Nanopartikler fra tatoveringer ophober sig i lymfeknuderne

13. september 2017 kl. 10:5618
Nanopartikler fra tatoveringer ophober sig i lymfeknuderne
Grafikken viser, hvordan tatoveringspartikler fra hud breder sig til lymfekirtlerne. Ved injektion af tatoveringsblæk kan partikler enten passivt transporteres via blod og lymfevæsker eller fagocytiseres af immunceller og efterfølgende deponeres i regionale lymfeknuder. Partiklerne ophobes i lymfekirtlerne. Illustration: Geribody/Bigstock.
For første gang er det dokumenteret, at tatoveringsfarvens nanopartikler flytter sig rundt i kroppen. Effekten er imidlertid ikke kendt endnu.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når mennesker bliver tatoveret, hæver huden og bliver rød, og sommetider hæver lymfeknuderne i nærheden. Det er kroppens måde at forsøge at håndtere påvirkningen fra permanentfarven på.

For selv om farven indeholder organiske pigmenter, indeholder den også konserveringsmidler og forurenende stoffer som nikkel, krom, mangan eller kobolt.

Grafikken viser, hvordan tatoveringspartikler fra hud breder sig til lymfekirtlerne. Ved injektion af tatoveringsblæk kan partikler enten passivt transporteres via blod og lymfevæsker eller fagocytiseres af immunceller og efterfølgende deponeres i regionale lymfeknuder. Partiklerne ophobes i lymfekirtlerne. Illustration: Christian Seim.

Nu viser et tysk-fransk forskningsprojekt, at nanopartikler fra tatoveringsfarven søger hen mod lymfeknuderne, hvor de bliver ophobet permanent.

Gennemlyst med røntgen

Forsøget er udført ved hjælp af Europas største røntgenstrålingsfacilitet, ESRF, i Grenoble i Frankrig, hvor man har undersøgt tatoveret væv og lymfeknuder fra afdøde tatoverede donorer og holdt resultaterne op mod afdøde kontroldonorer uden kropsudsmykning, skriver ESRF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved hjælp af røntgenfluorescensmålinger har man identificeret og lokaliseret tatoveringspartikelelementer i hud og lymfekirtler. Forsøget er udført med hjælp af to afdøde tatoverede donorer og to afdøde donorer uden tatovering. Illustration: EUROPEAN SYNCHROTRON RADIATION FACILITY.

Forskerne bag undersøgelsen kommer fra ESRF og de tre tyske forskningsinstitutioner German Federal Institute for Risk Assessment, Ludwig-Maximilians University samt Physikalisch-Technische Bundesanstalt. De har koncentreret sig om den næstmest brugte ingrediens i tatoveringsfarver efter sort; titandioxid (TiO2). Det er et hvidt farvepigment, der også bruges i fødevarer og maling.

Røntgenfluorescensmålingerne gjorde det muligt at lokalisere titandioxid i mikro- og nanostørrelser i huden og lymfeknuderne.

Kun nanopartikler nåede lymfeknuderne

Forskerne vidste på forhånd, at pigment fra tatoveringer flytter sig til lymfeknuderne, fordi man ud over at se hævede kirtler også ser, at lymfeknuderne bliver farvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: DTU udvikler nyt røntgenmikroskop til stort europæisk forskningscenter

Mens man sporede en masse mikropartikler i donorernes hud, fandt man kun nanopartikler i lymfeknuderne. Det er bekymrende fordi, man ikke ved, hvordan nanopartikler reagerer i lymfesystemet.

Risikoen er, at tatoveringspigmentet kan føre til kronisk hævede lymfeknuder og livslang eksponering for pigmentet.

»Når mennesker vil have en tatovering, er de ofte meget varsomme med at vælge en tatovør, hvor nålene er sterile og ikke har været brugt tidligere. Ingen tjekker den kemiske sammensætning af farverne, men vores studie viser, at det skulle de måske,« siger Hiram Castillo fra ESRF.

Forskningen fortsætter

Forskningsresultatet følger i kølvandet på tre EU-rapporter fra 2016, der fastslog, at der var stort behov for at finde teknikker til at måle og analysere de kemiske stoffer i tatoveringsfarverne og vurdere skadeligheden af dem.

Læs også: Cyborgbakterier kan være nøglen til miljøvenligt brændstof

Det tysk-franske forskerhold fortsætter nu arbejdet med at tage prøver af patienter med bivirkninger for at finde en sammenhæng mellem dem og pigmenternes egenskaber og opbygningen af dem.

Forskningsresultatet er offentliggjort i Scientific Reports.

Ines Schreiver fra German Federal Institute for Risk Assessment (BfR) i Berlin og Julie Villanova, ESRF-forsker er her i gang med forsøget ved ESRF ID16B-beamline Illustration: ESRF/Ines Schreiver.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
7. november 2017 kl. 15:49

Jeg accepterer skam også dig som du er uden fordomme!

Men ændre det på dit menneskesyn? Og det ændre ikke på at jeg nok skal fortælle dig om dit menneske syn! Jeg fik det ikke dårligt af at læse dit ligegyldige indlæg, men følte trang til opdrage lidt på dig, da du åbenbart mangler opdragelse.

Tolerance er ikke accept af ikke tolerance! Ja, det skulle da lige være hvis du stemmer DF, at det er logikken i din verden!

17
15. september 2017 kl. 13:14

Alt sammen er noget der er 100% selvforskyldt... og alt sammen er noget samfundet betaler for.
Så hvis vi følger den logik vores samfund er indordnet under,
så står svaret på dit spørgsmål soleklart: Staten betaler.

Forskellen er dog blot at mange af de ting du anfører er noget som den enkelte bliver "afhængig" af. Tobaksrygning og alkohol er nok de bedste eksempler.

Men har "staten" ikke længere råd til at sørge for at de ældre for mindst 1 ugentligt bad, får ordentlig mad etc. eller giver vore børn en ordentlig uddannelse - ja så bør samfundet vel se på hvad man skal bruge sine penge på. Det er heldigvis ikke et ta-selv bord om end nogen gerne vil have det skal være tilfældet!

Så lad os tage debatten om hvad man kan forvente at ens medborgere og især skatteydere skal betale til. Tatoveringer er oplagt et sted at starte, Tobaksrygning bør også medtages. Alkohol er nok lidt vanskeligere. Det samme gælder skadevirkningerne af overdrevent solbadning hvad enten det er på stranden eller i et solarium. Det er svært at bevise hvor meget den enkelte har eksponeret sig.

16
15. september 2017 kl. 11:36

Kære Hansjørgen Buhrkall

Jeg er helt enig i dine betragtninger om selv-på-førte lidelser og at samfundet betaler. Dette udelukker dog ikke, at man fra samfundets side vil/skal forsøge med en regulering således, at færrest mulig får skader og omkostningerne ved at helbrede er mindst mulig. Det er dette sidste, der har min interesse.

15
15. september 2017 kl. 11:08

Det spørgsmål er vel ikke meget anderledes, end den debat der ligeledes er omkring folk der bliver syge af rygning, alkohol misbrug, eller kraftig overvægt som resultat af en usund levevis. Eller hvad med skadelige følgevirkninger fra plastik-kirugi, allergiske reaktioner fra årevis af hårfarvning, eller folk der bliver invalide f.eks. som resultat af en soloulykke på motorcykel.

Alt sammen er noget der er 100% selvforskyldt... og alt sammen er noget samfundet betaler for. Så hvis vi følger den logik vores samfund er indordnet under, så står svaret på dit spørgsmål soleklart: Staten betaler.

12
14. september 2017 kl. 21:26

Det angives, at tatoverings-væsker kan en titanium (Titan)-forbindelse. Det toksiske metal, Titanium, kan medføre fejlfoldet alfa-synuclein, en forbindelse, der ses hos patienter med Parkinsons Sygdom.

11
14. september 2017 kl. 10:46

Spændende at der bliver forsket mere på området, da det generelt er et punkt vi ikke ved særlig meget om. Vores manglende viden er nu også ganske klar når man læser den gældende lovgivning på området.

Sidst opdateret i 1966, og indeholder blot 3 korte paragraffer:https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59329

Jeg er overbevist om at hvis forskning på området kan vise en tydelig sammenhængt mellem visse farvestoffer, og skadelige følgevirkninger, ville området nok begynde at blive reguleret lidt mere.

10
14. september 2017 kl. 09:24

Er det ikke en smule abstrakt at reagere negativt på andre mennesker fordi de har tatoveringer, endsige at mene at de ikke er raske i hovedet?

Det forekommer mig en smule angstrelateret.

9
14. september 2017 kl. 09:24

Jeg reagerer negativt på sådanne personer, da jeg mener at et eller andet sted har de en skrue løs.

At mennesker ønsker at udtrykke sig anderledes end flertallet er nu i min verden forståeligt.

Om det så omfatter en minimal sundhedsskadelig risiko er jo så hvad det er. Men lad mig minde om at andre sundhedsskadelige produkter vi fylder os med så som alkohol, tobak osv.

At du reagerer negativt på bestemte typer mennesker uden grund og mener at andre har en skrue løs grundet din manglende forståelse for mennesker der udtrykker sig anderledes end hvad din opfattelsesevne kan rumme gør dig nu bare til et intolerant og stupidt menneske!

Ingen tattoos her og har aldrig båre smykker, men jeg accepterer anderledes mennesker uden fordomme! Kig indad, det er vist dig der har et problem her!

8
13. september 2017 kl. 20:17

Har du nogle begrundelser for dine meninger ud over dine subjektive betragtninger, Og have Kongen en skrue mere løs end os andre?

7
13. september 2017 kl. 19:47

......have mine meninger?

6
13. september 2017 kl. 18:31

Men det er vel blot ligesom din egen mening, man!

5
13. september 2017 kl. 18:15

....helt andet spørgsmål. Hvorfor lader man sig tatovere med tatoveringer der der nærmest er umulige at fjerne igen på grund af deres størrelser. Jeg mangler fuldstændig forståelsen for de overtatoverede kroppe man bliver udsat for når de vises frem . Jeg reagerer negativt på sådanne personer, da jeg mener at et eller andet sted har de en skrue løs.

Hvis man ser billeder af Kong Frederik den 9endes tatoveringer så giver de ingen mening som de er placeret, hulter tilbulter og rigtigt grimme. Idag er tatoveringer nærmest systematiske tegneserier.

4
13. september 2017 kl. 14:41

Kære Pierre Debie

Du skriver:

Du ser det åbenbart som en slags mission at finde nogle mangler ved indslaget

Jeg har et"gravergen" i den den betydning, at hvis der er noget jeg ikke forstår eller er paradoksalt, kan jeg ikke lade være med at grave/undersøge nærmere.

Desuden har jeg tidligere arbejdet med sundhedsforsikringer i et forsikringsselskab. I denne forbindelse anbefalede jeg, at man fjernede dækning af skader som følge af tatoveringer. Forventelige meget store omkostninger.

3
13. september 2017 kl. 14:17

Jeg kan sagtens for din pointe, Klaus. Men, der er én væsentlig forskel på tatoveringer og de eksempler du vælger. Både medicin og pesticider er noget hele befolkningen kan udsættes for. Tatoveringer er den enkeltes frivillige, aktive valg.

2
13. september 2017 kl. 14:11

Jeg ved ikke meget om tatoveringer pt. og har brugt en time på internetsøgning, men har dog fundet nok til at postulere, at Sundhedsmagasinet ikke har gjort hjemmearbejdet godt nok. Det er efter min mening en ommer.

Foranlediget af udsendelsen begynder jeg at samle litteratur om emnet. Jeg skal nok finde noget, der dokumenterer, at der mangler noget i omtalte udsendelse.<

Du ser det åbenbart som en slags mission at finde nogle mangler ved indslaget. Nu lægger Sundhedsmagasinet jo ikke op til en tilbundsgående undersøgelse af samtlige aspekter ved tatovering, men koncentrerer sig om de tanker tatoverede eller kommende tatoverede, gør sig mht evt fjernelse af tatovering. Samt de dermatologiske problemer der efterfølgende kan opstå...

1
13. september 2017 kl. 13:17

Det er meget relevant af Ingeniøren at tage et aspekt af emnet ”Tatoveringer” op i Ingeniørens spalter. Der kan ligge en stor udgift for sundhedssektor en gang ude i fremtiden på grund af de skadelige effekter fra tatoveringer. Derfor tak til Ingeniøren.

Når man sammenligner de krav, der stilles til human medicin med fase 1,2,3 forsøg før markedsføring, og kravene til brug af pesticider i landbruget, er det noget af et paradoks at se, at man kan bruge alle mulige farvestoffer i forbindelse med tatoveringer. Medens der er uddannelseskrav til læger og landmænd, er der ingen krav til tatovører.

Det kunne være interessant at se koncentrationerne af diverse tatoveringsingredienser og af f.eks. glyphosat i den menneskelige krop. Nogle vil få et chok.

Ovenstående argument skal ikke forstås således, at jeg mener, at man f.eks. skal fjerne alle sikkerhedskrav til human medicin eller til pesticider, men det er blot en påpegning i den hyklerisk tilgang til regulering af tatoveringer.

Ingeniørens artikel kan/skal ses i sammenhæng med udsendelsen om tatoveringer sendt den 13.9.2017 på DR1.

Sundhedsmagasinet: Tatoveringer12. SEP. 2017 KL. 22:15

Den indeholder flere interessante oplysninger, men mangler efter min mening meget om de langsigtede negative sundhedseffekter af tatoveringer.

Her er nogle af de spørgsmål man kunne stille:

  1. Hvad ved man om cancer og tatoveringer?

  2. Hvad ved man om immunforsvar og tatoveringer?

  3. Hvad ved man om fejldiagnoser af andre sygdomme som følge af maskering med tatoveringsblæk i de indre organer?

  4. Hvad ved man om tatoveringer og elitesportsfolk? Tatoveringer blokerer for svedproduktionen!?

  5. Hvad ved om tatoveringsblæk i sædceller og æg? Genskader? Næste generation?

  6. Hvad siger kirurgerne om fund af tatoveringsblæk i de indre organer?

  7. Hvilke grundstoffer findes der i tatoveringsblæk?

  8. Hvad ved om solbadning og tatoveringer?

Jeg ved ikke meget om tatoveringer pt. og har brugt en time på internetsøgning, men har dog fundet nok til at postulere, at Sundhedsmagasinet ikke har gjort hjemmearbejdet godt nok. Det er efter min mening en ommer.

Foranlediget af udsendelsen begynder jeg at samle litteratur om emnet. Jeg skal nok finde noget, der dokumenterer, at der mangler noget i omtalte udsendelse.

Link: Risks and Health Effects from Tattoos, Body Piercing and Related Practices(2003)https://gesundheit-nds.de/downloads/risksandhealth.pdf