Når sandheden må frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Når sandheden må frem

»Jeg har en pligt til at ytre mig om det her. Jeg vil gøre opmærksom på en problemstilling, som jeg synes, ikke er særlig fornuftig. I sidste ende er jeg da klar over, at det kan betyde komplikationer på arbejdspladsen, og det har bestemt også kostet mig på det personlige plan. Men problemet skal løses, og derfor er jeg gået til medierne,« siger Karsten Stendal.

Søndag skiftede den 58-årige akademiingeniør rollen som mangeårig og trofast medarbejder ud med den som offentlig kritiker. Det skete, da han i Politiken langede ud efter sin ledelse i Dansk Dekommissionering, DD, og dens planer for at nedrive de tre reaktorer og især DR3-reaktoren på Risø. Alle parter er enige om, at reaktorerne skal væk, men enigheden slutter med et brag, når fremgangsmåden skal besluttes.

Uenigheden ender med, at Karsten Stendal gør sig selv til »whistleblower«, et moderne begreb for eksempelvis en offentligt ansat, der gør opmærksom på fejl eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning.

Whistleblower. Karsten Stendal har valgt at stå frem med sin version af forholdene i Dansk Dekommissionering. Om han er helt eller skurk må andre afgøre, men han mener, at offentligheden har krav på at få oplysningerne. [foto: Miklas Njor Illustration: Miklas Njor

]

Karsten Stendal fik jobbet som projektleder hos DD i begyndelsen af 2004. Han var den rigtige mand til at lede nedbrydningen af reaktor DR3, eftersom han havde arbejdet på den siden 1980 – kun afbrudt af en periode på tre år hos Haldor Topsøe. Men det varer ikke længe, inden Stendal og den nye ledelse i DD er på kollisionskurs. I sommerferien bliver Stendals frustrationer til sidst så store, at han beslutter at søge assistance hos en erhvervspsykolog.

»Ledelsen og jeg var vildt uenige om fremgangsmåden, og konfrontationerne blev hele tiden barskere og barskere hen over året. Min familie led under det i den periode og kunne efterhånden ikke holde det ud. I ferien skulle jeg have haft fred og ro, men jeg blev bare mere og mere sur og gal.«

I oktober skriver Karsten Stendal et fortroligt notat til departementschefen i Videnskabsministeriet, hvor han detaljeret nævner de ting, der bekymrer ham – dels om ledelsen og dels om sikkerheden på arbejdspladsen. Resultatet bliver, at han to dage efter mødet bliver sat ned i løn og degraderet. Sammen med erhvervspsykologen finder Karsten Stendal ud af, at han skal tage kampen op og gå til medierne for at komme ud over problemerne og få skabt debat. Den beslutning tager yderligere form, da han med en kollega er på kursus i Frankrig for at se, hvordan den franske atomindustri håndterer nedlæggelser af reaktorer.

»Jeg overvejede situationen meget grundigt dernede. For og imod. Desuden diskuterede jeg situationen med de andre kursusdeltagere og undervisere, hvilket bekræftede mig i, at den metode, jeg havde fremlagt for nedlæggelsen af DR3, var den rigtige og mest forsvarlige teknisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk,« siger Karsten Stendal.

Den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over, kommer, da Stendal juleaften modtager et brev fra ledelsen. Heri fremlægger de en række planlægningsopgaver, som Karsten Stendal skal løse hen over julen. Ifølge Stendal er det et meget truende brev med helt urealistiske krav.
»Det var en indirekte fyreseddel. Et at de breve, der gør det muligt at fyre en person, når han ikke lever op til kravene.«

Karsten Stendal har siden været sygemeldt. Han ønsker ikke at være på arbejdspladsen, mens sagen kører. I stedet bruger han sin tid på at samle tankerne, og nu håber han på, at hans træk ikke dømmer ham skakmat i den verden, der har været hans siden 1980.

»Jeg håber, at mit valg betyder, at der kommer en debat om det her. Om hvorvidt den metode, ledelsen skitserer, er god nok, hvilket jeg absolut ikke mener, er tilfældet. Og så håber jeg på, at den diskussion, jeg har haft med ledelsen af DD, kommer frem i lyset, og at andre byder ind.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først