Sølvpartikler i nanostørrelse er bakterie dræbende - men er der nogen som ved hvorfor? Og udgør sølv, i feks smykker, en sundhedsmæssig risiko?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Nanosølv er blevet populært hos producenter af alt fra sokker til vaskemaskiner, som vil gøre brug af de bakteriedræbende egenskaber.
Men effekten af de mikroskopiske sølvpartikler er ikke afdækket endnu.
Nu har ny amerikansk forskning fra Baylor University i Texas vist, at sølv bliver optaget af planter og dyr, hvis det kommer ud i naturen i nanostørrelse.
Forskerne bag den amerikanske undersøgelse har tilsat nanosølv til et model-økosystem for at se, hvordan sølvet bevæger sig rundt i miljøet.
Efter 18 måneder har sølvet fordelt sig i miljøet. Ikke bare i jord og sediment, men også i planter, insekter og fisk, og det bekymrer professor i risikovurdering af nanomaterialer på DTU Miljø Anders Baun.
»Det er foruroligende. Godt nok er sølvet blevet omdannet, så det ikke længere er på nanoform. Men det er stadig dét sølv, forskerne har tilført, som dyrene efterfølgende optager og faktisk også giver videre til deres afkom,« siger han til forbrugerkemi.dk, som er Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside.
Det er typisk produkter som bluser, sko, strømper, tandbørster, plastflasker, støvsugerfiltre, madrasser, skærebrætter og køleskabe, der bliver behandlet med nanosølv.
»Dét, der er problematisk med sølv, hvad enten det er i nanoform eller ej, er, at vi står med en vidtspredt, ukontrolleret anvendelse af et metal, som er giftigt for miljøet. Og nu ser det oven i købet også ud til, at stoffet bioakkumuleres - altså optages i planter og dyr,« siger Anders Baun.
Civilingeniør i Miljøstyrelsens kemikalieenhed Flemming Ingerslev kalder den amerikanske forskning 'et interessant input i den viden, vi har om nanosølv'. Men han mener, at forsøget er lidt kunstigt opstillet, fordi mængden af nanosølv, der tilsættes i det lukkede mikrokosmos, er 1.000 gange højere end de grænseværdier, der er for sølv.
»Så det er lidt vanskeligt at overføre til virkeligheden,« siger han til Ingeniøren online.
Flemming Ingerslev peger på, at det ikke helt tydeligt fremgår af de amerikanske resultater, om det er nanosølv eller sølv, der optages i dyr og planter.
»Vi ved i forvejen, at sølv optages i dyr og planter, og sølv er derfor et miljøfarligt stof, der er reguleret,« forklarer han.
Tidligere har der været offentliggjort udenlandske forskningsresultater, der for eksempel indikerer, at nanosølv kan hæmme produktionen af sædceller, ligesom Biologisk Institut på Aarhus Universitet har påvist, at sølvnanopartikler svækker livsvilkårerne for fisk.
Men der er stadig stor usikkerhed om, hvad nanoudgaven af forskellige stoffer har af effekt. Derfor har Miljøstyrelsen selv foretaget en mindre undersøgelse af nanosølv i tekstil tidligere i år, og resultatet var, at der i 15 af 16 stykker udvalgt tekstil fandtes sølv, men ingen nanosølv.
Det har fået Miljøstyrelsen til at vurdere, at indholdet af sølv ikke udgør en risiko for forbrugere eller for miljøet i worst case-scenarier.
Det har dog ikke fået Flemming Ingerslev og de danske myndigheder til at læne sig tilbage med et 'case closed'.
»Det kan man ikke, for der er stadig stor usikkerhed om effekten af nanosølv.«
Miljøstyrelsen har igennem finansloven 2012-2015 fået 24 millioner kroner til at se på hele nanoområdet - herunder også nanosølv.
Desuden afventer styrelsen to store EU-vurderinger på området.
Den ene vurdering går ud på, at EU skal vurdere, om nanosølv skal betegnes som biocid fra 2013.
Den anden vurdering kommer fra EU's videnskabelige komite (SCENIHR), som skal vurdere, om nanosølv har en særligt anderledes sundhedsvirkning i forhold til antimikrobiel resistens. Denne vurdering skal falde i begyndelsen af 2013.
Artikel på forbrugerkemi.dk
Den videnskabelige artikel fra Environmental Science & Technology
