Nanocover taber million-væddemål til sejlsporten

»Bevis, at vores produkter ikke virker, så får I en million.«

Sådan lød opfordringen fra Nanocover Scandinavia i efteråret 2006, efter Dansk Sejlunion i sit medlemsblad konkluderede, at selskabets marineforsegling ikke beskyttede mod begroning under vandlinjen.

Den beskyldning ville Nanocover Scandinavia ikke have siddende på sig og indgik et væddemål. Sammen med Dansk Sejlunion påførte firmaet marineforseglingen på den ene side af en båd og traditionel kobbermaling på den anden side.

Gæt selv hvilken side af båden, som er behandlet med henholdsvis Nanocovers marineforsegling og traditionel kobberholdig bundmaling. Foto: Dansk Sejlunion Illustration: Dansk Sejlunion

Erkender vildledende markedsføring

Da båden atter kom på land, var siden med Nanovers produkt spækket af alger og små krebsdyr, rurer. Selskabet erkender nu, at deres skudsmål ikke holdt vand og betaler million-dusøren til støtte for dansk sejlsport.

»Desværre viser Sejlunionens test, at vores marineforsegling ikke kunne yde samme effekt som traditionel kobberholdig bundmaling på den båd, der blev behandlet efter vores anvisninger. Derfor har vi besluttet at ophøre med markedsføringen af produktet til brug under vandlinjen,« siger administrerende direktør Henrik Vester til Erhvervsbladet.

Selskabstømmer er stifter

Nanocover kom ydermere onsdag ud i et sandt mediestormvejr, da Jyllands-Posten berettede, at selskabstømmeren Leif Bundgaard Hansen har stiftet firmaet og haft sin daglige gang i det.

Senest har det fået bestyrelsesformanden, advokat Christian Johansen, til at bebude sin afgang og indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Nanocover sælger forsegling til mange forskellige overflader, blandt andet murværk, bilruder og møbler. Sammensætningen af selve nanopartiklerne er hemmelig. Men selskabet har røbet, at produkterne former en overflade, der udnytter Lotus-effekten. Det vil sige ligesom på plantens blade, hvor vandet preller af overfladen nærmest som kviksølv på grund af overfladestrukturen og de kemiske egenskaber, hvormed det skyller snavs væk fra overfladen.

Dokumentation

Ordstrid mellem Nanocover og Dansk Sejlunion

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Opdateret:

"Men det kunne da godt lige være nævnt med en linie eller to i selve artiklen..."

Hej Claus Det kan du have ret i. Jeg har derfor forsøgt at folde Lotus-effekten noget mere ud.

Bedste hilsner Mads Nyvold, journalist Ing.dk

  • 0
  • 0

Lotus effekten opnås med polyfluoralkylforbindelser, der skyr vand, olie og snavs. Et af stofferne, PFOS, er blevet forbudt men andre bl.a. fluortelomere bruges fortsat. Disse nedbrydes/omdannes til perfluorcarboxylsyrer i naturen. Syrerne er praktisk talt unedbrydelige og akkumulerer i økosystemer med højeste koncentrationer i isbjørne. Blandt effekterne er kræft og hormonforstyrelser. Jeg var medforfatter til en raport om stofferne udgivet af Miljøstyrelsen i 2005. En ny rapport er på vej.

  • 0
  • 0

Wikipedia er også en fin kilde til hurtigt svar på den slags spørgsmål:

Rystes før brug og anvend med forsigtighed..

Nogen der har ved om nanocover virker på de andre nævnte overflader, eller er det mirakeleleksir?

  • 0
  • 0

Professor i bygningsteknologi ved Chalmers Universitet, Anker Nielsen har også været så venlig at gøre mig opmærksom på en mail fra fra civilingeniør Eva B. Møller samt hendes ph.d.-opgave.

Med tilladelse citerer jeg fra mailen og linker til opgaven fra Eva B. Møller, som såede tvivl om lotuseffektens virkning på stillestående ting i modsætning til selve blomsten, der rører sig ved vind og berøring.

»At ændre overfladespændingen betyder at vandet vil perle af, det er en effekt man nemt kan se og er let at sælge et produkt på. F.eks. kendes fænomenet også fra scotch gard behandlinger af møbler og duge, hvor det lige giver en tid til at tørre rødvinen af inden den suges ind. Men om det rent faktisk fortsætter med at være godt og er en fordel på en murstensvæg, hvor man jo ikke tørrer af er tvivlsomt. På blankt murværk kan der nemt komme problemer ved fugerne, hvor der kan være revner, hvor vandet trænger ind bag behandlingen. Hvis overfladen er gjort vandafvisende, betyder det også, at den ikke trækker vand ud igen, hvilket betyder at udtørringen går meget langsommere end ved ubehandlede teglsten. Kapillarsugningen er sat ud af funktion, så udtørring kan kun ske ved diffusion, der går ca. 10 gange langsommere end kapillarsugning. Bemærk at der ikke er tale om en egentlig forsegling, der er stadig tale om et produkt der tillader fugttransport, men altså kun en langsom transport.

Der findes også selvrensende ruder, dem har jeg dog ikke undersøgt, da fænomenet her er omvendt; man gør overfladen "vandelskende", så man ikke får dråber på ruden men en samlet film, der løber ned uden at danne striber, desuden er fænomenet kombineret med en photokatalytisk effekt, der omdanner skidt til aske. Hvis man kom en vandelskende overfladebehandling på murværk ville vand blive suget mere ind end det allerede sker ved en ubehandlet overflade.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem selvrensende overflader på porøse materialer som murværk og ikke-porøse materialer som glas og metaller,« skriver Eva B. Møller.

Hygrothermal performance and soiling of exterior building surfaces http://www.byg.dtu.dk/Forskning/Publikatio...

  • 0
  • 0

scotchgard (3M) er et af de mest kendte handelsnavnene for polyfluoralkylprodukter, der har ekstremt lave overfladespændinger. Nanocover produkterne indeholder formentlig samme type stoffer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten