Nasa forstærker relæ-satellit program

Med en vellykket opsendelse af Atlas IIA ved midnat dansk tid mellem fredag (8/3) og lørdag fra Cape Canaveral, fik Nasa sendt nummer to i rækken af nye data-relæ satellitter op. Opsendelsen har været udskudt på grund af nogle problemer man - efter opsendelsen - fandt på den første af de i alt tre geostationære og meget komplekse relæ-satellitter. Den netop opsendte, nye satellit skal være med til at afløse den gamle generation, som var på i alt 6 satellitter. De nye satellitter har omtrent dobbelt så stor kapacitet som de gamle.

Satellitterne, som hedder TDRS (Tracking and Data Relay Satellite), er geostationære. Der er derfor kun brug for tre satellitter for at sikre global dækning. Én satellit anbringes over Det Indiske Ocean, én over Atlanterhavet og én over Stillehavet. Fra disse tre positioner kan man holde konstant forbindelse med satellitter i lave baner og derfor fungere som relæstation. De amerikanske TDRS satellitterer er igennem næsten 20 år blevet brugt af rumfærgerne, Hubble teleskopet, Landsat observationssatellitterne og ISS.

De tre nye TDRS satellitter koster tilsammen omkring 840 mio. dollar, (ca. 7 mia. kr). inkl. opsendelse samt nogle modifikationer på det centrale jordstationskompleks i White Sands, New Mexico. Levetiden er angivet til 11-15 år. Den europæiske rumfartsorganisation ESA har op igennem 90'erne haft planer om en tilsvarende satellit, DRS (Data Relay satellite). Det der kom ud af den historie, er teknologi-satellitten, Artemis, som netop nu er ved at blive anbragt i bane efter lidt startproblemer. Artemis kan ikke levere »multiple-access« ligesom TDRS, men den har til gengæld en avanceret satellit-satellit laser forbindelse.

TDRS giver uafhængighed

Amerikanerne etablerede den oprindelige TDRS flåde for at blive uafhængige af det globale netværk af sporingsstationer, som de havde etableret i rumfartens tidlige periode. Det var dengang den eneste måde at holde nogenlunde konstant forbindelse med lavtflyvende satellitter. Opbygningen af TDRS systemet skete i takt med, at den amerikanske tilstedeværelse mange steder omkring på kloden ikke kunne garanteres og i takt med at det blev muligt at løse problemet rent teknisk med nogle relæ-satellitter.

TDRS-1 blev sendt op i 1983. TDRS-2 gik tabt med rumfærgen Challenger i 1986 og Nasa bestilte straks en syvende TDRS, som blev sendt op i 1995. Samme år tegnede Hughes fabrikkerne kontrakt på levering af 3 »next-generation« TDRS satellitter. Den første blev sendt op i juni 2000, men viste sig ikke at være i orden. Først 16 måneder senere (oktober 2001) accepterede Nasa leveringen. Den netop opsendte - altså nr. 2 i rækken af de 3 - er testet og fundet OK på det punkt. Den tredje og sidste next-generation TDRS sendes op i november 2002.