Nanopartikler fra tatoveringer ophober sig i lymfeknuderne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nanopartikler fra tatoveringer ophober sig i lymfeknuderne

Tatovering
Grafikken viser, hvordan tatoveringspartikler fra hud breder sig til lymfekirtlerne. Ved injektion af tatoveringsblæk kan partikler enten passivt transporteres via blod og lymfevæsker eller fagocytiseres af immunceller og efterfølgende deponeres i regionale lymfeknuder. Partiklerne ophobes i lymfekirtlerne.

Når mennesker bliver tatoveret, hæver huden og bliver rød, og sommetider hæver lymfeknuderne i nærheden. Det er kroppens måde at forsøge at håndtere påvirkningen fra permanentfarven på.

For selv om farven indeholder organiske pigmenter, indeholder den også konserveringsmidler og forurenende stoffer som nikkel, krom, mangan eller kobolt.

Grafikken viser, hvordan tatoveringspartikler fra hud breder sig til lymfekirtlerne. Ved injektion af tatoveringsblæk kan partikler enten passivt transporteres via blod og lymfevæsker eller fagocytiseres af immunceller og efterfølgende deponeres i regionale lymfeknuder. Partiklerne ophobes i lymfekirtlerne. Foto: Christian Seim

Nu viser et tysk-fransk forskningsprojekt, at nanopartikler fra tatoveringsfarven søger hen mod lymfeknuderne, hvor de bliver ophobet permanent.

Gennemlyst med røntgen

Forsøget er udført ved hjælp af Europas største røntgenstrålingsfacilitet, ESRF, i Grenoble i Frankrig, hvor man har undersøgt tatoveret væv og lymfeknuder fra afdøde tatoverede donorer og holdt resultaterne op mod afdøde kontroldonorer uden kropsudsmykning, skriver ESRF i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af røntgenfluorescensmålinger har man identificeret og lokaliseret tatoveringspartikelelementer i hud og lymfekirtler. Forsøget er udført med hjælp af to afdøde tatoverede donorer og to afdøde donorer uden tatovering. Foto: EUROPEAN SYNCHROTRON RADIATION FACILITY

Forskerne bag undersøgelsen kommer fra ESRF og de tre tyske forskningsinstitutioner German Federal Institute for Risk Assessment, Ludwig-Maximilians University samt Physikalisch-Technische Bundesanstalt. De har koncentreret sig om den næstmest brugte ingrediens i tatoveringsfarver efter sort; titandioxid (TiO2). Det er et hvidt farvepigment, der også bruges i fødevarer og maling.

Røntgenfluorescensmålingerne gjorde det muligt at lokalisere titandioxid i mikro- og nanostørrelser i huden og lymfeknuderne.

Kun nanopartikler nåede lymfeknuderne

Forskerne vidste på forhånd, at pigment fra tatoveringer flytter sig til lymfeknuderne, fordi man ud over at se hævede kirtler også ser, at lymfeknuderne bliver farvet.

Læs også: DTU udvikler nyt røntgenmikroskop til stort europæisk forskningscenter

Mens man sporede en masse mikropartikler i donorernes hud, fandt man kun nanopartikler i lymfeknuderne. Det er bekymrende fordi, man ikke ved, hvordan nanopartikler reagerer i lymfesystemet.

Risikoen er, at tatoveringspigmentet kan føre til kronisk hævede lymfeknuder og livslang eksponering for pigmentet.

»Når mennesker vil have en tatovering, er de ofte meget varsomme med at vælge en tatovør, hvor nålene er sterile og ikke har været brugt tidligere. Ingen tjekker den kemiske sammensætning af farverne, men vores studie viser, at det skulle de måske,« siger Hiram Castillo fra ESRF.

Forskningen fortsætter

Forskningsresultatet følger i kølvandet på tre EU-rapporter fra 2016, der fastslog, at der var stort behov for at finde teknikker til at måle og analysere de kemiske stoffer i tatoveringsfarverne og vurdere skadeligheden af dem.

Læs også: Cyborgbakterier kan være nøglen til miljøvenligt brændstof

Det tysk-franske forskerhold fortsætter nu arbejdet med at tage prøver af patienter med bivirkninger for at finde en sammenhæng mellem dem og pigmenternes egenskaber og opbygningen af dem.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Scientific Reports.

Ines Schreiver fra German Federal Institute for Risk Assessment (BfR) i Berlin og Julie Villanova, ESRF-forsker er her i gang med forsøget ved ESRF ID16B-beamline Foto: ESRF/Ines Schreiver
Kommentarer (17)

Det er meget relevant af Ingeniøren at tage et aspekt af emnet ”Tatoveringer” op i Ingeniørens spalter. Der kan ligge en stor udgift for sundhedssektor en gang ude i fremtiden på grund af de skadelige effekter fra tatoveringer. Derfor tak til Ingeniøren.

Når man sammenligner de krav, der stilles til human medicin med fase 1,2,3 forsøg før markedsføring, og kravene til brug af pesticider i landbruget, er det noget af et paradoks at se, at man kan bruge alle mulige farvestoffer i forbindelse med tatoveringer. Medens der er uddannelseskrav til læger og landmænd, er der ingen krav til tatovører.

Det kunne være interessant at se koncentrationerne af diverse tatoveringsingredienser og af f.eks. glyphosat i den menneskelige krop. Nogle vil få et chok.

Ovenstående argument skal ikke forstås således, at jeg mener, at man f.eks. skal fjerne alle sikkerhedskrav til human medicin eller til pesticider, men det er blot en påpegning i den hyklerisk tilgang til regulering af tatoveringer.

Ingeniørens artikel kan/skal ses i sammenhæng med udsendelsen om tatoveringer sendt den 13.9.2017 på DR1.

Sundhedsmagasinet: Tatoveringer12. SEP. 2017 KL. 22:15

Den indeholder flere interessante oplysninger, men mangler efter min mening meget om de langsigtede negative sundhedseffekter af tatoveringer.

Her er nogle af de spørgsmål man kunne stille:

  1. Hvad ved man om cancer og tatoveringer?

  2. Hvad ved man om immunforsvar og tatoveringer?

  3. Hvad ved man om fejldiagnoser af andre sygdomme som følge af maskering med tatoveringsblæk i de indre organer?

  4. Hvad ved man om tatoveringer og elitesportsfolk? Tatoveringer blokerer for svedproduktionen!?

  5. Hvad ved om tatoveringsblæk i sædceller og æg? Genskader? Næste generation?

  6. Hvad siger kirurgerne om fund af tatoveringsblæk i de indre organer?

  7. Hvilke grundstoffer findes der i tatoveringsblæk?

  8. Hvad ved om solbadning og tatoveringer?

Jeg ved ikke meget om tatoveringer pt. og har brugt en time på internetsøgning, men har dog fundet nok til at postulere, at Sundhedsmagasinet ikke har gjort hjemmearbejdet godt nok. Det er efter min mening en ommer.

Foranlediget af udsendelsen begynder jeg at samle litteratur om emnet. Jeg skal nok finde noget, der dokumenterer, at der mangler noget i omtalte udsendelse.

Link:
Risks and Health Effects from Tattoos, Body Piercing and Related Practices(2003)
http://gesundheit-nds.de/downloads/risksan...

  • 10
  • 1

>Jeg ved ikke meget om tatoveringer pt. og har brugt en time på internetsøgning, men har dog fundet nok til at postulere, at Sundhedsmagasinet ikke har gjort hjemmearbejdet godt nok. Det er efter min mening en ommer.

Foranlediget af udsendelsen begynder jeg at samle litteratur om emnet. Jeg skal nok finde noget, der dokumenterer, at der mangler noget i omtalte udsendelse.<

Du ser det åbenbart som en slags mission at finde nogle mangler ved indslaget. Nu lægger Sundhedsmagasinet jo ikke op til en tilbundsgående undersøgelse af samtlige aspekter ved tatovering, men koncentrerer sig om de tanker tatoverede eller kommende tatoverede, gør sig mht evt fjernelse af tatovering. Samt de dermatologiske problemer der efterfølgende kan opstå...

  • 3
  • 5

Jeg kan sagtens for din pointe, Klaus.
Men, der er én væsentlig forskel på tatoveringer og de eksempler du vælger.
Både medicin og pesticider er noget hele befolkningen kan udsættes for.
Tatoveringer er den enkeltes frivillige, aktive valg.

  • 9
  • 0