Nasa afslører planer om nyt elektrisk fly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nasa afslører planer om nyt elektrisk fly

Illustration: NASA

Nasa vil ombygge et italiensk Tecnam-fly, så det kun flyver på el. På den måde håber den amerikanske rumfartsorganisation at kunne reducere flyveomkostningerne for mindre fly med op til 40 procent.

Ambitionerne er tårnhøje.

»Flyet er et vigtigt skridt mod en helt ny, grønnere luftfart,« siger administrator hos Nasa Charles Bolden til The Engineer.

Den første prototype i det elektriske flyprogram er opkaldt efter den skotske fysiker James Clerk Maxwell, der blev berømt for sit arbejde med elektromagnetismen.

Den første Maxwell-prototype bliver en ombygning af et italiensk designet P2006T, der oprindeligt har to motorer, der kører på fossilt brændstof. De to motorer bliver skiftet ud af 14 elektriske motorer, hvoraf de 12 vil være betydeligt mindre end de to store.

De 12 mindre motorer skal kun hjælpe flyet, når det skal lette og lande, og når der er kraftige nedadgående vinde. På den måde håber Nasa at kunne bekræfte sin hypotese om, at man ved at fordele kraften over flere rotorer kan reducere den energi, der skal til for at drive det mindre fly fremad i fuld højde med 280 kilometer i timen med faktor 5.

Da flyet vil flyve på batteri og el, vil støjen under flyvningen også være betydeligt mindre. Nasa regner med at afprøve lignende teknologi på fem andre fly, herunder fly til varetransport.

Flyet er en del af en lang række forskningsprojekter, hvoraf det første i serien, X-1, som det første fly nogensinde brød lydmuren tilbage i 1947. Maxwell er nummer 57 i rækken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De skal have endnu flere motorer på det fly, hvis det skal lette med de vinger :-)

  • 1
  • 15

Anstændigvis burde du dele din viden om aerodynamik med NASA, før de spilder flere penge på projektet, Poul.

  • 30
  • 0

Hvis det skulle ske at en stor motor, controller eller andet brænder af, så bliver flyet næsten et svævefly.

Den fungerende store motor kan kun bruges med meget lav fremdrift, for at undgå at flyet drejer i et vandret spin.
hvis motorerne var monteret på bagenden forand halen, så kunne den fungerende motor stadig holde tæt på max effekt, uden at flyet drejer.

Muligvis har de løst problemet, ved at montere 2 motorer på samme propel, så de ved elektriske fejl kan flyve videre med halv kraft.

  • 1
  • 9

kan se forskel på et koncept billede og et blueprint...

Give det anledning til latter på ing.dk :)

Den næste kommentar bliver vel "Det er godt nok upraktisk med sorte vinduer"

  • 9
  • 0

Konceptet er jo helt unikt, men desværre er der ikke umiddelbart oplysninger om tankerne bag. Jeg vover pelsen med nogle gæt.

At fordele trækkraften på mange motorer er i sig selv ingen fidus. Hovedreglen er, at jo flere propelblade, jo ringere effektivitet. Hver eneste propeltip giver et tab. Så hvorfor plastre et fly, hvis mål er høj effektivitet, til med motorer?

Nu står der godt nok, at flyet er en ombygget Tecnam 2006T. Men det er tydeligt, at vingen ikke har meget til fælles med den originale Tecnam vinge. Den er meget slankere, og man aner, at der er flaps over hele vingens spændvidde.

At gøre vingen slankere er med til at reducere luftmodstanden og dermed energiforbruget. Men det mindsker også vingearealet og dermed opdriften og gør at der kræves mere fart og dermed meget mere startbane for at få flyet i luften. Her kommer full-span flaps nok ind i billedet. De kunne oplagt være af Fowler-typen, som også øger vingearealet ved at glide bagud samtidigt med at de går nedad.

Men mit gæt er at det er her, alle de små motorer på vingens forkant også kommer ind i billedet. De ser ud til at være placeret så de bidrager til luftstrømmen over hele vingen. Et velkendt men af praktiske grunde ikke udbredt koncept, som ved at styre luftstrømmen hen over vingens flaps kan give ekstremt høj opdriftskoefficient på vingerne og dermed muliggøre meget lavere hastigheder, så flyet kan starte og lande som om det havde normale (meget større) vinger. Dette passer med, at der i artiklen står, at de små motorer skal hjælpe flyet, når det skal lette og lande. At have mange små motorer er også meget lettere at have med at gøre, når der er tale om el-motorer. De er skalerbare nedad næsten uden tab af effektivitet, og er i små størrelser simplere og lettere end forbrændingsmotorer.

Det forklarer også, hvorfor de store propeller, der skal sørge for flyets effektive fremdrift under normal flyvning, ikke kan placeres det sædvanlige optimale sted – på vingen, så tæt på kroppen som propellens størrelse tillader.

Ovenstående er altså mest gæt – jeg har ikke fundet noget der bekræfter det.

Men jeg mangler stadig en forklaring på hvordan energiforbruget under rejseflyvning kan mindskes med en faktor 5. Nu har branchen i årevis brugt milliarder på at mindske energiforbruget med marginale forbedringer og en procent hist og her. At gøre vingerne dobbelt så slanke giver teoretisk op til 15% mindre luftmodstand. Men at man lige med et slag skulle kunne spare 80% kræver en ret god forklaring. Den amerikanske kilde siger ”a five-time reduction” og det ville jeg oversætte ligesom ingeniøren har gjort det. Men der skulle vel ikke være tale om en misforståelse i originalartiklen?

  • 10
  • 0

Muligvis er det et koncept billede, men hvis det er planen fra starten af, at tegningen ikke kommer til at ligne slut produktet bare nogenlunde, så er tegningen irrelevant og egentlig ubrugelig til andet end pynt.

Hvis jeg skulle smide penge i projektet, så må man vel kunne forvente, at slutproduktet ligner konceptet.

  • 0
  • 0

spare 80% kræver en ret god forklaring

NASA skriver selv 17juni "a five-time reduction in the energy required for a private plane to cruise at 175 mph" http://www.nasa.gov/press-release/nasa-ele...

Flere gæt :
Alene ved at skifte fra benzin til el får man 2-3 gange energiforbedring for biler. Stempelmotor til småfly er notorisk konservative, så her kan man nok regne med 3-4 gange. Den sidste del kan måske hentes fra den nævnte vinge-effekt. Jeg forestiller mig også at de store propeller er optimeret til at være ekstra gode i cruise, til gengæld for at være halvdårlige ved start og landing. Omvendt for de små propeller, som måske kan foldes ind som det ses ved nogle modelfly. De har allerede udført nogle lavfart-test, så de har data at arbejde med.

  • 2
  • 0

I første omgang nøjes man dog med den gamle vinge og de gamle propeller, men skifter stempelmotor ud med elmotor for at øve sig. Ny vinge er 1/3 areal af den gamle.
Vingepropeller modvirker vingetippens vortex, som dog er mindre end normalt fordi vingen er mindre.
Lastbiltests viste 2-3 gange mere løft end en SR22 trods mindre areal.
Foto side 28 tyder dog ikke på foldbare propeller som jeg troede.

http://www.aerospaceamerica.org/Documents/...

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten