Nanostruktur giver batterier 40 procent mere strøm

Silicium kan teoretisk set lagre ti gange så meget lithium i forhold til kulstof, der i dag anvendes til anoder i lithium-ion batterier.

En iværksættervirksomhed, Amprius, med base i Silicon Valley har som de første fået silliciumanoder til at fungere i praksis og har demonstreret, at de virker i rigtige batterier.

Batteriet vil give bærbar elektronik 40 procents længere levetid, skriver MIT's Technology Review.

Udfordringen ved at anvende silicium er, at en stor mængde lithium-ioner bevæger sig ind og ud af materialet under opladning og afladning, hvorved siliciumet udvider sig og krakelerer. Men ved at anvende siliciumnanotråde undgår man disse problemer.

Det demonstrerede Amprius' grundlægger, Yi Cui, der er materialeprofessor på Stanford University i 2007. Og det er denne teknologi, Amprius som virksomhed har arbejdet videre med det seneste halvandet år.

Siliciumnanotråde, der er vertikalt opstillede og fikseret, men fleksible, anvendes til batterianoderne. Når lithium-ionerne passerer igennem nanotrådene udvider de sig og bøjer for at tilpasse sig uden at gå i stykker. Det er imidlertid ikke stabilt nok mekanisk.

Derfor har Amprius forstærket nanotrådene med en tynd metalkerne, der forstærker på samme måde som jern i armeret beton. Det modvirker, at anoden udvider sig for meget og trækker sig for meget sammen.

Ved test har det vist sig, at anoden kan lagre tre gange så meget energi som kulstofanoder.

Amprius regner med at have batterierne på markedet i begyndelsen af 2012, og virksomheden siger, at de allerede har allieret sig med både producenter af forbrugerelektronik og bilproducenter. Uden dog at ville sætte navne på.