Nanopartikler fra diesel giver risiko for hjerteanfald

Nanopartikler fra dieseludstødning kan skade blodkar og forhøje risikoen for blodpropper og hjerteanfald, viser ny skotsk forskning.

Partiklerne er i forvejen kendt som kræftfremkaldende og medvirkende til vejrtrækningsproblemer, og den ny forskning giver derfor endnu mere grund til at begrænse partiklernes udbredelse.

»Mange mennesker har tendens til at tænke, at luftforurening skader lungerne, men der er samtidig også stærke beviser for, at forureningen har indvirkning på hjerte og blodkar,« forklarer Dr. Mark Miller fra Edinburgh Universitets center for Kardiovaskulær Videnskab til Science Daily.

Forskerne fra Edinburgh Universitet har sammenlignet hvordan testpersonerne reagerede på gasser fra udstødningsgasser som kulilte og kvælstofdioxid med nanopartikler, ved at udsætte raske testpersoner for en dosis, der svarer til den, man ville få i en meget forurenet by. Undersøgelsen viste, at det var de små partikler, og ikke gasserne, der skadede blodkarrene.

Nanopartiklerne er farligst

Dr. Mark Miller forklarer, at både gasser og partikler kan påvirke blodtrykket, men det er de ultrafine kemiske partikler, som er virkelig skadelige.

»Disse partikler producerer meget reaktive molekyler kaldet frie radikaler, og det er dem, der kan skade vores blodkar og føre til vaskulær sygdom. Vi er nu i gang med at undersøge, hvad det er for kemikalier, der transporteres af partiklerne, og som forårsager disse skader. I fremtiden kan vi så forsøge at fjerne disse kemikalier, og forebygge de sundhedsmæssige virkninger af emissioner.«

Undersøgelsen er støttet af Englands Hjerte Forening, og er netop udgivet i European Heart Journal.

Professor Jeremy Pearson, Associate Medical Director fra The British Heart Foundation forklarer, hvorfor de har støttet undersøgelsen:

»Vi har i lang tid vidst, at luftforurening var et stort problem for personer med svagt hjerte, så det er derfor, vi har finansieret forskerholdet fra Edinburgh, så de kan fortsætte deres vigtige forskning. Deres resultater tyder på, at man kan redde liv ved at begrænse disse skadelige nanopartikler fra udstødningen - enten ved at fjerne dem brændstoffet, eller ved at producenterne tilføjer ny teknologi, til deres køretøjer, der kan fange partikler, før de undslipper. Den bedste fremgangsmåde er ikke tydelig endnu.«

Partikelfiltre til dieselbiler fanger langt størstedelen af nanopartikler, og siden 1. januar 2010 har det det været lovpligtigt, at alle danske dieselbiler kører med partikelfilter.

**Nanopartikler **er under 1 mikrometer og kommer hovedsagelig fra dieseludstødning. De indeholder høje niveauer af uforbrændte tjærestoffer, de såkaldte polycykliske aromatiske hydrokarboner (PAH'er), hvor det kræftfremkaldende stof benzo(a)pyren (BaP) hører til.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når benzinbiler med "dieselteknologi" i fremtiden kører mindst lige så langt som vi kan opnå med diesel, så har det vel intet formål at fortsætte den vej, når vi strækker/tilsætter 5% ethanol til benzinen og vi allerede fra i år kan køre 30+ kilometer literen, så må der blive benzin nok, til også at dække forbruget ved den øgede markedsandel, og endelig er der politikere der mener at en betydende andel af vores kilometer kan køres på strøm, vi skal bare lige løse afgift problematikken omkrig de ægte serielle hybrider, og så lige brandbeskatningen på nattestrøm.

http://www.greencarcongress.com/2011/07/da...

  • 0
  • 0

For at få den optimale udnyttelse af råolien og dens produker, er det efter min vurdering fortsat nødvendigt at bruge dieselbiler. Tænk alene på at alle lastbiler og busser normalt benytter sig af diesel, og disse biler kører ofte mange kilometer på årsbasis, og har derfor et stort årligt forbrug. Man kan selvfølgelig krakke olien til bezin, men dette er også en proces der kræver energi, og dermed forbruges der mere energi pr. produceret liter brændstof hvis råolien i sær skal omdannes til benzin, istedet for som det er i dag, en produktion baseret på destillation til forskellige fraktioner, herunder til tung olie, til gasolie = diesel og til lettere produkter som benzin.

Efter min opfattelse må løsningen findes i både renere brændstof og i bedre partikkelfiltre. De nuværende partikkelfiltre er ikke altid i stand til at fjerne de mindste partikler, og det er netop de mindste partikler, der er de farligste. En reduktion af diesels indhold af svovl vil i sig give en mindre partikkeludledning og dermed også typisk en lavere emission af farlige partikler, herunder PAH-partikler.

Men jeg er ikke i tvivl om, at den rigtige løsning på længere sigt vil være elbiler til persontransport. Jeg stiller mig dog noget tvivlende overfor om el vil være en farbar vej til lastbiler og busser, men det afhænger jo altsammen af hvor godt det lykkes at udvikle batteriteknologien.

  • 0
  • 0

@Jørgen Partsch

Man kan selvfølgelig krakke olien til bezin,

Det bliver ikke nødvendigt, 5-10% ethanol tilsætning, og vi har 10% mere benzin, et stop for nye dieselmotorer i personbiler i 2015 ville give lavere efterspørgsel frem mod år 2030, og Danmark skal alligevel være fossilfrit inden 2050, og så vil de nye motorer også være dual mode og kunne køre E85, så vi skal ikke bruge energi på at krakke.

Efter min opfattelse må løsningen findes i både renere brændstof og i bedre partikkelfiltre.

Hvorfor lappe på en problematisk løsning, når benzin motoren der slår diesel på alle punkter allerede er opfundet?

Jeg stiller mig dog noget tvivlende overfor om el vil være en farbar vej til lastbiler og busser

Vi kan jo starte hvor effekten er størst, og jeg skrev biler underforstået personbiler, lastbiler på langfart må vente lidt, her er fordelen et ret hurtigt generationsskifte, hvis den lasbil der bliver solgt i dag og som kører pendulfart 24/7 er på gaden med samme motor om 10år, så kører den til den tid sikkert kun et ubetydeligt antal kilometer om året.

Hovedparten af busserne kører faste ruter på 10-30 km, der vil være god økonomi i at skifte til batteridrift fra år 2016, der er adskillige artikler om emnet rundt omkring, her skal du betragte rutebiler og turistbusser på samme måde som lastbiler, de må vente til næste runde, det er de skemalagte korte ruter i byerne der æder kilometer, og de udleder netop partiklerne i byerne, og så er det jo heldigt at det netop er der det bedst kan betale sig at gå væk fra dieselbrændstoffet.

  • 0
  • 0

Med den nuværende teknologi er dieselbiler ikke lappeløsninger, men derimod et godt alternativ til benzinbiler for de bilister, der kører mange km pr. år og dermed også typisk kører lange ture.

Dieselmotorerne har jo stadig den fordel i forhold til benzinmotorerne, at brændstoføkonomien er bedre, d.v.s. mindre CO2 -belastning og der sker jo hele tiden en udvikling af både filtre og katalysatorer til dieselbiler, som yderligere begrænser emissionerne fra dieselbiler.

Endelig skal det jo heller ikke glemmes, at dieselbiler også kan køre på vedvarende energikilder så som rapsolieprodukter. Ved en konvertering af dieselbiler til at køre på rapsolie vil man også reducere udledningen af farlige dieselpartikler (PAH-forbindelser) væsentligt.

Dieselbiler er dog ikke velegnede til de bilister der kun kører korte småture i byen, da motor, partikkelfilter m.v. ikke opnår den rette driftstemperatur og dermed hurtigt bliver slidt ned / får tekniske problemer.

  • 0
  • 0

Der må mere gang i de serielle hybrider. Nu.

Væk med kobling, gearkasse, tændrør (for benzin) og dyser (for diesel primært), tandrem og alle de ekstra ting der skal til for at en forbrændingsmotor kan trække en bil.

Parallelhybridbiler løser ikke noget, det er alt for lidt der spares. Og når først hele transmissionen kommer ud af bilerne, fordi elmotorene trækker direkte, så vil bilerne også holde meget længere. Der skal bare lidt rustbeskyttelse til, så er der meget lidt der skal skrues på.

Og man kan optimere motoren der lader, så den forbrænder bedst muligt, og kun kører i længere perioder og ikke konstant tænder og slukker.

De endnu relativt store udgifter til udskiftning af batteri opvejes så af at man slipper for tandrem, katalysator, og alle de andre sliddele som en normal bil døjer med. Og når batteriet endeligt skal skiftes en dag, så er prisen faldet, og ydelsen steget.

Og så kan vi blive fri for diesel-osen, tak, og yderligere spare hospitalsudgifter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten