Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Nasa kaster rum-håndklædet i ringen: Opgiver efter 14 års arbejde at udvikle en månedragt

PLUS.
Collins Aerospace viste i 2019 en prototype til en ny månedragt. Nu skal de udvikle den færdig for Nasa. Illustration: Collins Aerospace

Opgaven med at udvikle nye rumdragter til fremtidens månemissioner og rumvandringer på Den Internationale Rumstation, ISS, er nu givet til de to private firmaer Axiom Space og Collins Aerospace.

Nasa har nemlig - øjensynligt - erkendt, at de efter 14 års udviklingsarbejde og knap tre milliarder kroner alligevel ikke magter at udvikle dragterne selv.

Dermed ser det ud til, at det er sværere for Nasa at udvikle nye rumdragter, end det er at udvikle og bygge en raket til månen.

Nasa startede nemlig arbejdet på nye rumdragter til deres månemission, Artemis, tilbage i 2007, mens arbejdet på den nye måneraket SLS begyndte i 2011. Og i dag står måneraketten stort set klar på startrampen, mens rumdragterne stadig er på værksted. Det vil de være længe endnu, hvis ikke Nasa gør noget drastisk, viste en rapport sidste år fra Nasas interne revision (OIG).

Af rapporten fremgik det, at dragterne - kaldet eXploration Extravehicular Mobility Unit (xEMU) - ikke når at blive klar til 2025, og derfor vil forsinke planerne om at sende den første bemandede Artemis-mission til månen i 2025. (Oprindelig planlagt til 2024 under Trump-administrationen). Rapporten viste også, at udviklingsarbejdet ville løbe op i omkring syv milliarder kroner, hvis Nasa selv skulle lave dragterne færdige.

Gentagne problemer med gamle dragter

Det er dog ikke kun behovet for dragter til en månemission, der tvinger Nasa til at give opgaven til de private firmaer.

De nuværende dragter på ISS stammer helt tilbage fra 80’erne og har gentagne gange vist sig at sende vand op i astronautens hjelm under rumvandringer. Senest under en rumvandring foretaget af den tyske astronaut Matthias Maurer den 23. marts.

Efter den hændelse har Nasa forbudt alle ikke-kritiske rumvandringer indtil fejlen er forstået og fikset.

*Udfordringerne med dragterne - og hvorfor vand i hjelmen er et problem - kan du også høre Andreas Mogensen fortælle om i en udsendelse på Radio4, Den Nye Rumalder, sammen med Ingeniørens journalist og Jeppe Nielsen fra Copenhagen Suborbitals. *

Nasa får ikke ejerskab over dragterne

Så nu skal Axiom og Collins altså løse opgaven med dragterne . De får et budget på 24 milliarder kroner, fremgår det af en pressemeddelelse fra Nasa.

Budgettet inkluderer dog både udviklingen af dragterne samt Nasas fremtidige brug af dragterne. Men firmaerne får ejerskabet over dragterne og kan bruge dem til andre missioner også.

Udover penge får firmaerne også overleveret al data og materiale fra Nasas eget udviklingsarbejde med xEMU’er.

Nye dragter skal passe til alle kroppe

Collins Aerospace er en gammel rotte i faget, når det gælder udvikling af rumdragter. Firmaet har nemlig været med i udviklingen af de nuværende EMU-dragter på ISS, samt de gamle Apollo-dragter til at gå på månen. Og tilbage i 2019 fremviste de faktisk deres egen prototype på en ny dragt til månemissioner.

Med et kæmpe netværk af slanger kan Collins prototype af en dragt klare at lede store mængder varme væk og holde astronauten kølig ved temperaturer på over 120 grader celsius. Illustration: Collins Aerospace

Axiom Space er derimod er forholdsvis ny spiller, men de har til gengæld fuldt tryk på udviklingen af verdens første kommercielle rumstation - og er allerede i færd med at udvikle deres egne rumdragter. Axiom Space stod for nylig bag den første private mission til ISS, Ax-1, og planlægger at koble deres eget modul på stationen i 2024.

Et af kravene til de nye rumdragter er, at de skal passe til forskellige kropsstørrelser og ikke kun være udviklet til mænd som standard, som det er tilfældet i dag.

Begge firmaer lægger også vægt på, at dragterne skal være så fleksible som muligt og føles mindre som sit eget lille stive rumskib, som det er tilfældet i dag.