Når 'måne' bliver til 'sol': Flertydighed i sproget er et universelt begreb

Når 'måne' bliver til 'sol': Flertydighed i sproget er et universelt begreb

En lang række fundamentale sproglige koncepter er universelle og ikke betinget af kulturelle og miljømæssige forhold, viser en omfattende netværksanalyse af flertydige ord i en lang række vidt forskellige sprog.

Man hører ofte, at grønlandsk har særligt mange ord for sne. Antallet er i dog virkeligheden ikke meget forskelligt fra på dansk, hvor vi også har flere ord for sne som finsne, nysne, tøsne osv.

Men det er et uhyre interessant spørgsmål, i hvor høj grad kulturelle, historiske og miljømæssige faktorer spiller ind for navngivning af koncepter, eller i hvor høj grad disse er universelle?

Dette har en tværvidenskabelig gruppe af sprogforskere, matematikere og fysikere med ekspertise i komplekse systemer sat sig for at undersøge. De har netop offentliggjort deres analyse i en artikel i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

De fleste undersøgelser omkring kultur og sprog har lidt af at være koncentreret om det, som forskerne kalder Weird societies – Western, educated, industrial, rich, democratic.

Den fælde er Hyejin Youn fra University of Oxford, England, og Tanmoy Bhattacharya fra Los Alamos National Laboratory i USA, som begge for øvrigt også er tilknyttet Santa Fe Institute i New Mexico, ikke faldet i.

Blandt de ca. 6.000 sprog, der tales verden over, har de udvalgt 81 meget forskellige, heriblandt en lang række meget små indianske, polynesiske og afrikanske sprog foruden mindre europæiske sprog som baskisk, albansk og finsk.

Swadeshs liste er udgangspunktet

Den amerikanske sprogforsker Morris Swadesh (1909-1967) opstillede i 1950’erne en liste med almindelige ord som f.eks. jeg, stor, næse, sol og salt, der findes på alle sprog.

Swadeshs endelige liste med 100 ord blev udgivet i 1971 efter hans død og anvendes ofte til sammenligning af forskellig sprog.

Fra denne Swadesh-liste har forskerne udvalgt 22 koncepter, der enten refererer til materialer (som sten, jord, sand, aske), objekter på himlen (sol, måne, stjerne), naturlige fænomener (dag, nat) eller geografiske begreber (sø, bjerg).

Med store bogstaver er vist de engelske begyndelsesord, som er oversat til 81 andre sprog. Tilbageoversættelser til andre engelske ord er angivet med små bogstaver. Størrelsen af cirklerne angiver graden af flertydighed for de oprindelige ord i det oversatte sprog, og bredden af linjen mellem to ord angiver, hvor almindeligt det er, at disse ord deler samme flertydige betegnelse. Den bredeste linje er mellem SKY og heaven og indikerer, at disse to begreber oftest er dækket af samme ord i sprogene, som de jo også er på dansk i form af ‘himmel’. Andre tætte forbindelser er MOON-month og EARTH/SOIL-DUST. Det interessante er, at ordene falder i tre adskilte grupper angivet med farverne blå, gul og rød. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at dette indikerer, at der findes en universel menneskelig struktur, som ikke er kulturelt betinget. (Grafik: Hyejin Youn et al.)

Med udgangspunkt i de engelske ord, har de med hjælp af anerkendte ordbøger oversat til de udvalgte 81 sprog.

En oversættelse af ‘moon’ til lakhota-sproget, der tales af omkring 6.000 personer af Sioux-stammen i USA, giver ordet ‘hanwi’. Laver man en tilbageoversættelse af samme ord, får man naturligvis igen ‘moon’.

Men ‘moon’ kan også oversættes til ‘wi’. Dette ord er flertydigt og kan både betyde moon, month og sun på engelsk.

Oversætter man ‘moon’ til coast tsmimshian, som kun tales af højst et par hundrede personer på den canadiske vestkyst, får man ‘gooypah’, der kun kan oversættes tilbage til moon. Men det kan også blive til ‘gyemk’, der både kan oversættes til moon, month, heat og sun.

De 22 engelske ord fra Swadesh-­listen blev oversat til 2.263 ord, som på engelsk havde 826 forskellige betydninger. For at lette analysen fjernede forskerne flertydigheder, der kun fandtes i et enkelt sprog. De stod herefter tilbage med 2.257 ord og 236 betydninger.

Sprogene blev klassificeret efter deres geografiske tilhørselsforhold (verdensdel), klima (fugtigt, koldt, tørt), topografi (kyst, indland).

En omfattende netværksanalyse viste, at alle sprog deler en grundlæggende struktur på tværs af geografiske og kulturelle forskelle.

De samme ord er flertydige

For eksempel er oversættelser af sea/ocean og salt mere forbundne med hinanden, end de hver især er med oversættelsen af sun, både når det gælder sprog hos befolkninger, der lever i kystområder og langt fra havet.

Nogle ord som earth/soil har mange flertydigheder, andre ord som salt har få. Forskerne fremhæver som en interessant iagttagelse, at selv om forskellige sprog ikke har samme totale grad af flertydighed, er det alligevel de samme ord, som relativt set har den største og mindste grad af flertydighed.

Forskerne bemærker, at man inden for historisk lingvistik har haft den hovedopfattelse, at alle betydninger af et ord gradvist kan forandres til hvilke som helst andre betydninger.

‘I modsætning hertil finder vi, at der i det mindste er en ensartethed i den måde, hvorpå ord indgår i forskellige klynger,’ skriver Hyejin Youn og de øvrige forskere i deres videnskabelige artikel.

Forskerne fremhæver, at til trods for, at de udvalgte ord i analysen har relation til objekter i naturen, hvor man kunne have en formodning om, at miljømæssige forhold ville have betydning, er der alligevel et universelt netværk mellem ordene.

Der er til gengæld intet, der tyder på, at kulturelle eller miljømæssige forhold har nogen som helst betydning for forskellene i sprogene.

Kilde: Hyejin Youn et al.: ‘On the universal structure of human lexical semantics’, PNAS, 1. februar 2016. Alle oversættelser mellem ordene og grupperinger findes på denne hjemmeside.

Kommentarer (9)

SUN og STAR har ikke nogen direkte forbindelser, hvilket tyder på, at ingen kulturer nogensinde har forbundet de to ting med hinanden.

Det siger noget om den astrologiske forståelse indtil Galileo i begyndelsen af 1600-tallet fandt på at bruge et teleskop til at se på himlen med.

Det vil være interessant at se på, i hvor stor grad ordet SUN bliver brugt om andre stjerner end vores egen. I Science Fiction litteraturen har jeg mødt det jævnligt, og synes også at have stødt på det i mere populærvidenskabelige sammenhænge og formidling om rummet til børn.

  • 5
  • 0

Det var dog en forfærdelig gang sludder.

Det her er et klassisk eksempel på hvorfor man ikke kan bruge big data studier til noget som helst. Det hele handler om kilder og indformationsindsamling.

Hvor har de deres information fra?

Har de indsamlet de sproglige betydninger gennem antropologiske studier iblandt de forskellige folkeslag de har taget betydningerne fra?

Nej. Selvfølgelig har de ikke det! Og dermed er studiet fuldstændig latterligt. Og de har dermed heller ikke vist, at ord i forskellige folkeslag har den samme opbygning, hverken syntaktisk, semantisk eller pragmatisk. Og det er her kæden hopper helt af. De har aldrig været tæt på det pragmatiske.

For hvor kommer ordene i virkeligheden fra?:

"Med udgangspunkt i de engelske ord, har de med hjælp af anerkendte ordbøger oversat til de udvalgte 81 sprog."

Fra ordbøger! De har studeret ordbøger!? Seriøst?

Det eneste de her mennesker har gjort er at lave et studie af hvad "anerkendte ordbøger" har oversat forskellige ord til.

Man kan endda trække den endnu længere og påstå, at det de i virkeligheden har studeret, er den generelle måde ordbøger er bygget op på i en vestlig kontekst.

Da man må formode at alle sprog er oversat til engelsk, så er ordbøgerne målrettet det engelsktalende, og dermed det vestlige samfund. Det har tvunget ordbogsforlagene til at kommunikere den skriftlige oversættelse på en ganske bestem måde, nemlig den symbol-teoretiske.

Deres netværkanalyse har med andre ord ikke vist at "at alle sprog deler en grundlæggende struktur på tværs af geografiske og kulturelle forskelle." men at ...

"at alle (de ordbøger de har fundet ordene i) deler en grundlæggende struktur på tværs af geografiske og kulturelle forskelle."

Her er der vist bare tale om at nogle nørder har lavet et softwareprogram de ikke anede hvad de skulle bruge til, men synes det var vældig smart, og så fyrede de et eller andet bullshit ind i det, for at se hvad der kom ud.

Kors!

/

  • 5
  • 3

Sikke noget vrøvl!
Det var dog en forfærdelig gang sludder.

Det her er et klassisk eksempel på hvorfor man ikke kan bruge big data studier til noget som helst. Det hele handler om kilder og indformationsindsamling.


??

Hvor har de deres information fra?

Har de indsamlet de sproglige betydninger gennem antropologiske studier iblandt de forskellige folkeslag de har taget betydningerne fra?

Ordbøger over små sprog kompileres af lingvister og antropologer ved feltarbejde, studier iblandt de forskellige folkeslag de har optegnet sproget hos.

Nej. Selvfølgelig har de ikke det!

Næh, men det er der andre der har gjort. Hvor tror du ellers materialet til ordbøgerne kommer fra?

Og dermed er studiet fuldstændig latterligt.

Det er det så ikke.

Og de har dermed heller ikke vist, at ord i forskellige folkeslag har den samme opbygning, hverken syntaktisk, semantisk eller pragmatisk.

Ord i forskellige sprog, mener du vel? Men det sagde de jo heller ikke?

Og det er her kæden hopper helt af. De har aldrig været tæt på det pragmatiske.

Ordbøger plejer at være nogenlunde pålidelige.

For hvor kommer ordene i virkeligheden fra?:

"Med udgangspunkt i de engelske ord, har de med hjælp af anerkendte ordbøger oversat til de udvalgte 81 sprog."

Fra ordbøger! De har studeret ordbøger!? Seriøst?

Det eneste de her mennesker har gjort er at lave et studie af hvad "anerkendte ordbøger" har oversat forskellige ord til.

Og?

Man kan endda trække den endnu længere og påstå, at det de i virkeligheden har studeret, er den generelle måde ordbøger er bygget op på i en vestlig kontekst.

Altså med en række opslagsord fulgt af ordet oversat til et andet sprog? Findes der andre måder?

Da man må formode at alle sprog er oversat til engelsk, så er ordbøgerne målrettet det engelsktalende, og dermed det vestlige samfund. Det har tvunget ordbogsforlagene til at kommunikere den skriftlige oversættelse på en ganske bestem måde, nemlig den symbol-teoretiske.

Den kender jeg ikke, fortæl!

Deres netværkanalyse har med andre ord ikke vist at "at alle sprog deler en grundlæggende struktur på tværs af geografiske og kulturelle forskelle." men at ...

"at alle (de ordbøger de har fundet ordene i) deler en grundlæggende struktur på tværs af geografiske og kulturelle forskelle."

Her er der vist bare tale om at nogle nørder har lavet et softwareprogram de ikke anede hvad de skulle bruge til, men synes det var vældig smart, og så fyrede de et eller andet bullshit ind i det, for at se hvad der kom ud.

Du skylder os en forklaring på hvorfor den 'symbol-teoretiske' metode eller den måde ordbøger er opbygget på skulle føre til at 'det [er] de samme ord, som relativt set har den største og mindste grad af flertydighed' i ordbøgerne.

  • 3
  • 1