Nasa i chok: Vi har bygget vores marssonde af kopi-titanium

Den næste marssonde fra Nasa, Curiosity, risikerer at skulle pilles fra hinanden, fordi det titanium, som sonden er bygget af, er en kopivare.

Titaniummet kommer fraf firmaet Western Titanium i San Diego, som leverer metaller til militær- og rumbrug. Men Nasa har opdaget, at metallet er behandlet forkert, oplyser direktøren for Nasas marsprogram, Doug McCuistion, til spaceflight.now.

»Alle troede, at vi købte titanium i militær standard, som var behandlet på den korrekte måde. Nu har det vist sig, at det har været behandlet forkert og er en kopivare,« siger Doug McCuistion.

Hvor meget af titaniummet med problemer, som findes inden i Curiosity, er stadig uklart. Nasa er ved at gennemgå delene for at finde ud af, hvor det forkert behandlede titanium befinder sig.

Næsten hele sonden er bygget af kopi-titanium

Det meste af rumsonden er bygget af titanium, så Nasa skal bruge de næste en til to måneder på at finde ud af, hvilke dele der er fremstillet af metallet.

Nasa ved allerede, at dele i en brændstoftank og i en tryktank er fremstillet af materialet, men problemet kan være meget mere udbredt.

»Vi er nødt til at gennemføre en række afprøvninger for at afgøre, hvad risikoen er, hvis vi bruger dette materiale. Vi skal undersøge, om det stadig kan klare de specificerede tryk og temperaturer, og om dets levetid og styrke ændres,« siger Doug McCuistion.

Kopi-titanium er også brugt i jagerfly

Western Titanium og fire ansatte i ledelsen blev i december sidste år anklaget for i otte tilfælde at have udstedt falske certifikater, som hævdede at titaniummet opfyldte de mere strenge krav.

Titaniummet er blevet brugt i luftvåbnets F-15- og F-22-jagerfly, C-17-transportfly og til Nasa Kepler-teleskop, som blev opsendt i marts måned.

I forbindelse med Kepler undersøgte Nasa problemet og konstaterede, at titaniummet overholdt de nødvendige specifikationer, så teleskopet kunne opsendes som planlagt.

På Curiosity skal der andre omfattende afprøvninger til. Hvis det viser sig, at delene skal udskifte, vil det betyde en væsentlig fordyrelse og forsinkelse af rumsonden, som allerede har været udsat for en række tekniske problemer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ha ha...

En rigtig moderne ingeniør ville her se helt bort fra de egenskaber som det anvendte kopimateriale har. Det eneste afgørende er at certifikaterne er upålidelige. Det betyder at de dele der er fremstillet i ucertificeret materiale - pr. definition ikke er fremstillet, slut. De skal fjernes, destrueres og nye fremstilles helt forfra.

Den slags ingeniører ville - dersom han faldt ud over en klippekant og hang i et nylon reb, give slip hvis certifikatet på nylonen ikke var korrekt formateret.

Min egen opfattelse ville være at man bør gennemføre prøver på det ucertificerede materiale. Hvis det er godt nok bør man frem over altid køre med kopititainium - da det sikkert er billigere...

Helt generelt bør man da aldrig stole på et certifikat - hvis der som nævnt er tale om en trykbeholder er det afgørende ens egne trykprøvninger eller målinger på udtagne prøver der gælder.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Når man fylder benzin i sin bil, stoler man typisk på varen, betaler og kører. En pilot, derimod, kan finde på at sætte ild til en lille prøve, for at se med egne øjne, hvordan benzinen brænder, om nogen fx har iblandet vand. Pilotens problem er, at hvis han ikke tjekker, risikerer han at styrte ned fra himlen.

Hvis vare A ligner vare B, og hvis vare A er meget kostbar på grund af særlige krav til fremstillingsmåde, er fristelsen iblandt sælgere meget stor. Netop for tiden er der en kødskandale i Danmark, at supermarkeder ompakker kød, og tilsætter fedt og tilfældigt kød af andre arter, for at score kassen på kunders uforsigtighed, at kunder undlader at teste deres indkøbte varer.

Vi hører nu om: »Nasa i chok: Vi har bygget vores marssonde af kopi-titanium.« Ja, men chokket må være, at nogen i NASA har undladt at teste et tilstrækkeligt antal af stikprøver af den påståede fine titanium. At kopi-titanium eksisterer, med falske certifikater, bør ikke chokere nogen, for sådan svindel er udbredt i alle lande inden for samtlige brancher. Hvis man kræver at bygge med fint titanium, da skal man samtidig være kompetent til at kunne kontrollere en sådan titanium. Købmænd er et ganske særligt folkefærd, de elsker at indkøbe billigt og at sælge dyrt, og de er hamrende ligeglade med kvaliteten, penge fra en narret kunde er lige så gode som fra en unarret. Mennesker der forlanger kvalitet, er meget sjældent købmænd, de er i stedet beskæftiget som fx ingeniører. For at slå bro imellem disse to typer af inkompatible mennesker, behøver man i markedshandel at lade varer teste af en ubestikkelig tredje part. Det er givet, fuldstændig, at en sådan tredjepart aldrig må være lønnet af sælgeren. Ironisk er det, at disse tredje partner altid er lønnet af netop sælgere, med formål at narre køberne. Hvem tænker her på fx ejendomsmæglere, deres påståede kvalitetsstempler fra påståede uafhængige tilsynskonsulenter? Alle brancher fungerer således, i det omfang at myndigheder vælger at lukke øjnene, og som altid er tilfældet, fordi markeder tilsyneladende fungerer bedst således, fuld gang i handlen, og skatter derfra, en opskrift på den næste bristede boble.

Som fører til, at man som køber kun har sig selv til at stole på, og som betyder at man, på trods af at man måske ikke har forstand dertil, er nødt til selv at teste de varer som man indkøber, før man accepterer at betale.

I civiliserede lande er myndighederne mere opmærksomme. Dette er en grundsten i Napoleons love, årsagen til at tjenere hiver proppen af en flaske vin og tilbyder en gæst at smage, og først når gæsten har smagt og accepteret, kan en restaurant forlange at gæsten betaler for vinen. Denne regel gælder for samtlige fødevarer i Frankrig, årsagen til at mad typisk er vidunderlig i Frankrig, sammenlignet med i Danmark, hvor fødevarer typisk er forfalskede. Desværre for NASA, er heller ikke NASA fransk.

Hvornår skal man huske at teste? Det skal man i hvert fald altid, hvis en fejlvare vil medføre alvorlige tab i en given anvendelsessituation.

  • 0
  • 0

Og hvordan skal en kunde havde mulighed for, at teste hakkekødet fra køledisken? Hvilket test-udstyr skal medbringes?

Jeg tror ikke, at man bliver særlig populær i supermarkedet, hvis man skærer pakningen op og snuser, om der er kommet svinekød i det hakkede oksekød - og eventuelt smider pakningen tilbage i køledisken.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at man ikke skal være absolut naiv i sin tillid til andre, men hvis der skal være samarbejde om noget som helst og vi ikke alle skal køre vores eget løb, så skal tillid til.

Man sætter sig ind i busser, taxier og fly uden at først se chaufførens kørekort. Hvis man ser et kørekort så kræver man ikke at han lige består en hjemmelavet prøve. Man er NØDT til at stole på andre.

Hvis det ikke er voldsomt svært/dyrt/tidskrævende at være mistroisk og hvis det er meget kritisk ikke at være det, så kan man være nødt til at checke tingene lidt selv.

Nu har NASA købt ind i tillid til at materialet var testet og opfyldt visse krav. Så vil nogle have at den tillid skal de slet ikke have, men derimod skal de selv køre hele batteriet af test på alt først. Så må man da håbe at de får tilsvarende større bevillinger, for det vil tage sin tid, kræve sit udstyr og personale og der kan skam også ske fejl og sjusk i egne test.

Kan medarbejder A have tillid til at medarbejder B har gjort sit arbejde godt nok, eller skal der være lidt tillid bare det er inde i samme organisation?

  • 0
  • 0

En pilot, derimod, kan finde på at sætte ild til en lille prøve, for at se med egne øjne, hvordan benzinen brænder, om nogen fx har iblandet vand.

Det er da en temmelig dum pilot der checker brændstoffet for vand på denne måde. Jeg har hørt et rygte om en der prøvede på denne måde, - han afdrager endnu på det udbrændte fly, - siger rygtet. Der findes faktisk små prøvesæt, hvor man hælder lidt brændstof i et lille glas, ryster det,hvorefter en farveændring indikerer et for stort indhold af vand. I øvrigt vil der altid være vand i en brændstoftank, det kommer helt af sig selv, - efterhånden som brændstoffet bruges erstattes volumen i tanken med atmosfærisk luft, der som bekendt altid indeholder en mindre mængde vand. PÅ alle fly er der mulighed for at dræne tanken for vand, der jo som bekendt lægger sig under brændstoffet. Dræning foregår ofte, og bør mindst foretaget en gang i døgnet. Hvis nogen har blandet meget vand i brændstoffet er det tvivlsomt om flyet overhovedet når ud til startbanen før motoren går i stå. I øvrigt er det da korrekt, at vi bør kunne stole på hinanden, alt andet er da uholdbart. venlig hilsen B

  • 0
  • 0
 

Tror at journalisten er i særdeles god tro:

Wikipedia nævner "Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra den græske mytologi)..."

http://da.wikipedia.org/wiki/Titan_(grunds...

(Højreparantesen efter 'grundstof' i ovenstående link vil ikke som jeg vil! Så kopier linket og tilføj selv den manglende ')' :)

eller http://www.ddoo.dk/orcapia.cms?aid=109&w=t...

eller http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=ti...

eller...

/Claus

  • 0
  • 0

Og hvad med tilfælde, hvor en aftestning vil destruere den dims, man tester? Klassisk eksempel er blitzpærer. Det holder sikkert ikke at Nasa køber 10 af hver og laver destruktiv aftestning af de 9 :-)

  • 0
  • 0

Enig, "kopi-titanium" er noget sludder. Ifølge dette link drejer det sig om "improperly treated non-conforming titanium," mere præcist om en bøjning (elbow). http://spaceflightnow.com/news/n0910/20tit...

Uden at vide det gætter jeg på at det er støbte emner, der ikke er blevet korrekt varmebehandlet efterfølgende. Eller også er varmebehandlingen ikke dokumenteret. Det kan have alvorlige konsekvenser for styrken og sejheden af materialet, derfor er NASA nødt til at udvise rettidig omhu.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke, at man bliver særlig populær i supermarkedet, hvis man skærer pakningen op og snuser, om der er kommet svinekød i det hakkede oksekød - og eventuelt smider pakningen tilbage i køledisken.

Supermarkeder sælger blandt andet mærkevaremad der er inpakket og forseglet og påstemplet, dvs. garanteret at overholde en vis standard, og med et selskabsnavn bag som troværdighed. Sådanne varer skal man kun teste, hvis anvendelsen af en fejlvare vil være kritisk. At en kvalitetsgaranteret bøf er rådden før man når at bringe den hjem, er intet seriøst problem i et normalt hjem, men hvis bøffen er indkøbt undervejs på rejsen til et sommerhus borte i øde vildmark, vil konsekvensen typisk være stor. Hvis astronauter skal have bøffen med sig på mission, begynder vi at have et billede af en kritisk situation, og da er man en tåbe, hvis man i sine indkøb på forhånd stoler på et stempel på en vare. I kritiske applikationer skal man teste alle komponenter, eller, man skal tage mange stikprøver, således at statistiske metoder kan udpege snyd. Alternativt kan en ingeniør parallelfordoble et antal indbyrdes uafhængige sikkerheder i en applikation, skulle komponenter svigte.

Som indkøber skal man især være i alarmtilstand, hvis man er en éngangskunde hos en sælger og hvis sælgeren ved dette, og især hvis man umiddelbart bagefter vil rejse langt bort, og i endnu større grad hvis sælgeren ved at man typisk ikke vil være i stand til at sladre til nogle af hans fremtidige kunder. I disse situationer vil alle ærlige sælgere blive udkonkurreret fra dette marked, således at det notorisk altid er svindlere der opererer. Visse turistmarkeder, er gode eksempler på dette. Desuden er der enorm fare for svindel, hvis en sælger ved at man vil anvende varen til et beredskab der næppe vil blive anvendt. Hvis en sælger er en distributør af andres mærkevarer, og hvis en sådan samtidig sælger varer som han/hun selv fremstiller i selve butikken, da er der garanti for svindel, fordi fristelsen er enorm: at ompakke forældede mærkevarer og påstemple med en ny dato.

  • 0
  • 0

Det er det man i luftfartsbranchen kalder 'bogus parts'. D.v.s komponenter eller dele hvor der ikke er fuld traceability på alle dele. Desværre er man nødt til at være konstant mistænksom, for hvor der er penge involveret er der også mennesker som vil snyde for at sælge underlødige komponenter. Det kan være komponenter som på overfladen ser helt ok ud, men som kan have udstået deres service liv, for derefter at have fået en ny dataplade. Men det kan også være helt nye dele som bolte, nagler eller metal som ikke holder standarden og hvor nærmere granskning af dokumentationen afslører mistænkeligheder. I så fald sættes komponenten i karantæne indtil situationen er afklaret.

  • 0
  • 0

Hvad er "kopi-titanium"? Der er ikke noget der hedder "titanium" på dansk. Hvad bliver det næste? Chromium? Tungsten?

sproget.dk, som vedligeholdes af blandt andet Dansk Sprognævn, kender til ordet "titanium", og Den Danske Ordbog oplyser at det er grundstof nr. 22.

Det er Dansk Sprognævn, der fastlægger retskrivningen på dansk, så hvis de mener, at der er noget der på dansk hedder "titanium", så har de pr. lovgivning ret.

  • 0
  • 0

Må jeg som tidligere har leveret A1-jet brændstof til flytransport sektoren, forslå en simpel massefylde prøve.

Vi aftappede, inden aflæsning, et glas med 100 ml væske, og stoppede et massefylde pind i glaset. Den måtte så forsvinde mellem x og y mm ned på skala'en på pinden.

Det blev gjort ved læsning af lastbilen, inden aflæsningen og igen efter 24 timers "sætte tid" i tanken.

Steen

  • 0
  • 0
 

Den slags ingeniører ville - dersom han faldt ud over en klippekant og hang i et nylon reb, give slip hvis certifikatet på nylonen ikke var korrekt formateret.

Nix! Men hvis rebet holder, så får hyn nok brug for rene underbukser!

  • 0
  • 0

Dansk Sprognævn har ingen bemyndigelse til noget som helst. Dansk Sprognævn registrer passivt det skriftlige sprog. Hvis tilpas mange skriver "majonæse" bliver det noteret af Dansk Sprognævn.

Lad os da endelig skrive kemibøgerne om og indføre "titanium", "chromium", "tungsten" og hvad ved jeg. Det er jo bare nomenklatur, who cares.

Jeg er ikke ude på at diskutere det rimelige i at sprog udvikler sig. Jeg vil bare oplyse om at "titanium" er et dansk ord, og du har da ret i at det er et dansk ord fordi mange bruger det på dansk, men det er nu engang sådan sprogs udvikling går for sig.

Gad vidst om jeg med disse bemærkninger har gjort nogen en bjørnetjeneste og gad vidst om det i så fald har virket patetisk?

  • 0
  • 0

Pilotens problem er, at hvis han ikke tjekker, risikerer han at styrte ned fra himlen.

.... At der ikke er klage over en faldskærm betyder nødvendigvis ikke, at den har virket !

Købmænd er et ganske særligt folkefærd, de elsker at indkøbe billigt og at sælge dyrt, og de er hamrende ligeglade med kvaliteten, penge fra en narret kunde er lige så gode som fra en unarret.

Ak ja - selv oldtidens Romere kom til den erkendelse, at Merkur var gud for både købmænd og tyveknægte !

  • 0
  • 0
 

Jeg har tit tænkt over hvor mange bygninger der er sat sammen med billige (kopi)søm og skruer fra Jem & fix og lignende steder.

De skruer jeg har prøvet derfra ødelægger alle kærven eller knækker, så reelt er det ubrugeligt til andet end at hænge billeder op med..Og hvad der sker når det udsættes for vind og vejr i en årrække, feks i en tagkonstruktion tør jeg slet ikke tænke på

Gad vide om forsikringen dækker den tilsyneladende udbredte form for byggefusk, når den næste orkan passere landet?

  • 0
  • 0

Hvor udbredt er brugen af kopimaterialer egentlig f.eks i byggesektoren. (det er ikke så tit vi laver raketter) Ingen kæde er jo stærkere end det svageste led , og jeg kunne godt forstille mig at der under byggeboomet er brugt en del tilfældige komponenter der slet ikke er godkendt. Stilles der i det hele taget krav om godkendelse til f.eks skruer, eller er det bare ærgeligt at de skruer som man (måske) i god tro har købt en tønde af, er lavet af smeltet blik

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten