Når arbejdet bliver et rusmiddel
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Når arbejdet bliver et rusmiddel

Arbejdsopgaverne er helt vildt spændende. Det ene projekt følger i hælene på det andet. Det går rigtig stærkt, men der er anerkendelse hele raden rundt, både fra kolleger, chefer og samarbejdspartnere. Det kræver ganske vist fuld opmærksomhed alle døgnets vågne timer - men hvad gør det, når bare det er sjovt?

Ja, det kommer helt an på, hvor man er i sit liv. Som nyuddannet ingeniør med lyst til at prøve teorien af i det virkelige liv, er det måske fint at have det sådan i en kortere periode, men hvis det er dit normale arbejdsmønster, så er der god grund til at stoppe op og tænke sig om. Måske er det slet ikke de spændende arbejdsopgaver, der trækker. Måske er du i virkeligheden afhængig af dit arbejde og den rus, som et højt dagligt stress-niveau giver dig i form af adrenalin.

Der findes ingen opgørelse over antallet af arbejdsnarkomaner herhjemme eller i udlandet, men direktør og medejer af konsulentvirksomheden KoedCon, Jytte Koed, vurderer, at cirka 30 pct. af de klienter, hun rådgiver, fordi de er ramt af stress, i virkeligheden er afhængige af et højt arbejdspres, som kan holde kroppens adrenalinproduktion i alarmberedskab.

Og hvad er der så egentlig galt med det? Flere ting, lyder advarslen fra eksperterne.

Kreativiteten forsvinder

For det første er der de helbredsmæssige konsekvenser. Lange perioder med stress kan give fysiske skavanker som ondt i maven og muskelspændinger og mentale problemer som koncentrationsbesvær og depression, siger Jytte Koed:

»Det har store menneskelige omkostninger, for på et eller andet tidspunkt bliver man simpelthen syg, fordi den megen adrenalin ødelægger kroppens kemi,« siger hun.
Men der er også de sociale konsekvenser påpeger Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter til bogen, "Når arbejdet tager magten":

»Arbejdsnarkomanen får ikke passet sit helbred med sport, søvn og sund mad, og han risikerer også at miste kontakten til venner og familie, som føler sig svigtet,« siger hun.

Selv om arbejdsnarkomanen lyder som enhver arbejdsgivers drøm, så er der god grund til at hjælpe medarbejderen ud af afhængigheden i stedet for at pushe flere fristende arbejdsopgaver til ham eller hende:

»Hvis ikke man holder fri og får ladet op, så forsvinder kreativiteten. Så selv om arbejdsnarkomaner pukler hele tiden, så er de ikke særlig effektive medarbejdere, fordi de aldrig får ladet op med impulser udefra,« siger Jytte Koed.

Kulturen på en arbejdsplads er afgørende for, om folk, der er disponeret for arbejdsnarkomani, bliver afhængige eller ej, mener Pernille Rasmussen, for hvis alle knokler efter fyraften, og der er en uudtalt forventing om, at medarbejderne er online hele tiden, så kan det være svært for den arbejdsafhængige at styre sit behov.

»I USA kaldes arbejdsnarkomani for den skjulte eller den accepterede afhænighed, fordi der er så meget prestige i at arbejde, og derfor er der heller ikke det store incitament til at ændre det. Samtidig bygger vores værdier på det kristne fundament, som siger, at arbejde er godt, og at hårdt arbejde er bedre,« siger hun.

Sætte grænser

Men der er endnu et problem, påpeger Jytte Koed. »Det er meget ofte folk med lederjob, som lider af arbejdsnarkomani, og derfor er problemet meget svært at komme til livs. Chefer ansætter ofte folk, der ligner dem selv, og hvis chefen er arbejdsnarkoman, så bliver der lynhurtigt skabt en kultur, der belønner arbejdsnarkomaner generelt - og det er hverken sundt for virksomheden eller medarbejderne,« siger hun.

Derimod bør virksomhederne hjælpe medarbejderne med at sætte grænser for arbejdet og skabe en kultur, hvor det er et plus at have en familie og et liv ved siden af arbejdet, mener Pernille Rasmussen.

»Chefen skal lade være med at belønne dem, der arbejder hele tiden, og i stedet sørge for at folk får ladet op efter en stresset periode - og så skal han gå foran med et godt eksempel,« siger hun.

Portræt af en arbejdsnarkoman

Folk, som er afhængige af deres arbejde, har mange træk til fælles. Her er nogle af dem, som karakteriserer de fleste arbejdsnarkomaner:
Arbejdsnarkomanen
prioriterer arbejdet over alt andet, dvs. familie, venner, fritidsaktiviteter - og sågar søvner som oftest en engageret og entusiastisk medarbejdesnupper gerne en ekstra opgave uden at blive den pålagter ofte pligtopfyldende, ambitiøs og perfektionistisktjekker e-mails og mobiltelefoner på alle tider af døgnet tager sig aldrig eller meget sjældent tid til at afspadsere og holde ferie har et tvangspræget forhold til arbejdet. Det betyder, at den arbejdsafhængige får det skidt både fysisk og psykisk, når han /hun ikke arbejderhar ofte haft en far eller mor, som er/var arbejdsnarkoman, viser amerikanske undersøgelser, selv om der dog ikke er påvist et gen for arbejdsnarkomani. Der er således tale om en negativ social arvføler, at alt andet end arbejdet virker distraherende+ har svært ved at tale om andet end arbejdeter som oftest konstant stresset - men det er vigtigt at understrege, at stressede personer ikke nødvendigvis er arbejdsnarkomaner. er ofte vidensmedarbejder, som ikke har fast definerede grænser for sine arbejdsopgaver, og som kan arbejde når som helst og hvor som helst"springer ofte ud" i forbindelse med svære problemer i familien, f.eks. skilsmisse og dødsfald, fordi de gennem arbejdet kan holde de svære følelser på afstandoplever en rus, når adrenalien pisker rundt i kroppen. Men som alle andre narkomaner skal der efterhånden mere og mere til. Derfor accelerer deres "arbejdsmisbrug", fordi der skal mere til for at fremkalde adrenalinrusen. Det fører dem ind i en ond og sundhedsfarlig stress-cirkel, som i værste fald først stopper den dag, de dratter om.

Derfor er det ikke bare stress

Arbejdsnarkomaner er nærmest pr. defini­tion stressede. Det er nemlig adrenalin-rusen, de bliver afhængige af, påpeger Pernille Rasmussen, der er erhvervspsykolog, foredragsholder og forfatter til bogen. "Når arbejdet tager magten".
Men der er stor forskel på "bare" at være stresset og på at være arbejdsnarkoman.
Mens stress for langt de fleste er en korterevarende nødsituation, f.eks. i forbindelse med afslutning af en arbejdsopgave, så bliver den adrenalin, som stressen udløser, et farligt fix, arbejdsnarkomaner ikke kan undvære. Derfor bliver de afhængige af arbejdet på samme måde, som en alkoholiker er afhængig af sprutten. For at pumpe adrenalin ud i kroppen, er de nødt til at arbejde mere og mere. De påtager sig derfor så meget arbejde som muligt for at holde rusen ved lige. Hvis man "bare" er stresset, slipper man derimod gladeligt arbejdet, når opgaven er afsluttet.

Kommentarer (0)