er ifølge Rasmus Krag så gode, at PCB-koncentrationen i de materialer, som pastaen bliver smurt på, er reduceret med op til 95 procent allerede efter en enkelt behandling. Tanken er, at Nasa-opfindelsen skal smøres på overfladerne to gange.

I princippet kan behandlingen gentages, indtil der slet ikke er mere PCB tilbage, men det bliver alt for dyrt. Derfor skal koncentrationen og afdampningen være nedbragt så meget i for eksempel Farum Midtpunkt, at grænseværdierne er overholdt efter to behandlinger. Det betyder, at luften ikke længere skal være sundhedsskadelig at indånde, og at betonen skal være så ren, at der ikke længere er tale om farligt affald.

Danmark får de første kommercielle rense-projekter

Hvor meget det så koster, rykker Rasmus Krag ikke ud med et bud på, andet end at han regner med, at det bliver konkurrencedygtigt. Tavsheden skyldes blandt andet, at han endnu kun har produceret små mængder af Nasa-pastaen på et laboratorium på DTU, hvor han har lejet sig ind.

Hverken Nasa eller de amerikanske firmaer, som tester produktet, er nemlig nået til at producere det i fuld skala endnu. Derfor er Rasmus Krag ved at indhente tilbud på, hvad det koster at få en produktion op at stå, så han kan få leveret pastaen i tønder på 100 liter.

»Vi bliver de første, der er klar til at foretage en kommerciel oprensning, også før amerikanerne,« siger han.

Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, vil også teste midlet og kan gøre det uden at betale licens, fordi Nasa, en anden offentlig institution i USA, ejer patentet. Nasa er selv interesseret, fordi organisationen som mange andre bygningsejere slås med at fjerne PCB.

Rasmus Krag blev selv kontaktet af Nasa, efter at han på en konference i Monterey, Californien, havde hørt en forelæsning med en af professorerne bag opfindelsen og givet professoren sit visitkort.

Han har været overrasket over, at en stor institution som Nasa er villig til at give en europæisk licens til et produkt, der har enormt potentiale i store dele af verden, til et lille, dansk selskab. Han gætter på, at det skyldes, at han har været så hurtigt ude.

»Hvis vi viser, at vi har succes i Europa, kan det også bruges i USA,« siger han.

Kommentarer (9)

På mig virker metoden som kvaksalveri. Hvad er dokumentationen for en virkning? Metoden kan i hvert fald kun du til de relativt lave PCB koncentrationer i maling samt i beton efter fugemasserne er fjernet. metoden virker også meget kostbar.

Derfor: man kan ikke undgå at skulle fjerne PCB fugerne. Bagefter kan man yderligere nedbringe PCB med fx. tapetter med aktivt kul og udskiftning af inventar.

Erfaringen fra udlandet viser at man derved kan komme ned på under 30 ng/m3, dvs. ti gange under SST's laveste aktionsværdi, som ikke bør være målet!

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er oplyst skal fuger fjernes.

Et spørgsmål ud til læserne der ser dette indlæg.
Findes der måleinstrumenter kan elektronisk kan registrere PCB dampe?
Altså et instrument man kan have i baglommen og måle om der skulle være PCB dampe i rummet? Hvis nej, er der behov for den type instrument?

  • 0
  • 0

Uden at have undersøgt det i dybden vil jeg mene at ion mobility spectrometry vil være en god kandidat til sådant et instrument. Der findes flere forskellige håndholdte modeller. Pa grund af chlor atomerne i PCB vil den være let at ionisere, selv i tilstedeværelse af ancre ting. IMS er kommercielt tilgængelige og håndholdte. (http://www.smithsdetection.com/CAM.php)

Som reference kan man kigge i.
Lois and hill, journal of high resolution chromatography (1990) side 628-32

Venlig hilsen
christian

  • 0
  • 0