Nasa genoptager kontroversiel raketteknik

Nasas nye arbejdsopgaver er ambitiøse men også kontroversielle. Det skyldes planer om udvikling af atomkraft som forudsætning for bedre at kunne udforske verdensrummet med rumfartøjer eller -sonder. Men atomkraft kan også bruges til at lave avancerede rumbaserede våben. Desuden rejser brugen af atomkraft alvorlige spørgsmål omkring sikkerhed og om risikoen for, ved et uheld, at få radioaktivt materiale spredt i atmosfæren eller over store områder på Jorden. Ved en budgetredegørelse 4. februar i Det Hvide Hus erklærede Nasas nye direktør, Sean O'Keefe, at Nasa nu er rede til at kæmpe imod "afstands- og tidsdilemmaet, som i dag forhindrer udforskningen og opdagelserne af rummet" ved at bruge atombaseret teknik til energiforsyning og til raketfremdrivning i rummet. Pengene til det nye program kommer bl.a. fra to rumprogrammer Pluto Kuiper-bælte forbiflyvningsmissionen og en mission til udforskning af Jupiters måne Europa, som måske har flydende vand under et tykt lag is.

Atomkraft i rummet Under den kolde krig forsøgte både USA og Sovjet unionen sig med atomkraft i rummet. Amerikanerne sendte i 1965 en 500 watt atomreaktor op, som holdt i 43 dage. På testområdet i Nevada blev omkring 20 atomreaktordrevne raketmotorer afprøvet i 1960'erne. De største motorer havde en kraft på omkring 1 million newton eller ca. det en Boeing 747 yder under start. Dette program blev afsluttet i 1972, men der har været andre atombaserede rumprogrammer frem til 1990. Derudover har amerikanerne sendt over 20 RTG'er op. Fra 1967-1988 sendte Sovjetunionen ca. 30 reaktorer ud i rummet, men Rusland har ligesom amerikanerne heller ikke fulgt op på den side af rumprogrammet.

Det nye Nasa-initiativ indeholder to aktiviteter, som skal foregå

i samarbejde med det amerikanske energiministerium. Dels skal udviklingen af radioisotop-generatorer (RTG) startes igen. RTG'er er blevet brugt på alle Nasas missioner til de fjerne egne af Solsystemet. (RTG er ikke en atom reaktor, men en strømgenerator, som drives af varme fra radioaktivt henfald.) Dels skal der forskes i en videreudvikling af en Stirling radioisotop-generator. Disse atomdrevne generatorer er bl.a. nødvendige til langvarige robotmissioner til Mars, da solceller ikke kan levere nok strøm i fjerne egne af Solsystemet.

Rumbaserede våben

Det kontroversielle derimod blev kort omtalt, da Nasas chef for Space Science, Edward Weiler, forklarede, at det nye initiativ også skal forske i atomdrevet energiforsyning og raketfremdrift, f.eks. i form af fissionsreaktorer som drivkilde til ion- raketter. Det er kontroversielt, fordi fissionsreaktorer samtidig er en nøglekomponent til rumbaserede våben som f.eks. strålekanoner. Edward Weiler pointerede, at der skal ny teknik til, hvis man skal have en mission i bane om f.eks. Pluto: "I de seneste 40 år har vi brugt samme metode om og om igen. Vi starter en årelang rummission med at accelerere i 5 til 10, måske 15 minutter. Derefter kører vi frihjul, måske en sjælden gang hjulpet af en forbiflyvning af Jupiter, hvor man kan stjæle lidt fart. Den teknik kan sammenlignes med de første hestevogne, der blev brugt til amerikanernes ekspansion mod vest. Det atombaserede initiativ kan derimod sammenlignes med udviklingen af dampmaskinen. Vi lægger skinner ud i solsystemet." Den yderst vellykkede og netop afsluttede "Deep Space 1"-mission har i lille skala vist, at kontinuerlig fremdrift er mulig allerede i dag. Amerikanerne lagde atomdrevne raketmotorer på is for 30 år siden. Alligevel har teknikken været med inden for rammerne af Space Technology and Applications International Forum helt frem til i dag, således også på dette års symposium, som netop har været afholdt i New Mexico. Nasas 2003 budget blev modtaget med stor begejstring på symposiet, som tæller eksperter fra hæderkronede laboratorier, som f.eks. Los Ala mos. De peger på, at det er i 11. time, idet den amerikanske knowhow på området er ved at gå tabt. Men samtidig gør de også opmærksom på, at udviklingen har en politisk vinkel, som skal tages alvorligt og udviklingen koster mange penge.