Nævn fejer skifergas-klager af bordet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nævn fejer skifergas-klager af bordet

Otte forskellige klager over olieselskabet Totals skifergas-prøveboringer er nu blevet afvist af Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne kom fra naboer og miljøorganisationer.

»Vi er naturligvis meget skuffede. Vi valgte at klage, fordi vi mener, at miljøkonsekvenserne er ikke ordentligt undersøgt, men det kan være meget svært at løfte bevisbyrden, da Naturklagenævnet kun forholder sig til jura,« siger formand for Netværk til Oplysning om Skifergas (NOS) Carsten Cederholm i en pressemeddelelse fra organisationen.

Organisationen er utilfreds med, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan tage stilling til det faglige indhold i sagen, men kun til de retlige aspekter, hvilket nævnet selv gør opmærksom på i præsentationen af afgørelsen.

Læs også: Miljøjurist: Total står til at vinde klagesag om skifergas

‘Klagerne i sagen har navnlig vedrørt den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport samt plangrundlaget for efterforskningsboringen, hvor Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål er f.eks. spørgsmål om overholdelse af procedureregler. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelsen således ikke taget stilling til, om efterforskningsboringen er hensigtsmæssig eller ønskværdig’, skriver nævnet om afgørelsen.

Alle klagepunkter afvist

Generelt har de otte klagere været utilfredse med sagsgangen i Frederikshavn Kommune, der har godkendt projektet. Særligt kommunens VVM-redegørelse står for skud i miljøorganisationernes klager. Siden kommunens godkendelse er denne type godkendelser i skifergasprojekter blevet overtaget af Miljøministeriet.

Læs også: Skifergas: Miljøministeriet overtager kommunes ansvar

Greenpeace har i sin klage fremhævet den naturlige radioaktivitet, som efterforskningsboringerne kan fremkalde. Kommunen lægger i sin vurdering vægt på, at ’det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder.’

Denne formulering mener miljøorganisationen ikke, at der er dækning for i rapportens baggrundsmateriale. På tilsvarende vis peger Netværk til Oplysning om Skifergas på forurening af natur og grundvand som de væsentligste årsager til klagen.

‘NOS mener, at den vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), som Total har fået udarbejdet for kommunen, er yderst mangelfuld og slet ikke giver et tilstrækkeligt billede af risici, forbundet med at efterforske og indvinde skifergas i Danmark,’ skriver netværket blandt andet i sin pressemeddelelse.

Læs også: 66 høringssvar til VVM-rapport om skifergasboring

Ud over NOS og Greenpeace har Danmarks Naturfredningsforening, VedvarendeEnergi på vegne af Vendsyssel Energi- og Miljøforening samt to forskellige nabogrupper klaget. Organisationerne har både klaget over projektets VVM-undersøgelse og den lokalplan samt kommuneplantillæg om prøveboringerne, som Frederikshavn Kommune har vedtaget.

I sin 47 sider lange redegørelse gennemgår og afviser Natur- og Miljøklagenævnet hvert klagepunkt, ofte med henvisning til, at arbejdet er gjort godt nok, eller at klagepunktet ikke er omfattet af VVM-redegørelsen. Det fremgår desuden, at et enigt nævn står bag afgørelsen.

’Kommunen har til klagepunktet oplyst, at VVM-redegørelsen og miljørapporten er blevet tilrettet på baggrund af en indsigelse fra Statens Institut for Strålebeskyttelse. Kommunen finder på denne baggrund, at VVM-redegørelsen og miljørapporten er fyldestgørende for så vidt angår forhold vedrørende radioaktivitet,’ hedder det eksempelvis i afgørelsen vedrørende Greenpeaces klage over det radioaktive materiale.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I sin 47 sider lange redegørelse gennemgår og afviser Natur- og Miljøklagenævnet hvert klagepunkt, ofte med henvisning til at arbejdet er gjort godt nok, eller at klagepunktet ikke er omfattet af VVM-redegørelsen"

det skaber ikke et godt grundlag for tillid

  • 4
  • 7

Nu er det jo heller ikke ligefrem de mest objektive organisationer der vælger at indklage VVM redegørelsen, men alle organisationer der har en interesse i at bremse udviklingen af denne energiressource.

Jeg kunne godt tænke mig at høre NOS eller Greenpeaces tekniske forklaring for at VVM redegørelsen ikke er tilstrækkelig teknisk funderet.

Spørgsmålet er om protesterne havde været de samme hvis man i stedet havde kaldt det for en geotermiboring. Principperne bag boringen er de samme og der anvendes ligeledes fracking af varmemagasinet.

Det store problem her, er at miljøorganisationer der ikke bruger store ressourcer på at undersøge den faktiske sikkerhed og teknik bag processerne, til gengæld bruger store ressourcer på at advare om farene ved frakturering af reservoirsten, når sandheden er at der bagved ligger en klar politisk agenda der går på at begrænse enhver udvinding af fossile brændsler - hvilket også er fair nok, men at gøre det ved at sprede halve sandheder, er ikke i orden.

  • 10
  • 4

Ikke ligefrem objektive indklagere

Objektiv,
det skal man altid være, hvis man kan, og hvis man ønsker at komme så tæt på sandheden som muligt.
men det er svært. for vi fleste har en side, som vi holder med, og bare det gør, at vores syn bliver farvet, og at vi ikke er så objektive, som vi måske gerne ville være.

VI kører desværre efter en dagsorden som det med skifergas,
en side er for, og en side er imod

og så kommer ens objektivitet under pres

og ja jeg er imod fraking og bare det, at jeg er imod, gør,
at jeg har et udgangspunkt, der er mere til den ene side.

det skaber ikke et godt grundlag for tillid

at have tillid, når man ved eller har mistanke om, at der ligger en dagsorden bag
så bliver tilliden en svær ting.

og når der har været så mange sager
der har bevist, at man bør have en sund skeptisk til det, som man for at vide.
så kan tilliden være en svær ting

Jeg kan ellers kun sige,
at vi ved, at der er en del fare og omkostninger ved fraking, som er blevet bevist
og at det er en "beskidt" energiform,
så jeg vil sige, at spørgsmålet bør være,
om vi vil betale de omkostninger, der følger med
og tag den chance, og betale prisen ,"hvis" eller når der sker uheld

  • 2
  • 4

Når jeg ser de mange problemer fraking har lavet for de borgere i Amerika, der bor i nærheden af et boreområde, kan jeg ikke undgå (specielt som beboer i nordjylland) at bekymre mig om at vi vil se det samme her oppe? Kan man stille nogen garanti for at vi ikke oplever det samme her? Og har man tænkt konsekvenserne igennem hvis det går galt? Er der ikke en der er helt inde i selve processen der kan give mig lidt ro?

Jeg tænker fx: på boligmarkedet, det kan i forvejen være svært at sælge hus i norden, det ville blive umuligt hvis vi får samme forhold som i Amerika...

  • 3
  • 5

Er der nogen der har tænkt på, hvor meget det vil koste at levere rent vand til Nordjylland i 300 år, NÅR fracking har ødelagt deres grundvand?

Vi ved jo, fra erfaringer over hele verden, at når først katastrofen er en realitet, er de firmaer der svinede, over alle bjerge.

  • 6
  • 10

Har behandlet klagerne og der er foretaget en VVM. Det er faktisk en nødvendighed at vi har myndigheder der kan vurdere disse forhold og ikke bare afvise alt fordi der er nogen der klager.

Der er ikke ligefrem demokratisk at en mindre gruppe kan tilsidesætte fornuftige projekter, bare fordi de ikke bryder sig om dem. Det demokratiske er at der er høringer af VVM og der kan klages over afgørelser. Men når en klage så af behandlet, så må man også acceptere hvis man ikke har fået ret.

Hvis der er store samfundsmæssige værdier at hente i undergrunden er det ikke rimeligt at en mindre gruppe forhindrer dette. Det er grundlæggende en (national)politisk beslutning om man vil søge at høste denne værdi eller ej.

Hydraulisk fakturering er ikke noget nyt. Det anvendes til geotermi og almindelig olie og gasproduktion. Risiko for forurening håndteres via undergrundsloven fx med moderselskabsgarantier, ligesom på Nordsøen.

Når det er sagt er der allerede gas i undergrunden i Nordjylland – søg på Vendsyssel og sumpgas eller lign.

  • 5
  • 2

Er der nogen der har tænkt på, hvor meget det vil koste at levere rent vand til Nordjylland i 300 år, NÅR fracking har ødelagt deres grundvand?

Du har åbenbart tænkt på det ;o) - men det er nu ikke så dyrt, økonomien i at skaffe rent drikkevand er nok det abdolut mindste problem HVIS der kommer en forureningskatastrofe.

Afsaltningsanlæg er en mulighed, omvendt osmose, transport af vand fra ikke forurenede områder (København henter jo f.eks. allerede en stor del af sit drikkevand langvejs fra) - så nu er er vi allerede 2, der har tænkt (lidt) på det ;o)

mvh Flemming

  • 6
  • 1

"Der er ikke ligefrem demokratisk at en mindre gruppe kan tilsidesætte fornuftige projekter, bare fordi de ikke bryder sig om dem. Det demokratiske er at der er høringer af VVM og der kan klages over afgørelser. Men når en klage så af behandlet, så må man også acceptere hvis man ikke har fået ret."

Det er selfølgelig rigtig, men igen der er heller ikke særlig meget information om projektet på andre medier, (jeg går herind, hver gang jeg skal læse noget om dette) Jeg tror simpelthen ikke at der er særlig mange der er klar over at vi snart er klar til at gå igang med projektet, eller ville det ikke kun være en lille gruppe mennesker som du kalder det. ( Og det er da også udemokratisk at lade en del af befolkningen betale for restens velfærd?? Det burde du være enig i...)

  • 1
  • 5

@Kasper Brogaard
Jeg er fagperson så jeg er nok ikke den rigtige at spørge - for jeg ville absolut ikke have nogen bekymring for en gasboring 25 km væk. Jeg vil nok mene at 3-500 meter er det kritiske punkt. Naturligvis vil det mest være i selve anlægsfasen, med boring, hvor der vil være støj mv. men derefter vil det være sikkerhedsafstanden der vil optage mig. Men jeg forstår godt at andre kan have en anden opfattelse end mig.

Motorveje, jernbaner og mange andre infrastrukturer og industrier vil jeg bekymre mig langt mere over.

Forholdet omkring kendskabet til en VVM er absolut vigtigt. Der skal være en ordentlig offentligheds fase og alle interessenter skal have en ordentlig høringsproces. Det er klart at en mindre borgergruppe (eller en enkelt borger) er urimeligt stillet hvis de skal lægge arm med fx Total i sådan en sag. Her er det så at myndighederne hjælper med at varetage borgerinteresserne, hvilket sker ved at der netop stilles krav til dokumentation mv. også på forhold der for fagpersoner kan virke ret spinkle, men det er naturligvis nødvendigt og derfor også en del af den lovfastsatte proces ved VVM.

Når det er sagt, tror jeg ikke at der mangler opmærksomhed på skiffergas. Det er et af de hotte energiemner som kommer uden for branchen. Det er også værd at bemærke at USA ikke har sikkerhedsstandarter på europæisk niveau inden for olie-gas. Derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne det at bore efter gas i USA og i Danmark/Europa. Det hænger nok samme med den historiske udvikling af disse sektorer som er meget forskellig. For 100 år siden var der 10.000 vis af private olieboringer på private grunde – bogstaveligtalt i baghaven. Det har nok givet et andet ”afslappe” forhold til sådanne brønde – men også en masse miljø- og sikkerhedsproblemer. I Europa har udviklingen været en helt anden og langt mere statsstyret proces, på et langt senere tidspunkt, med der af følgende højere sikkerheds- og miljøkrav.

  • 5
  • 0

Når jeg ser de mange problemer fraking har lavet for de borgere i Amerika, der bor i nærheden af et boreområde, kan jeg ikke undgå (specielt som beboer i nordjylland) at bekymre mig om at vi vil se det samme her oppe?

Hvad er det præcist vi snakker om her Kasper der er specifikt for frakturering? Det er rigtig at der er nogle problemer omkring forurening i forbindelse med boring efter olie i USA, og der er nogle af de miljøproblemer der henleder specifikt til skifergas/olieboringer. Men disse problemer er ikke nødvendigvis specifikke for fraktureringsprocessen. Frakturering har været anvendt vidt og bredt. Der er anvendt hydraulisk frakturering i ganske mange år uden at det har givet anledning til de store protester. Det er en ganske almindelig del af det at udvikle et olie eller gasfelt. Det anvendes også indenfor geotermiboring, og det ville heller ikke undre mig om man også anvender det indenfor vandboring, for at øge produktiviteten af din produktionsboring.
Det der i sandhed er vigtig er waste management og spill control - det er ikke noget man gør det helt store ud af i USA, mest fordi der ikke er andre end den private lodsejer der har interesse i at undgå forurening (og det er dem der borer, så der er intet incitament til at udføre streng spill control). herhjemme, er det ikke lodsejeren der får en gevinst ud af en boring. Samtidig er grundvandet samfundets ressource, ikke den private lodsejer. Derfor har du et andet scenarie, hvor det er i alles interesse (måske på nær boreoperatørens) ikke at forurene grundvandet. Derved er der et helt andet incitament til at undgå at de kemikalier der endnu ikke er nået undergrunden, eller kommer op dernedefra håndteres på ordentlig vis.
Jeg kan f.eks. ikke forestille mig at "ground pits", der bare er åbne huller uden foring, tillades herhjemme. Og det vil formentlig heller ikke være tilladt at rense vandet lokalt (makrorensning, for borespåner og lignende) og så blot udlede det til det lokale miljø. Vandet vil enten skulle renses vha. omvendt osmose eller lignende proces, eller fjernes og behandles i dertil indrettede anlæg.

Der er mange gode rygter omkring hydraulisk frakturering, og skiferolie/gasudvinding generelt men det er meget svært at give god information om det, for på den ene side har man rabiate miljøorganisationer der uden indsigt i industrien fremfører enkelthistorier eller halve sandheder som fakta fordi de har en underliggende politisk agenda der går på at stoppe enhver udvinding af fossile brændsler (og tilsyneladende at smadre arkæologisk signifikante fund). På den anden side har man olieselskaberne, som ingen interesse har i at lukke deres egen forretning, og som derfor har meget svært ved at opnå objektiv troværdighed. Det man står tilbage med er metafakta - såsom at huspriser kan påvirkes i op til 25 km radius.
De undersøgelser jeg har læst fra USA peger i retning af at den største påvirkning på huspriser er risikoen (bemærk risikoen, ikke at det er sket) for grundvandsforurening, ikke borestøj eller risiko for proceshændelser. Dette blev dog i mange tilfælde opvejet af positive eksternaliteter såsom jobvækst. En anden positiv eksternalitet var muligheden for lignende boringer på egen ejendom - og det viser netop forskellen på Danmark og USA. grunden til at risikoen for grundvandsforurening påvirker hus/jordpriserne i USA, er fordi lodsejeren ejer undergrunden. Så de ejer de skifergasmuligheder der er, men de ejer også risikoen for at deres grundvand (og dermed deres private boring - hvilke der findes i millioner af i USA grundet de store afstande imellem ejendomme) bliver forurenet. Jeg tror ikke vi i Danmark kan finde nogle fortilfælde hvor grundvandsforurening, upåagtet af kilden, har givet udslag i faldende huspriser. Det er klart at hvis man er afhængig af sin egen vandboring og man ikke har andre kilder, så giver det et kraftigt udslag i gensalgsprisen.
Jeg ville, ligesom Hans-Åge Nielsen, selv have min største bekymring omkring proceshændelser på selve well-pad'en, men det er også relativt begrænset i omfang, og der vil hurtigt kunne lukkes ned for produktionen for at sikre dette. Så en sikkerhedszone på 500 m burde være mere end rigeligt her.

Det der mangler er en rigtig uvildig offentlig organisation der kan gå ud og give klar og upartisk information om hvad der er fup og fakta indenfor skifergas/olieudvinding - og som kan give klar og tydelig information om de risici der helt sikkert er i forbindelse med dette - men også hvad der bliver gjort for at kontrollerer disse risici.

Nå men anyway, sagen her handler om hvorvidt VVM redegørelsen er tilstrækkelig. Den er blevet udført af et uvildig ingeniørfirma for Total for at tilsikre uvildighed. Rambøll (den uvildige ingeniørvirksomhed) har bestemt ingen interesse i at farve rapporten for Total. Det de vinder ved at være venlige ved Total mister de 10-fold i tabt troværdighed (hvem har lyst til at bruge en rådgiver der ikke giver objektive og uvildige råd?), hvis det viser sig at rapporten har været mangelfuld. Total er kun en ganske lille del af Rambølls kundeportefølje, så jeg tror ikke vi kan idømme Rambøll et partisk bias i denne henseende. Tværtom, så har der været anseelig folkelig og politisk pres imod skiferboringer, så man kunne forestille sig at Rambøll har valgt at tage den overforsigtige approach for at undgå dårlig omtale som følge af en mangelfuld VVM-redegørelse (som trods alt er big-business for Rambøll).
Jeg mener folk bør læse VVM redegørelsen med så objektivt sind som det nu er muligt frem for blot at dømme den mangelfuld eller favoriserende før de har gennemgået den.

  • 7
  • 3

Kender ikke til de tekniske detaljer angående hydraulisk fracking, men Total har været inddraget i en del skandaler- I Iran i 2013 ang. bestikkelse af embedsmand, investeringer i Myanmar, og en del andre ting. Se wikipedia ang. Totals kontroverser. (http://en.wikipedia.org/wiki/Total_S.A.#Co...) Måske at det ikke er retfærdigt at dømme dem ud fra tidligere uheldige episoder, men tror det er en smule blåøjet at tro at et eventuelt fund af skifergas kommer til at gavne området som en helhed, men nok mere det multi nationale firma- det er jo en slags franchise ala McDonalds?Ik? Hvorfor er det ikke at Danmark i samarbejde med alle landets kloge ingeniører, slår koldt vand i blodet (gassen løber jo ingen steder-endnu) og udvikler metoder og udvinder gassen selv. Det er jo lidt som at vi havde givet oliefelterne til Shell, istedet for selv at udvinde dem? Maersk og den danske stat har jo tjent godt på den forretning, så hvorfor så give retten til Total? Vil lige undskylde min uvidenhed med at jeg ikke har sat mig vildt meget ind i politikken omkring prøveboringen eller omkostningerne ved udvikling af teknikken, men måske er der så nogen der kan informere mig om hvorfor det hele skal gå så hurtigt og hvorfor der ikke er tid til at lave egen innovation og forretning på området- eller bare undersøge om det kunne være mulighed?

  • 1
  • 3

Rambøll (den uvildige ingeniørvirksomhed) har bestemt ingen interesse i at farve rapporten for Total. Det de vinder ved at være venlige ved Total mister de 10-fold i tabt troværdighed (hvem har lyst til at bruge en rådgiver der ikke giver objektive og uvildige råd?), hvis det viser sig at rapporten har været mangelfuld.

Hvor uvildig er man i en sådan situation???

http://ing.dk/artikel/stort-opkoeb-i-usa-s...

Natur- og Miljøklagenævnet er jo heller ingen neutral domstol, men en organisation under ministeriet.

Miljøministeriet i Fristaten Bayern har her en fuldstændig anden opfattelse.

Bayern / Danmark:

Indbyggere: 12,6 mio / 5,6 mio
Befolkningstæthed: 179 / km2 / 130 / km2

http://www.br.de/nachrichten/umweltministe...

  • 2
  • 1

Det anvendes også indenfor geotermiboring, og det ville heller ikke undre mig om man også anvender det indenfor vandboring, for at øge produktiviteten af din produktionsboring.

@Morten Dalgaard

Jeg vil gerne have at du dokumenterer, at der anvendes fraking i f.m. Geotermi - det er i alle tilfælde ikke noget den etablere danske viden kender noget til:http://www.geus.dk/program-areas/energy/de...

At man returnerer vandet med 80 bar efter afkøling, har ikke noget med fraking at gøre. Det åbner ikke de underjordiske strukturer på nogen måde - det er blot et spørgsmål om at rminimere resourcerne til returboringen.

At man anvender saltsyre til udsyre en tilstoppet boring med, har heller ikke noget med fraking at gøre. Modsat fraking forsøger man at suge så meget som mulig af saltsyren op igen.

Sluttelig strider det mod al sund fornuft at man skulle bruge fraking til geotermi. Man skal have mange m3/h ind og tilbage igen - det gøres ikke ved at sprænge nogle få millimeter sprækker i en formation. I Sønderborg Geotermi er det 4-500 m3/ h der skal cirkuleres

  • 3
  • 1

En ting er at virkeligheden tilsyneladene skal afgøres af jura og ikke saglig viden.

En anden ting er at greenpis fremhæver den naturlige radioaktivitet som et problem.

I min optik er de begge ting store problemer.

Jura kan aldrig afgøre noget sagligt, hvis man mener det bor man i en osteklokke og ikke har viden nok til at se hvor meget jura i vores samfund der strider direkte imod videnskabelig dokumentation.

Greenpis er så usaglige at de skader sagen ved at opfinde problemer der ikke er problemer og det overskygger de virkelige problemer ved sagen.

Vores verden har bare ramt et lavpunkt af dimmensioner!

  • 2
  • 2

Jeg vil gerne have at du dokumenterer, at der anvendes fraking i f.m. Geotermi - det er i alle tilfælde ikke noget den etablere danske viden kender noget til:http://www.geus.dk/program-areas/energy/de...

Så bør den etablerede danske viden nok åbne øjnene lidt til omverdenen. Desuden ser jeg ingen borespecialister (som dem vi bruger) blandt den "etablerede danske viden. Jeg er ikke modstander af geotermi - jeg er heller ikke modstander af skifergas, men jeg er modstander mod den store horde af uvidende mennesker der forsøger at gøre sig kloge på hydraulisk frakturering i forbindelse med completion af [indsæt tilfældig type brøndboring her] fordi greenpeace har fortalt dem det er en dårlig idé!
Men nu du spørger, så skal jeg fluks udvide den "etablerede danske viden" lidt - "Google "EGS" sammen med geothermal. Første hit:

http://en.wikipedia.org/wiki/Enhanced_geot...

Her anvendes frakturering i stor stil.

Det her er brøndviden 1-0-1. faktisk kan frakturering være endnu mere nødvendig ved geotermi end ved olie/gasboringer. Det er nødvendigt at kunne cirkulere din brønd for at få den lækre geotermiske varme med tilbage. Som du ganske sikkert ved, så gøres dette ved at have et brøndpar (som din fine rapport også viser på forsiden) hvor en brønd er en injektorbrønd og en anden er en produktionsbrønd (ganske som i oliebranchen - her forsøger man blot at undgå at få sit injektionsvand tilbage i produktionsbrønden). Der skal være god kontakt imellem din injektor og din producer for at undgå for stort injektionstab (da dette skal modregnes i dit anlægs effektivitet). Dette gøres ved at sikre sig en god kommunikation imellem brøndene. Det kan være du er heldig at dit varmemagasin er har god permeabilitet, og det dermed ikke er nødvendigt at hjælpe det på vej. Men det er ofte ikke tilfældet, og her hjælper man så kommunikationen lidt på vej ved at starte med et højt injektionstryk - således at frakturer omkring dine perforeringer åbnes og øger dit "skin" ud imod varmemagasinet. Du behøver ikke frac sand eller lignende for at holde en fraktur åben - det kan trykket fint klare selv. Tro mig jeg lever af at arbejde med et reservoir hvor injektion af vand for at holde frakturer åbent er vores levevej (men har i øvrigt intet med, ej heller en økonomisk interesse i, skifergasboringer). Og faktisk kan det almindelige holdetryk være nok til at fraktureren propagerer hvis man ikke er 100% i kontrol over sine formationslag over og under varmemagasinet - og det er dette der skaber risikoen for frakturer der propagerer hele vejen op til overfladen og giver "brændende vand" eller oliesmag i drikkevandet (som du også vil få fra en geotermiboring da der vil være ganske små mængder HC'er tilstede selv her).

Det kan godt være at de boringer man har lavet i Danmark nu, ikke har været frackede geotermiboringer, men det sker skam ganske regelmæssigt, og jeg vil undre mig en hel del hvis der ikke er lavet en enkelt fraktur eller to i de boringer der er lavet herhjemme.

Anyway - de giftige kemikalier der anvendes ved frakturering, bruges for hovedpartens vedkommende også i andre dele af boreprocessen og under normal injektion. For eksempel anvendes bakteriedræbende tilsætningsmidler, for at undgå forsuring af dine brønde. Anaeorbe sulfat reducerende bakterier elsker varme undergrundsreservoirs og almindelig vand indeholder rigelige mængder sulfat til at de kan mæske sig i hvis man ikke passer på (spørg bare [indsæt tilfældig olieoperatør her] om hvordan deres reservoirs er blevet sure). Langt de fleste fraking kemikalier findes også i det slik man giver til børn (HVAD! GIVER VI FRACKING KEMIKALIER TIL BØRN?!?) - nemlig fortykningsmidler som guargummi, surhedsregulerende midler som citronsyre og propylenglykol.
Der tilgår også andre kemikalier - blandt dem nogle grimme sager, men det er en del af boremudderet der intet har med fraktureringsprocessen at gøre. Dine fracking kemikalier har udelukkende til formål at bære det fyldmateriale der skal holde frakturerne åbne, ned i reservoiret - det er normalt her guargummi kommer ind i billedet da det er en herlig viscosifier.

Når vi snakker saltsyre, så håber jeg da ved gud ikke de får særligt meget med tilbage. Vi gør selv en stor indsats ud af at det syre der sendes ned er neutraliseret før det returneres. Saltsyre er desuden en stor del af completionprocessen - specielt hvis der udføres perforering af formationen. Det kaldes stimulering og er ligeledes en proces der anvendes til dels at øge overfladearealet mod formationen og dels at åbne frakturer (syren indsprøjtes under højt tryk så der dannes frakturer der så udsyres samtidig hvorved de bliver større - skaber mere overfladeareal).

Jeg kunne godt tænke mig at se drillers log eller et bore- og completionprogram fra en af de brønde der er boret i Danmark - så skal jeg fortælle dig om der er anvendt fraktureringsprocesser. For det dokument som du baserer "den etablerede danske viden" på, går behændigt rundt om emnet, men skriver ikke at det er noget man slet ikke gør. Det er jo ikke et officielt dokument du linker til, men blot en drejebog for interesserede ikke-specialister. Som skrevet, skaf mig et completionprogram og jeg skal fortælle dig hvad de har gjort.

  • 5
  • 3

"etablerede danske viden

Og med den etablerede danske viden mener jeg selvfølgelig den drejebog du henviser til. For jeg er sikker på at der faktisk sidder eksperter derude med indsigt i boreprocessen omkring geotermi der rent faktisk ved hvad frakturering handler om - og ikke kun hvad greenpeace og NOS'årerne har fortalt dem.

  • 2
  • 0

En ting er at virkeligheden tilsyneladene skal afgøres af jura og ikke saglig viden

Om man er for eller imod, så kan man da kun være interesseret for en saglig debat om fracking,
som "måske" kan have store konsekvenser, og at fracking bliver ordentligt gennemlys

men man skal lige huske, at dette handler ikke kun om videnskabe.
men også om firmas morale og etik, og hvad de er ville til at gøre,
så som, at skjule viden eller bare ikke vil undersøge noget godt nok,
eller de smink deres rapport.

firma benytter sig selv, af jura i meget stor stil.
for at få lov til at gør forkerte ting og også for at løbe fra sit ansvar bagefter

så en sund skepsis, må man da sige, at man skal have

men selv hvis det kun handle om videnskab.
så skal man huske at videnskaben,
selv er uenige på så mange videnskabelig ting i denne verden.

dette gør det svært, at være et almenlig mennesker. for hvad er op eller ned
hvem skal man tro på

vi må aldrig glemme, hvor lidt vi ved og at vi altid kan blive klogere

  • 1
  • 0

@Morten Dalgaard

"etablerede danske viden

Og med den etablerede danske viden mener jeg selvfølgelig den drejebog du henviser til. For jeg er sikker på at der faktisk sidder eksperter derude med indsigt i boreprocessen omkring geotermi der rent faktisk ved hvad frakturering handler om - og ikke kun hvad greenpeace og NOS'årerne har fortalt dem.

Bortset fra afsnittet om udsyring, hvor min hukommelse havde spillet mig et pus,står jeg ved mit oprindelige indlæg. Udsyring foregår ved at tilsætte 15% HCL i 1:1000 i returvandet. Det har heller ikke noget med fracking at gøre. Det sker først efter lang tids drift, når trykket i injectionsboringen stiger.

Det ville klæ dig at læse denne 35 mill. kr dyre 192s drejebog, inden du fortsætter med at debattere.

Hermed et citat fra Drejebogen: "Oftest består reservoirformationen af lag af god reservoirkvalitet (fx sandsten med høj porøsitet/permeabilitet, velsorterede, mellemstørrelse sandkorn) og lag af ringe reservoirkvalitet (fx meget usorterede sandsten eller lersten)." - der siger alt om hvorfor det er ulogisk/ unødvendigt med fracking i f.m. geotermi

  • 1
  • 0

Og det vil klæde dig at læse hvad du selv skriver før du modsiger dig selv. Hvis du så også læste hvad jeg skrev, så ville det jo være helt perfekt!

Det kan godt være at de boringer man har lavet i Danmark nu, ikke har været frackede geotermiboringer, men det sker skam ganske regelmæssigt, og jeg vil undre mig en hel del hvis der ikke er lavet en enkelt fraktur eller to i de boringer der er lavet herhjemme.

Jeg har skam været rapporten igennem. Men det er udenfor pointen, for du skrev på intet tidspunkt at man ikke bruger fracking "i Danmark" - du skrev, og jeg citerer:

Jeg vil gerne have at du dokumenterer, at der anvendes fraking i f.m. Geotermi - det er i alle tilfælde ikke noget den etablere danske viden kender noget til

Det var det jeg gav svar på tiltale for. Det er en velkendt og anvendt praksis andre steder i verden. At den "etablerede danske viden" ikke formår at kigge udover landegrænserne er så en snak til en anden dag. Det er et faktum at der anvendes frakturering af reservoir i på samme vis i en geotermiboring som i en hvilken som helst olieboring og det var nu engang sagens kerne.
Vil der så være den samme negative holdning til frakturering der? Eller vil man her kunne se at fordelene opvejer enhver ulempe der måtte være fordi Greenpeace syntes om ideen? Problemstillingerne er de samme. Udfordringerne er de samme. Der skal det samme til at frakturerer formationen om du så skal bruge den til det ene eller det andet.

Det kan sagtens tænkes at man opdager at der er formationer der kan give meget bedre resultater også herhjemme, men som har så dårlig permeabilitet at man ikke kan udvinde sin varmeenergi uden kunstigt at frakturerer formationen.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten