Nasa: Armstrongs måneflag er væk

På trods af de barske betingelser på Månens overflade med store temperaturudsving, vakuum, stråling og ultraviolet lys står fem af de seks amerikanske flag, der blev plantet under Apollo-missionerne, stadig oprejst her mere end 40 år efter.

Billeder fra Nasas rumsonde Lunar Reconaissance Orbiter, der er i kredsløb om Månen, viser, at flagene fra Apollo 12, 14, 15, 16 og 17 stadig står og kaster skygger ned på Månens overflade. Dog tyder alt på, at det første flag, der blev plantet af de første mennesker på Månen, Neil Armstrong og Buzz Aldrin, er væltet eller gået til.

Buzz Aldrin rapporterede efter Apollo 11-missionen i 1969, at udstødningen fra motoren på Apollo-modulet, der blev affyret, da de to astronauter skulle hjem fra Månen, væltede Apollo 11-flaget omkuld.

Billeder fra Apollo 17-landingsstedet viser det plantede flag, der stadig står oprejst og kaster skygge på måneoverfladen. (Foto: Nasa) Illustration: Nasa

Den ledende forsker på Lunar Reconaissance Orbiter, professor Mark Robinson, skriver på sin blog, at det nu er bekræftet, at alle flag undtagen det fra Apollo-11 stadig står, hvor de blev rejst.

Skygger bevæger sig rundt om flag

Forskerne har tidligere forsøgt at få afklaret, om flagene stadig står, men uden konkrete beviser. Nu har de gennemgået en række foto fra hvert landingssted taget på forskellige tidspunkter af dagen. Disse viser, at flagene stadig står oprejst, og at deres skygge bevæger sig rundt omkring dem.

Mark Robinson er personligt overrasket over, at flagene har overlevet de barske betingelser på Månen helt frem til i dag. Hvordan de ser ud, er et andet spørgsmål, de er muligvis meget kraftigt afblegede.

De fleste forskere have ikke regnet med, at disse flag ville overleve flere årtier i det barske miljø. James Fincannon fra Nasas Glenn Research Center i Cleveland Ohio påpeger, at flagene burde være bukket under, når de bliver udsat for 42 års vakuum, 500 temperatursvingninger mellem minus 170 og plus 120 grader celsius, mikrometeoritter, strålingen og det ultraviolette lys.

Fodaftryk er synlige

Andre billeder fra Lunar Reconnaissance Orbiter har de seneste år vist landingsområderne i detaljer, med landingsmodulerne, månebilerne, videnskabelige instrumenter og selv astronauternes fodaftryk. Detaljerne er mulige at se, da Lunar Reconnaissance Orbiter fløj hen over Månens overflade i blot 24 kilometers højde.

Lunar Reconnaissance Orbiter blev opsendt i juni 2009 og har foretaget den hidtil mest detaljerede kortlægning af Månen. Dens mission er forlænget til september i år.

Dokumentation

Lunar Reconaissance Orbiter's blog
Artikel på Space.com
Artikel på BBC Online

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke væk flaget. Det er da bare blæst lidt væk af udstødningsgasserne og ligger og hygger sig i støvet. Man skulle tro grønne mænd har taget det.

  • 0
  • 0

Korrekt, hvis NASA overhovedet var der "1. gang" ;)

Amerikanerne er begyndt at trække i land inden kineserne kommer. Om lidt er det næste flag væk og så fremdeles indtil alle "spor" er væk og ufoerne eller sigøjnerne får skylden.

Bare vent

  • 0
  • 0

Nogen der kan forklare hvorfor der ikke er Moon Rovers, når nu man har så mange på Mars? Der er så meget tale om råstoffer og vand på månen, så hvorfor kører der ikke en snes rovers rundt deroppe?

  • 0
  • 0

[quote]Korrekt, hvis NASA overhovedet var der "1. gang" ;)

Amerikanerne er begyndt at trække i land inden kineserne kommer. Om lidt er det næste flag væk og så fremdeles indtil alle "spor" er væk og ufoerne eller sigøjnerne får skylden.

Bare vent[/quote] Jaja bare vent.

Kan tænkes at Sidney Lee faktisk får ret i sin påstand om, at det hele er en konspiration.. Jeg tror dog nærmere bare manden og alle dem, som tror på denne konspiration er idioter.

  • 0
  • 0

Det er egentlig ikke så underligt, at Armstrongs flag er væk. Aldrin jublede allerede under starten fra Månen over, at udblæsningen fra raketmotoren blæste det væk!

  • 0
  • 0

Jeg tror dog nærmere bare manden og alle dem, som tror på denne konspiration er idioter.

Pas nu på. Tænk f.eks. på hvor mange der tror at teorien om den globale opvarmning er en konspiration. De er måske også idioter?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror dog nærmere bare manden og alle dem, som tror på denne konspiration er idioter.

Pas nu på. Tænk f.eks. på hvor mange der tror at teorien om den globale opvarmning er en konspiration. De er måske også idioter?

[/quote] At du sammenligner de to ting, siger mere om dig end det gør om konspirationsteorierne.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror dog nærmere bare manden og alle dem, som tror på denne konspiration er idioter.

Pas nu på. Tænk f.eks. på hvor mange der tror at teorien om den globale opvarmning er en konspiration. De er måske også idioter?

[/quote] Ja selvfølgelig er de det.

  • 0
  • 0

Det var nu også mere tænkt som kortlægning af ressourcer, ikke indvinding. Vi har snart mere viden om Mars's overflade, end vi har om månens.

  • 0
  • 0

[quote]Pas nu på. Tænk f.eks. på hvor mange der tror at teorien om den globale opvarmning er en konspiration. De er måske også idioter?

At du sammenligner de to ting, siger mere om dig end det gør om konspirationsteorierne.[/quote]

Næe... det gør det egentlig ikke.

Det er det samme næsten hver gang videnskaben gør vigtige opdagelser. Så er dukker der nogen op, der har indrettet deres verdensbillede sådan at det bare IKKE MÅ være sandt, og så skal det partout benægtes over en kam og alle involverede er del af et stor konspiration. Om det så er evolutionsteorien, månelandingen, vacciner eller den globale opvarmning, så finder du en dogmatisk benægterkultur med et spin af konspirationsteorier.

  • 0
  • 0

Nogen der kan forklare hvorfor der ikke er Moon Rovers, når nu man har så mange på Mars? Der er så meget tale om råstoffer og vand på månen, så hvorfor kører der ikke en snes rovers rundt deroppe?

De tre rovers, der har kørt eller kører på Mars, er geologiske robotter, som undersøger, om der tidligerere har været betingelser for liv - hvilket i det væsentlige er det samme, som at undersøge, om der tidligere har været vand.

På månen er det dels meget mindre sandsynligt at betingelserne for liv har været til stede, og dels har man jo allerede en del månematerie fra forskellige områder omkring månens ækvator.

Forud for Apollolandingere blev der sendt fem Surveyor-sonder til månens overflade - vist mest for at undersøge om der kunne landes på overfladen. TV-kameraet fra den ene sonde, Surveyor 3, blev afmonteret af astronauterne på Apollo 12, der var landet ved siden af sonden, og bragt med tilbage til jorden, hvor det nu kan ses på National Air and Space Museum i Washington.

Der har i øvrigt været et par sovjettiske månebiler på månens overflade. Lunokhod 1 og 2 var udtyret med tv-kameraer og forskelligt måle- og analyseudstyr. De kørte begge adskillige kilometer på månen.

  • 0
  • 0

Dermed sagt, nu da månen er så tæt på, kunne man nok få meget sjov ud af at sende en rover derop med højopløsnings 3D kameraer, der sender live video tilbage og kan styres i nær-realtid. Jeg tror også, det vil gøre et vist indtryk at få moderne digitale billeder af Jorden fra live video i stedet for grynet film, som ved Apollo 8.

Det vil være en væsentligt anderledes oplevelse end med Mars roverne.

Hvorvidt vi egentligt kan lære noget, er måske tvivlsomt.

  • 0
  • 0

Der her for nogen år siden mente, at have set aliens på sin vej til/fra månen? Det er nok snarere dem, der har nakket det flag! ;-D

Medmindre det er Peter Madsen og von B, der i deres gasdrevne tidsmaskine var først på månen.... Det kan jo godt være. :-D

Mvh Tine- i agurkemode

  • 0
  • 0

Succesen med marsroverne, der har kørt i flere år, burde få NASA til at sende moderne månerovere af sted. De hidtidige amerikanske og sovjetiske landere har mere haft karakter af stikprøver.

Hvis måneroverne udstyres med massespektrometre, kan man bedre datere områder på Månen, end med den unøjagtige kratertællingsmetode.

Andre instrumenter kan bruges til at kalibrere orbiternes remote sensingsudstyr.

Af grunde til hvorfor man ikke har gjort det, kunne være [i]"been there, done that"[/i]-mentaliteten, at Constellation-programmets astronauter ville være bedre, eller at man afventer om Sky Crane-systemet virker (Curiositys landingssystem).

Månen er relativ nem at komme til, og kommunikationstiden er lav, så det burde være indenfor rækkevidde af diverse rumnationer (Europa, Japan, Kina, Indien...).

Google Lunar X Prize skulle gerne resultere i en del nano-rovere, men om de har den standard, som Ruben Hansen efterlyser er tvivlsomt.

  • 0
  • 0

Månen er relativ nem at komme til, og kommunikationstiden er lav, så det burde være indenfor rækkevidde af diverse rumnationer (Europa, Japan, Kina, Indien...).

Hvis det skal være et argument er det da endnu nemmere at lade være.

Månen er ikke noget mål i sig selv. Jeg kender til 3 konkrete grunde til at tage til månen:

  • Etablering af mellembase til turen til Mars
  • Helium 3 opsamling
  • Astronomiske observationer fra bagsiden

Men hvorfor skal vi til Mars? Inden vi kommer afsted er vi måske ved at have udviklet kunstig intelligens. Ingen grund til at sende mennesker derop. Stort set alt hvad de kan, kan intelligente robotter gøre bedre. Det er alt for besværligt og kostbart at holde liv i mennesker som nok bare kommer op at slås.

Helium 3. Fusion bliver nok outdated inden det kommer i gang.

Forskning. Måske. Et kæmpespejl på bagsiden kunne være spændende.

  • 0
  • 0

Forskning. Måske. Et kæmpespejl på bagsiden kunne være spændende.

Eller et net af radioteleskoper, upåvirket af støj fra jorden.

  • 0
  • 0

Du mener nok tritium (hydrogen-3), ikke helium-3.

Nej jeg mener nu helium 3. Det gør du nok også hvis du tænker dig lidt abaut.

Tritium har kort halveringstid og findes derfor ikke på månen men skal produceres i fission reactors (meget lav produktivitet) eller formeres i fusionsreaktorer (en af de værste teknologiske flaskehalse i fusionsprogrammet). He3 ses derfor af mange som redningen for det håbløse fusionsprogram.

Men inden det bliver til noget er solenergi fuldt integreret og fusion overflødig undtagen måske i robotbemandede stjerneskibe. Men det jo også fint.

  • 0
  • 0

Udover de tre grunde er det også forholdvis let at smide råmaterialer i kredsløb fra månen. Disse kan så forarbejdes til alle mulige ting. I princippet kan man starte med en niftig 3D printer.

  • 0
  • 0

Forskning. Måske. Et kæmpespejl på bagsiden kunne være spændende.

Er det ikke en forældet ide? Vil et kæmpespejl i kredsløb ikke være nemmere at bygge og styre og kunne gøres meget større og mere præcist pga. vægtløsheden?

  • 0
  • 0

[quote]Jeg tror dog nærmere bare manden og alle dem, som tror på denne konspiration er idioter.

Pas nu på. Tænk f.eks. på hvor mange der tror at teorien om den globale opvarmning er en konspiration. De er måske også idioter?

[/quote]

Duuuhhh, Ja det er de da. Hvad havde du regnet med!

  • 0
  • 0

ja ja, du kommer vel aldrig til at tror på de var der .. om du så selv kom op til månen og se det... for så havde de jo bare plant alle tingende der op senere eller bare med robotter...alle deres påstande om at billederne fra månen er fake .. er blevet modbevist og kom endda selv til at gøre det engang ved et uheld.....da jeg prøve at tage et billede af månen... og nej mit kamera var sku ikke lysfølsom nok til at stjerne kom med.. og de var mindst nogen af de karama som de havde med på månen heller ikke

Ja!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten