Nanosølv - er det farligere end almindeligt sølv?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nanosølv - er det farligere end almindeligt sølv?

Sølv dræber bakterier - og med nanoteknologi, hvor sølvet splittes op i partikler mindre end 100 nanometer, er stoffet blevet populært at anvende for producenter af sportstøj, hvidevarer, skærebrætter og andre produkter, hvor bakterieafvisende egenskaber er en fordel.

»Ved at anvende nanosølvpartikler får man en større effekt, selvom man tilfører den samme mængde sølv,« forklarer seniorprojektleder i Cowi Sonja Hagen Mikkelsen.

Sølv er et reguleret miljøfarligt stof, og når flere producenter ser fidusen i effekten af sølv, bliver den samlede påvirkning af miljø og mennesker større, uanset hvor små partikler den enkelte producent bruger.

For professor på DTU Miljø Anders Baun går bekymringen omkring nanosølv derfor mest på, at den samlede mængde af sølv, der har en human eller miljømæssig effekt, bliver større og større.

»For mig er det ikke så meget en nanoproblematik. Det, nanoteknologien har gjort, er at få sølv ud i rigtig mange forbrugerprodukter,« siger han.

»Sølv er meget giftigt, og hypotesen er, at det er frigivne sølv-ioner, der giver giftigheden. Problemet er så, at nanopartiklerne er bedre til at afgive sølv-ioner, end hvis du smider en sølvske ned i en å,« forklarer Anders Baun.

Forskning specifikt i nanosølv indikerer, at de små sølvpartikler kan hæmme produktionen af sædceller, at de kan lede til antibiotikaresistens og gøre fisk ude af stand til at bruge lugtesansen, og senest påviste amerikanske forskere i sidste uge, at nanosølv optages af dyr og planter.

Når de små sølvpartikler anvendes i tekstil, er der en potentiel risiko for, at huden optager sølvet, ligesom der er en risiko for, at man kan indånde det. I forhold til miljøet vil der ske en påvirkning, når nanosølvet udvaskes i forbindelse med tøjvask.

Nanosølv kan påføres tekstilerne som en coating uden på fibrene eller som mindre additiver, der trænger ind i fibrene. Sølv kan også væves ind i fibrene for at opnå en bakteriedræbende effekt, men så er det ikke på nanoform.

Den potentielle risiko fik tidligere på året Miljøstyrelsen til at sætte en undersøgelse af tekstil på det danske marked i gang. I undersøgelsen blev der indsamlet data om 94 produkter fra 39 butikker. 16 stykker tekstil endte med at blive udvalgt: T-shirt, tanktop, bodystocking, sål, sandal, mikrofiberklud, hue, krammedyr, badeforhæng, ammeindlæg og topmadras. I 15 blev der fundet sølv - men ikke sølvpartikler i nanostørrelse.

Test af danske tekstiler

Undersøgelsen fik Miljøstyrelsen til at vurdere, at indholdet af sølv ikke udgør en risiko for forbrugere eller for miljøet i Danmark.

Sonja Hagen Mikkelsen har udført undersøgelsen af tekstiler for Miljøstyrelsen sammen med Teknologisk Institut, og på baggrund af projektets kortlægning mener hun ikke, der er dokumentation for at sige, at nanosølv er farligere end sølv ved anvendelse i tekstiler.

Dog tyder noget forskning på, at sølvs giftighed er proportional med frigivelsen af sølv-ioner, men det er ikke endeligt dokumenteret.

»I mange tidligere undersøgelser er det svært at sige, om effekten kommer fra nanoformen eller blot sølv, fordi karakteriseringen af det undersøgte materiale ikke har været tilstrækkelig,« siger seniorprojektlederen.

»Når vi ser på de undersøgelser, der foreligger, og man har eksponeret dyr direkte for nanosølv, så ser vi ikke nogen væsentlige sundhedsskadelige effekter i de niveauer, der er relevante i forbindelse med tekstiler,« slår Sonja Hagen Mikkelsen fast og peger samtidig på, at der ikke findes så mange undersøgelser på området.

Mere sølv i svensk slam

Ifølge professor Anders Baun er der stort set ingen konkret dokumentation - som regel kun producenternes egne ord - på, at flere og flere produkter med nanosølv kommer på markedet.

Men for nyligt bragte det svenske magasin Ny Teknik en nyhed om, at et spildevandsanlæg i Stockholm kunne konstatere en stigning af mængden af sølv i slammet.

Svenske eksperter peger på brugen af nanosølv som en af de vigtige kilder til stigningen.

Professor i klinisk mikrobiologi ved Akademiska Sjukhuset i Uppsala Åsa Melhus, siger for eksempel, at 'af alt sølv er nanopartikler de værste. De frigiver farlige sølv-ioner indtil partiklen er helt borte'. Ifølge den svenske artikel står forbrugerprodukter i Europa for 10-15 procent af det sølv, der udledes til miljøet.

Ingeniøren har ringet til en række danske spildevandsselskaber, men ingen af dem har analyseret for sølv i slammet og har heller ikke hørt om problematikken før.

»Det er første gang, jeg hører om det, men når der er historier fra Sverige, så tager vi det altid op og følger situationen,« siger afdelingsleder i VandCenter Syd Mads Leth.

»Vi kommer fremover til at indføre måling for sølv i vores faste program. Sådan noget kan vi ikke sidde overhørigt,« siger han.

Bekymring i EU og Danmark

At der er en øget bekymring for nanomaterialernes effekt er der klare tegn på politisk. Både i EU-regi og lokalt i Danmark.

Siden 2009 har EU haft nanomaterialer på dagsordenen, og i 2012 er nanomaterialer blevet inkluderet i EU's 7. miljøhandlingsprogram, som betyder, at der skal udarbejdes dokumentation for sikker anvendelse af nanomaterialer.

Desuden afventer Miljøstyrelsen to store EU-vurderinger på området.

Den ene vurdering går ud på, at EU skal vurdere, om nanosølv skal betegnes som biocid - altså et giftstof - fra 2013.

Den anden vurdering kommer fra EU's videnskabelige komite (SCENIHR), som skal vurdere, om nanosølv har en særligt anderledes sundhedsvirkning i forhold til antimikrobiel resistens. Denne vurdering skal falde i begyndelsen af 2013.

Herhjemme satte regeringen sidste år 24 millioner kroner af i finansloven 2012-2015 til at undersøge udbredelsen af effekten af nanomaterialer.

Pengene er dels blevet brugt til ovennævnte tekstilundersøgelse, dels en database, hvor producenter og importører registrerer deres produkter, som indeholder nanomaterialer - herunder nanosølv.

Databasen skal give myndighederne et overblik over, hvad der findes på markedet, og der er politiske overvejelser om, hvorvidt producenter skal forpligtes til at registrere deres produkter i databasen.

Desuden sendte Enhedslisten et 'nano-udspil' til miljøministeren i foråret, hvor partiet bl.a. foreslår en mærkningsordning, at produkter uden nanomaterialer ikke må bruge ordet 'nano', og endelig at Danmark anvender forsigtighedsprincippet over for eksempelvis nanosølv, indtil stoffet er undersøgt nærmere.

Imens bliver nye undersøgelser af nanosølv ved med at dukke op, og Miljøstyrelsen har da heller ikke tænkt sig at læne sig tilbage.

»Det kan man ikke, for der er stadig stor usikkerhed om effekten af nanosølv,« siger civilingeniør i Miljøstyrelsens kemikalieenhed Flemming Ingerslev.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor er det at det er en fordel at have bakteriedræber i sit tøj?
Er der nogensinde nogen der er blevet syg af en t-shirt som kun bliver rengjort med almindelig sæbe?

  • 1
  • 0

Mon ikke det er for at hæmme lugten fra nedbrydningen af bakterier? Et supplement til brugen af deodorant?

Om det så virker er jo en anden sag.

  • 1
  • 0

Vi købte på et tidspunkt to par bukser til min mand. De var behandlet med Nano sølv. Jeg kunne ikke tåle dem i mine lunger, jeg fik det MEGET dårligt i lungerne. (er astmatiker).

Derfor returnerede vi dem.

Jeg har også oplevet at en af vore venner havde imprægneret sine sko med nanoholdigt imprægneringsmateriale. Også der fik jeg det meget dårligt i lungerne.

Derfor tog jeg kontakt til en forsker i NFA. Han oplyste at i netop imprægneringsmidler tester man mere for, hvordan det beskytter fodtøjet, end om det er skadeligt.

Han fortalte også at det påvirker lungerne!!!

HVORFOR skal der bruges nano!!!???

FORBYD det skidt !!!!

  • 0
  • 0

Hvorfor er det at det er en fordel at have bakteriedræber i sit tøj?
Er der nogensinde nogen der er blevet syg af en t-shirt som kun bliver rengjort med almindelig sæbe?

Anvendelsen af nanosølv er ganske overflødig i de fleste at de produkter hvor det bruges, det er salgsgas som bygges op omkring en falsk angst for bakterier i vores miljø. Og fraværet af bakterier er et større problem end bakterierne. Vand og sæbe er alt rigeligt.

  • 1
  • 0

Nanosølv bruges som vidundermiddel i den alternative branche – e.g. http://www.sundhed-udvikling.dk/94_kolloid...

Den kendte radiodoktor Carsten Vagn Hansen har ligefrem sine lovprisninger af materialet, http://www.alternativinfo.dk/doc/art-cvh/2...

I den alternative verden bruges sølv til sygdomme som "hiv /aids , herpes , sukkersyge , øjenproblemer , syfilis , bakterier og vira , skarlagensfeber , tuberkulose , kræft , prostatitis , helvedesild og som en immunitet booster . "

  • 0
  • 0