Nasa gør klar til at flyve droner på Mars

Nasa planlægger at sende en drone til Mars, så den kan flyve omkring og filme overfladen. Det skriver The Independent.

Dronen kommer til at ligne en lille helikopter, og Nasa sammenligner den med et af de stykker legetøj, som kan fjernstyres. Den skal bruges til at holde øje med den kørende robotbil, som skal undersøge planeten.

På den måde kan dronen sikre, at robotbilen ikke ender med at køre forgæves eller spilde tid på at køre en rute, som er farlig eller dårlig for den, og og den i stedet kan finde interessante steder at undersøge.

Nasas Jet Propulsion Laboratory er i de første faser i udviklingen af helikopteren. Og der er store udfordringer ved at skulle bygge en helikopter, som skal kunne fungere i den røde planets atmosfære.

Tyngdekraften er tre ottendedele af, hvad den er på Jorden, hvilket burde gøre det nemmere at lette. Men tætheden af atmosfæren er kun omkring en hundredendedel af, hvad den er på Jorden, og fordi helikopteren skal bruge tætheden i atmosfæren til at lette, skal helikopteren for at kunne fungere på Mars rotere meget hurtigere og/eller bruge større rotorblade.

Nasa har testet prototypen i et stort vakuumrum, hvor forskerne kan ændre på atmosfærens tæthed, så det ligner miljøet på Mars. Samtidig har de bygget en skaleret model med rotorer, som drejer med 2.400 omgange i minuttet, hvilket gør helikopteren i stand til at lette.

Helikopterdronen er designet til at flyve op til en halv kilometer omkring i ca. to til tre minutter pr. dag. Resten af tiden lader den op ved hjælp af et solpanel, som også hjælper den med at holde sig varm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi ved hvad Jet Propulsion Lab er, undersættelse unødvendig.

Du har byttet om på tyngdekraft og atmosfære. Det ville jeg rette hvis jeg var dig. (Og så få det her indlæg slettet bagefter - du har min velsignelse)

  • 7
  • 1

Håber da at JPL udtænker en metode, hvor dronen selv kan "rejse sig op" i korrekt lift-off position. Måske med bevægelige motorstyrede landingsben. (Tænk hvis den væltede og ikke kan rejse sig op igen. Jf. Philae lander) ;-)

  • 0
  • 0

@Kristian Tak for opmærksomheden på detaljen. Den er vigtig! Og således rettet til - forhåbentligt til det helt korrekte Venligst Henrik Heide Webredaktør

  • 1
  • 0

En 1/2 Km er alt for lidt. Hvis man kun vil have en 1/2 Km udsyn, ville det være meget billiger og robust at have en teleskop mast med kamera på toppen, som kunne skydes op over Roveren, til fx 8m. Herfra ville udsigten være rigtig god mellem 1/2 - 1 Km.

  • 0
  • 0

med at rette fejl: "..og fordi helikopteren skal bruge tætheden i atmosfæren til at lette, skal helikopteren for at kunne fungere på Mars rotere meget hurtigere og/eller bruge større rotorblade..."

Holikopteren roterer formentlig ingensteder :)

  • 0
  • 1

hvor meget er en met, eller en kilomet som du skriver? jeg har også hørt nogen sige en millimet eller centimet, er met er ental af meter?

mvh Rasmus

  • 0
  • 1

Det er ét af mine problemer.

Atmosfæren på Mars er så tynd at tanken om droner er så langt ude, og dette har aldrig været en hemmelighed. Så hvorfor så fremkomme med en idé der er så meget dødfødt. Hvilke andre forslag er også umulige på netop Mars!

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten