I modsætning til den græske sagnfigur Ikaros, så smeltede Parker-sondens vinger ikke af, da fartøjet for første gang i menneskets historie lykkedes at flyve ind i solens atmosfære.
Nasas Parker-sonde er da også udstyret med et beskyttende kulfiberskjold og køleribber, som fik lov at stå sin prøve, da temperaturerne nærmede sig 1000 grader celsius.
Parker-sonden fløj ind i solens atmosfære 28. april, men data fra hændelsen er først blevet offentliggjort nu i tidsskriftet Physical Review Letters, sammen med en pressemeddelelse fra Nasa, der flyder over af begejstring:
»Det er et monumentalt øjeblik for soludforskningen, at Parker Solar Probe nu “har rørt” solen,« lyder det fra Nasa-chef Thomas Zurbuchen.
Læs også: Parker Solar Probe har taget første tur rundt om Solen
I tre år har Parker-sonden været på rejse for at nærme sig solen, og den 28. april var det ottende gang Parker fløj tæt forbi solen. Men denne gang registrerede måleinstrumenterne ombord en markant ændring.
Fløj gennem grænselaget
Pludselig blev fartøjet ikke længere bombarderet med partikler i samme grad som tidligere. Alt blev mere stille - og forskerne var ikke i tvivl om, at fartøjet havde passeret den såkaldte Alfvén linje, hvor solens magnetfelt fik tag i partiklerne - og solens corona, eller atmosfære, begynder.
Fartøjets forbiflyvning afslørede da også, hvad forskerne havde forventet, at Alfvén linjen ikke er en klart afgrænset barriere, men har “pigge og kløfter”, og på et tidspunkt - i en afstand af 10 mio. kilometer fra solen - oplevede forskerne også, at Parker-fartøjet fløj gennem en slags protuberans eller solfakkel. Det var som at flyve gennem en orkans øje, lyder fra forskerne:
»Omgivelserne blev stille og partiklerne tabte farten,« lyder det i pressemeddelelse fra Nasa.
Begynder at spore sig ind på solbruds oprindelse
Solen rummer stadig et hav af ubesvarede spørgsmål, såsom hvorfor der er 300 gange varmere i coronaen end på solens overflade, fotosfæren.
Præcis hvorfor, og hvordan soludbrud opstår er også et relativt uudforsket område med stor betydning for moderne teknologi.
I 90’erne opdagede Nasa-ESA fartøjet Ulysses også nogle mærkværdige zig-zag formede soludbrud, kaldet switchbacks, der så ud til at komme fra fotosfæren, og dem er Parker-sonden også i fuld gang med at undersøge nærmere.
De foreløbige opdagelser tyder på, at de udspringer fra magnetiske tunneler, som bliver skabt i sprækker på solens overflade, såkaldte supergranuler. De såkaldte switchbacks menes også at være en medvirkende årsag til solvinden.
Parker-sonden har også målt et højt indhold af helium i dem, og konstateret, at de optrådte sjældnere, da fartøjet fløj gennem en solfakkel.
Læs også: På vej mod varmen: Europæisk sonde skal nærstudere Solens poler
I løbet af de kommende år vil Parker fortsætte med at foretage forbiflyvninger, og i 2025 vil sonden nå den tætteste planlagte afstand af 6,2 mio. kilometer, hvor temperaturen vil nærme sig 1400 grader celsius.
Til sammenligning befinder månen sig 384.400 kilometer væk fra Jorden, mens Mars befinder sig 54,6 mio. kilometer væk.
