Nanostrukturer skal gøre vinduer selvrensende

Nanostrukturer skal gøre vinduer selvrensende

Et billede fra et elektronmikroskop viser de konsike søjler, der afviser vand og gør vinduet fra University College London selvrensende i regn. Foto: Alaric Taylor, University College London

Overfladen af natsværmerøjne har inspireret strukturen i en ny type glas, der reducerer genskin og kan renses af regn.

Jo større glasarealer arkitekter verden over vil installere på bygningsfacader, des mere tid og flere penge skal bygningsejeren bruge på vinduesvask. Det problem mener britiske forskere nu at kunne komme til livs, fremgår det af en pressemeddelelse fra University College London og Engineering and Physical sciences Research Council.

Det har ifølge forskerne bag projektet stor betydning på højhuse med store glasfacader. Deres egne tal peger på, at man på en skyskraber typisk bruger lige så mange penge på at vaske vinduerne i løbet af deres første fem leveår, som det kostede at installere dem.

Forskerne har udviklet en ny type glas, der er dækket af nanostrukturer, som afviser vand og mindsker genskin.

Læs også: Nyt nanomateriale afviser alt fra chokoladesovs til sennep

Strukturen efterligner øjnene på natsværmere og består af koniske former, der minimerer den overflade, der kommer i kontakt med vand, som lander på ruden. Det gør det muligt for vandet at løbe hurtigt af og tage eventuelt skidt med sig.

Reduktionen i genskin skyldes også de koniske former på rudens overflade. Her oplyser forskerne, at de kan reducere genskinnet inde i bygningen med 95 pct.

Selve strukturerne ligner spidserne af blyanter, der er placeret helt tæt. Hver koniske form er kun omkring 200 nanometer stor, eller hvad der svarer til en hundrededel af et menneskehårs tykkelse.

Læs også: Ny struktur i batterier giver 1.000 gange hurtigere ladetid

Indbygget isolering

Ud over den særlige koniske struktur i glassets overflade er det også dækket af en 5-10 nanometer tyk film af vanadiumoxid, som ifølge forskerne holder varmen bedre inde end almindeligt glas. Denne effekt kan alene resultere i en energibesparelse på op til 40 pct., vurderer forskerne.

Det er ifølge forskerne særligt relevant, da vanadiumoxid er væsentligt billigere end alternativerne, der typisk er lavet af sølv- eller guldbaserede materialer.

Læs også: Ny emballage får det sidste yoghurt ud af kartonen

Både kegleformerne på overfladen og laget af vanadiumoxid skal lanceres i vinduer inden for tre til fem år og desuden produceres som en film, der kan monteres på almindelige vinduesglas.

»Vi håber også at udvikle en ‘intelligent’ film, der inkorporerer vores nanostrukturer og som let kan føjes til konventionelle vinduer til hjemmet, kontoret, fabrikken eller andre anvendelser på gør det selv-basis,« siger en af forskerne bag opfindelsen, Alaric Taylor i pressemeddelelsen.

Kommentarer (2)

Underligt at artiklen ikke nævner, at det nu er 15 år siden at det selvrensende glas blev opfundet. Glas som rensede sig selv når det blev påvirket af regnvand. Dette glas er dog aldrig blevet særligt udbredt, men måske kan den nye forbedrede energi-funktionalitet sikre de nye glas en større udbredelse. Artiklen nævner en 40 % energibesparelse... Det skal dog næppe forstås som en 40 % reduktion af en termorudes U-værdi.

  • 0
  • 0

Traditionelt selvrensende glas bruger (så vidt jeg ved) en fotokatalytisk process med TiO2. Så det kan ikke umiddelbart sammenlignes med denne teknologi, men måske kombineres med den?
Men ja, man kunne da godt lige have nævnt det i forbifarten...

  • 1
  • 0