Kun 20 procent af den solbeskyttelse, som sprayes på kroppen, havner på huden. Resten vil hvirvle rundt i luften, hvor man kan komme til at indånde de nanopartikler, som de fleste typer solspray indeholder. Det skriver NyTeknik.se.
Det er blevet populært at anvende nanopartikler af titandioxid i solcreme de seneste år. De beskytter nemlig mod en stor del af UV-spektret og gør, at cremen bliver transparent på huden i stedet for hvid.
Men der er risiko for, at lungevævet tager skade, hvis man indånder de nanosmå partikler. Det konstaterer EU-komitéen for forbrugerbeskyttelse efter en omfattende gennemgang af forskningsresultater, og komitéen varsler et kommende forbud mod denne type solspray.
Også miljøtoksikologen dr. Hanna Karlsson fra Karolinska Instituttet i Solna advarer mod spray, der indeholder nanopartikler:
»Man får en anden slags eksponering, når man indånder partiklerne. Lungerne har et meget stort overfladeareal, hvor de kan optages. Hvis partiklerne så trænger ind i aveolerne, kan det give betændelse, og så er der ikke langt, før de når ud i blodet,« siger hun til NyTeknik.se.
Igennem sin forskning har Hanna Karlsson fundet ud af, at dna’en bliver skadet i lungecellerne, når de bliver lagt i væske med titandioxidpartikler i nanoform, hvilket kan øge risikoen for kræft. Selv bruger hun produkter med nanopartikler, men aldrig i form af spray:
»Lige nu er der for mange usikkerheder, og derfor undgår jeg sprayprodukter,« siger den svenske miljøtoksikolog.
Titandioxid kaldes også titaniumdioxid, og stoffet er det eneste fysiske solfilter, som er godkendt i EU. Det virker ved at reflektere solens stråler væk fra huden og anvendes også i solbeskyttelse, som bliver anbefalet til børn under to år.
Men netop børn kan være særligt sårbare for eksponeringen af nanopartikler fra solspray, mener Erik Melen, der er børnelæge på Sachs børnehospital og forsker i børns udsættelse for luftbårne partikler ved Karolinska Instituttet.
»Generelt kan man sige, at små børn og nyfødte er mere følsomme over for partikler og luftforurening end ældre børn og voksne. Det er dels, fordi de ikke har samme evne til at filtrere partikler, så de kan trænge længere ind i luftvejene og lungerne,« siger Erik Melen til NyTeknik.se.
Han uddyber, at børn, der udsættes for høje niveauer af luftforurening, har dårligere lungefunktion senere i livet. Dermed er der risiko for permanent skade, hvis børn udsættes tidligt i livet.
Ifølge de svenske forskere kan både nanopartikler og større luftbårne partikler have de nævnte effekter. Anderledes ser det ud for solcremer, der skal smøres på og ikke sprayes. Heri udgør nanopartikler op til 25 procent, men da produktet ikke er luftbårent, får det grønt lys.
Svenskerne er ikke de eneste, der er opmærksomme på usikkerhederne om nanopartikler generelt. Herhjemme lancerede miljøminister Kirsten Brosbøl i går et nyt register, som importører og producenter skal indberette til, hvis deres produkter indeholder nanopartikler.
Der mangler nemlig overblik over, hvor udbredte nanopartikler er i forbrugerprodukter. Det mener både miljøministeren og Enhedslisten, der har indgået en aftale om at afsætte 24 millioner kroner over fire år til arbejdet.
»Vi ved meget lidt om, hvordan nanomaterialer i virkeligheden påvirker mennesker og miljø. Registrering er et første skridt til at give os den viden, der gør det muligt at fjerne stoffer, der er farlige, fra vores omgivelser,« siger Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, i en pressemeddelelse.
