NASA forudser fremtidige vulkanudbrud

Illustration: U.S. Geological Survey

Der er som regel flere advarselssignaler, når en vulkan skal til at gå i udbrud. Her tæller udsving på seismografen, ændringer i udledning af gasarter og øget jord deformation.

Men på trods af indikationerne, kan det være utrolig svært at forudse, hvornår vulkanen helt nøjagtigt vil gå i udbrud.

Det skyldes blandt andet, at ingen vulkaner er ens, og at det er ganske få ud af verdens 1500 aktive vulkaner, der overvåges.

Læs også: Satellitter observerer aktivitet i afrikanske vulkaner

Ny forskning fra NASA tyder dog på, at man i fremtiden kan forudse fremtidige udbrud flere måneder eller sågar år før, de sker, ved at overvåge vulkanerne fra rummet.

Gået 16 år tilbage

Gennem 16 års data fra rumfartsorganisationens satelitter har forskere udviklet en ny metode, hvor de gennem termiske infrarøde målinger af udvalgte vulkaner verden over har observeret stigninger i overfladetemperaturer på omkring en grad i områder ved og omkring vulkanerne flere år før udbruddene.

»Fra et vulkanprognose-perspektiv giver det en potentielt længere reaktionstid forud for et udbrud, og fordi det er satellitbaseret, kan man anvende det på en hvilken som helst vulkan eller på alle verdens vulkaner,« siger Paul Lundgreen, der forsker ved NASA, til Hawaii News Now.

Skal supplere eksisterende metoder

Flere vulkaner overvåges allerede nøje fra jorden, blandt andet med seismisk udstyr. Men for de, der ikke overvåges, vil den nye forskning være særligt gavnlig, ligesom det bliver interessant at sammenligne de forskellige målemetoder.

Det fortæller Matthew Patrick, der er geolog ved USGS Volcano Observatories, til mediet.

Læs også: Hvem skal sende satellitter i rummet? Nye rumfly giver raketterne kamp til stregen

»De her nye observationer kan både være nyttige i forhold til at forstå processen, men også i forhold til reelt at kunne spore fremtidige vulkanudbrud og informere blandt andre USGS Volcano Observatories, for at give en bedre forståelse for fremtidige scenarier,« siger han.

I den kommende tid vil forskerne undersøge termiske målinger over en årrække ved flere vulkaner og derigennem finjustere metoden og dens præcision.

Forskningen blev publiceret i Nature Geoscience.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De har en meget intens overvågning med seismografer og GPS-målinger af jordoverfladens bevægelser.

Når et udbrud sker, kan de bagefter se at der skete noget udover det sædvanlige. Jeg tror ikke de tør bruge det til forudsigelser, men sandsynligheden for en hændelse vokser. Det kan gå i sin mor igen, og så kan man vente på næste gang, og se om det bliver til noget.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten