Næsten alle solgte brændeovne er svanemærkede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Næsten alle solgte brændeovne er svanemærkede

Hvert år smider danskerne 25.000 gamle, partikel-osende brændeovne ud og erstatter dem med nye, svanemærkede modeller. For et par år siden investerede vi årligt i 40.000 nye brændeovne.

Men selv om krisesnak har lagt en lille dæmper på udskiftningstakten, så bliver Danmarks samlede bestand på 750.000 brændeovne stadig renere. Det er Skorstensfejerlauget, Teknologisk Institut og Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) enige om.

»Folk bliver mere og mere miljøbevidste. I hele landet oplever vi, hvordan flere og flere udskifter deres gamle brændeovne til svanemærkede og langt mere miljøvenlige ovne,« siger Skorstenfejerlaugets miljøkonsulent, Henrik Bjarne Jensen, der er skorstensfejermester i København.

Luk godt op for forbrændingsluften. Briketter, der gløder, soder, siger skorstensfejernes miljøkonsulent. Illustration: CLAUS BONNERUP (arkiv)/POLFOTO

Det indtryk bekræfter kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen fra DMU's afdeling for systemanalyse. Han er projektleder på de årlige emissionsopgørelser for brændeovne

»Siden brændeovnenes emission af fine partikler, PM 2,5 (dvs. med en mindre diameter end 2,5 mikrometer, red.), toppede i 2007, er emissionen på bare to år faldet fra 20.093 ton til 16.998 ton, og udledningen falder fortsat kraftigt,« siger Ole-Kenneth Nielsen.

Nye ovne er langt fra emissionsloft

Brændeovnsbekendtgørelsen fra 2007 satte for første gang loft over den mængde partikler, som brændeovne må udlede. Men loftet, der er på 10 gram partikler pr. kg brændsel, bliver slet ikke udnyttet.

Til efteråret kommer DMU med en endnu ikke helt færdig fremskrivning af udviklingen i 2010, fortæller Ole-Kenneth Nielsen:

»Den vil vise, at udledningen er reduceret kraftigt, fordi de gamle ovne bliver skiftet ud med moderne med en langt lavere emission.«

Forklaringen er, at de nye, svanemærkede brændeovne udleder mindre end halvdelen af den tilladte mængde på PM10 pr. m3 luft.

95 procent er svanemærket

De miljøskånsomme ovne tiltaler tydeligvis danskerne. I dag udgør de svanemærkede 95 procent af samtlige solgte brændeovne i Danmark, vurderer NCME og Teknologisk Institut. TI samarbejder med producenter af brændeovne om at udvikle og optimere forbrændingsteknologien:

»I dag har forbrugerne 328 svanemærkede, danskproducerede brændeovne at vælge imellem,« fortæller pressemedarbejder i Miljømærkning Danmark Tine Due Hansen.

»Fordi der i den grad har været fokus på udslip, tør ingen producent lade være med at have mindst ét produkt, der er miljømærket,« forklarer hun.

Godt med luft

I Skorstensfejerlauget er vurderingen også, at danskerne er blevet mere bevidste om, hvad de fylder i brændeovnen.

»Det afspejler sig tydeligt i, hvor meget de soder,« siger miljøkonsulent Henrik Bjarne Jensen.

Om det er brænde eller træbriketter, der bliver lagt i ovnen, spiller ingen rolle, selv om træpillekedler har en langt lavere emission end ovne, fastslår Ole-Kenneth Nielsen fra DMU.

Til gengæld spiller det en stor rolle, hvordan man brænder navnlig træbriketter af, fortæller Henrik Bjarne Jensen:

»Hvis man lukker ned for forbrændingsluften, soder de. Det gør nogle mennesker om natten, hvor briketterne så kan stå og gløde. Men hvis man brænder dem rigtigt af, soder briketter overhovedet ikke mere end almindeligt brænde,« fastslår han.

Top-down-optænding

Så her kommer et hurtigt råd til, hvordan man fyrer op, så man, ifølge schweiziske målinger, reducerer partikel-emissionen med 70 procent:

Den såkaldte top-down-optænding går ud på at stable lidt pindebrænde op inde i ovnen og toppe den med en spritbriket. For når man tænder nedefra, bliver flammen afkølet op igennem brændselslaget. Og ved lavere temperaturer dannes der mere sod.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne brændeovnspropaganda rummer da vist et par misforståelser:

Citat:
Næsten alle solgte brændeovne er svanemærkede

  • næsten er ikke godt nok!
  • en svanemærket brændeovn sviner altså stadig flere hundrede gange mere end f.eks. et oliefyr

Citat:
Miljøbevidste danskere kan nu vælge imellem 328 svanemærkede brændeovne.

  • miljøbevidste mennesker køber og bruger ikke brændeovn!

Citat:
...mere miljøvenlige ovne...miljøskånsomme ovne...

  • de findes ikke! Enhver brændeovn er miljømæssigt en belastning for deres omgivelser. Selv hvis de ikke bliver brugt, så er fremstillingen og transporten af dem også en miljøbelastning.

Citat:
»Fordi der i den grad har været fokus på udslip, tør ingen producent lade være med at have mindst ét produkt, der er miljømærket,«

  • "mindst ét miljømærket produkt" lyder som en bekvem "greenwash" af den sorte samvittighed.

Hvad bliver det til med at udvikle røgfiltre, så stenalderbrændeovnsmenneskerne kan få deres brænderøgshygge, uden at det går ud over os andre ?!?
Indtil de er udviklet, så foreslår jeg, at brænderøgshyggernes egne lunger kan bruges til formålet, frem for vi andres lunger og luftveje, ved at de beholder deres forbandede brænderøg inde i deres egne stuer - og hvis de endda ikke kan få nok, så eventuelt også tilslutte ansigtsmasker til ovnens røgaftræk, så de kan få det ufortyndet. Så finder brænderøgshyggerne sikkert ud af dét, som alle vi andre godt ved, nemlig at selv en svanemærket brændeovn afgiver et forbandet svineri.
Men ifølge Ingeniøren et svanemærket brændesvin jo åh så miljøvenlig, sålænge røgen driver ind til naboen, naturligvis - og det er netop her, at problemet ligger, så istedet for at marginalt bedre brændeovne blåstemples som åh så miljøvenlige, ville det klæde bl.a. Ingeniøren bedre at fastholde fokus på det grundlæggende forkastelige i, at 750.000 (måske flere) brændeovne forsat står for så stor en del af forureningen - svanemærket eller ej - både på landsplan men især også i nærmiljøet, hvor folk færdes og bor, og at så mange mennesker begrænses i deres udfoldelsesmuligheder i deres eget hjem og egen have og at deres helbred i den grad belastes, på grund af naboernes brænderøg, og at denne udledes i lav højde og forbliver i lav højde.
Som teknisk tidsskrift burde Ingeniøren i stedet have fokus på en egentlig problemløsning, frem for at lovprise marginalt bedre svanemærkede brændeovne, som jo bare fortsat oser løs i nærområderne, for når den nye ovn lovprises som åh så miljøvenlig, fordi den sviner marginalt mindre end den gamle ovn, så kan vel godt tillade sig at fyre mere end før, fordi enhver stadig har ret til brænderøgshygge løs i deres nærmiljø.
Hvad med i stedet at fortælle om forsøg på røgrensning - som dog åbenbart er ikke-eksisterende. Det ville måske kunne give os brænderøgsbelastede blot et spinkelt håb om, at nogen reelt ønsker at gøre noget ved det egentlige problem - frem for at brændeovnsmafiaen blot småjusterer marginalt på en håbløs stenalder"teknologi".

  • 0
  • 0

Det er jo rigtigt fint. Men hvad så med alle de gamle kedler (ikke brændeovne) hvor der afbrændes alt muligt træaffald i.

Det er ganske vist ikke lovligt, men jeg har i hvertilfælde et eksempel på vores vej hvor alt muligt ryger igennem en gammel kedel, så det oser og stinker.

For mig at se mangler der sanktions muligheder, som kommunen kan og skal benytte sig af. For som det er i dag er der kun 'gummi' regler, både set fra kommunens side men også set fra omkring boende naboer's side.

Mangen gang er det lykkedes at få kommunen til at rasle med sablen over for den givne 'soder' Men så snart man nærmer sig det af kommunen fastsatte ultimatums datoen, trækker de sig. Om det er fordi de er bange for at det kommer til at koste penge for kommunen eller om de bare er utrolige konfliktskye ved jeg ikke.

Men for mig at se mangler der regler for disse anlæg og for hvad der afbrændes.

  • 0
  • 0

Vigtigere end de første paragraffer, som artiklen henhodler sig til er §12 der giver kommunnen ret til at indføre skærpede foranstaltninger inden for nærmere afgrænsede områder.
Her kunne kommunen jo gøre, hvad man endelig har fundet ud af ved oversvømmelserne, nemlig kortlægge særligt truede områder. Typisk områder, hvor ugunstige terrainforhold m.m. træffer sammen med mange brændeovne og tæt bebyggelse.
Hvorfor har ingen kommune benyttet sig af det? Hvorfor skal vi gå over grænsen til Malmö for at finde regler på området: krav til større afstande for brændeovne fra daginstitutioner, sygehuse, alderdomshjem etc.! Kemikeren Ole Kenneth Nielsen burde også huske at tale om dioxin og tjærestofferne, hvis kræftfemkaldende virkning forstærker hinanden.
Se i øvrigt www.braenderoeg.dk vedligeholdt af Landsforeningen til Oplysning om Brændeovnsforurening

  • 0
  • 0

Så er hylekoret ved at samle sig igen :-(
og med argumenter som:

Det er ganske vist ikke lovligt, men jeg har i hvertilfælde et eksempel på vores vej.........

Men for mig at se mangler der regler for disse anlæg og for hvad der afbrændes

Ævl og bævl ! Der kan ikke mangle regler for noget som er ulovligt !

Artiklen prøver at fortælle, at det går den rigtige vej.
Understøttet af skorstensfejer Henrik B. Jensen, som til daglig har fingrene i snavset. Det er troværdigt.

Tallene fra DMU er grebet ud af luften (selvfølgelig, hvor skulle de ellers have dem fra), men stadig baseret på alt for få og kritisable målinger ganget op med et antal brændeovne, som ingen reelt har en chance for at vide noget om.
Det er betydeligt mindre troværdigt.
Mængden af brænde der bliver brugt pr. år, er mere interessant i denne sammenhæng, end hvor mange ovne der bliver solgt, men det er der reelt heller ikke nogen der kan komme med et bare rimeligt estimat af.

Det kan altså være betydeligt værre end DMU regner sig til, og det kan være betydeligt bedre.
Det væsentlige er, at dem der til daglig har føling med hvad der foregår, den tilsynsførende myndighed, fortæller, at det går bedre.

Mere substans er der reelt ikke i denne artikel.
Emnet er blevet gennem diskuteret mange lange gange her på ing.dk, så læs venligst dette, inden du evt. farer i blækhuset med "jamen jeg kender en der....".

P.s. Braenderoeg.dk giver en ekstremt ensidig belysning af problematikken. Og så kræver det kun 2 medlemmer at danne en Landsforening.

  • 0
  • 0

Jeg har netop snakket med Henrik B.Jensen, som sad i møde med hans kolleger.
Skorstensfejerne er de eneste som har en reelt chance for at vide, hvor mange af de nye ovne som erstatter de gamle, så jeg spurgte ham, om de har nogen statistik på dette.
Det har de ikke, men hans egen oplevelse i hans distrikt er, at ca. 70% nye ovne erstatter gamle og 30% er nyinstallationer.
Dette rimer ikke rigtig med artiklens oplysning om, at vi smider 25000 *gamle partikkelosende ovne ud og køber 40000 nye.

Jeg bad ham gå tilbage til mødet, og opfordre til, at hver enkelt skorstensfejer laver lidt statistik. De er den eneste reelt troværdige kilde til de informationer DMU forsøger at regne på, men koblingen mangler.

*Jeg har selv haft adskillige gamle ovne, som sagtens kan måle sig med nutidens. Det er hovedsageligt et spørgsmål om måden at bruge den på og hvad man putter i den.

Lige en sidebemærkning:
Stenalderfolket fyrede med brænde.
Ja, det gjorde neanderthaleren også for 400.000år siden, før Homo Sapiens indfandt sig i Europa - varmede sten op for at bage brød midt ude i Dogger Banke.
I mangel af gode argumenter slog de sikkert også hinanden i hovedet med en kølle. Hvor meget længere er vi kommet ?

Den moderne "miljøbevidste" dansker har fjernvarme fremskaffet ved afbrænding af affald fra Tyskland på godkendte anlæg som igen og igen overskrider grænseværdierne for udledning, og så kører han sine afskårne grene fra haven på genbrugsstationen med traileren efter 4 hjulstrækkeren.

Hvis links til dokumentation for det jeg påstår er nødvendigt, så bringer jeg dem gerne, men dem der følger bare lidt med her tror jeg ikke savner noget ?
For andre er det nemt nok at finde.

  • 0
  • 0

Nok et sidespor. Jeg er bare virkelig forundret over, at vores nyindstalerede brændeovn er miljøgodkendt. Det KAN ikke lade sig gøre at åbne lågen og putte brænde ind når der er gang i den.Der kommer straks røg i stuen. Man må vente det til det er brændt ned.
Der skal så være rigeligt med gløder, så nyt brænde hurtigt flammer op. Men realiteten er jo, at der nu følger et tidsrum, hvor brændet oser, før ilden får ordentligt fat.
Er følgen af ovenstående ikke, at jeg -ufrivilligt- trods miljøgodkendelse, forurener en del? Møg ovn?!

  • 0
  • 0

Det er nok ikke ovnen der er noget ivejen med men din skorsten Mette.

Har du sat spjældet rigtigt forøvrigt?

Har du personlige erfaringer med nye brændeovne Bjarke?

Jeg har 7 m isokern skorsten og de samme problemer som Mette.

Der er stort set ingen indstillingsmuligheder, bl.a. kan man ikke spærre helt af for luften, for at undgå svineriet med folk der "fyrer over"

  • 0
  • 0

”Braenderoeg.dk giver en ekstremt ensidig belysning af problematikken. Og så kræver det kun 2 medlemmer at danne en Landsforening”.

Er det ikke en stærk overvurdering af medlemstallet? Er det ikke bare et familieforetagende? ;-)

  • 0
  • 0

Som fagmand i brændefyring kan jeg måske give lidt af forklaringen.

Brændeovnsfabrikanterne har foretaget en udvikling på deres ovne, som vi ikke troede mulig for 20 år siden.
I takt med at varmebehovet er blevet mindre og mindre, har ovnene skulle følge med ned i varmeydelse, og samtidig leve op til stadigt strengere miljøkrav.

Man må sige, at det er lykkedes for dem, men en af konsekvenserne har været, at det samtidig har krævet en mere og mere udvidet lokomotivførereksamen at betjene dem.
Det er kort sagt ret svært, at holde en lille ild kørende, som samtidig skal brænde rent.
For at undgå de værste, og bedst kendte "bøffer", har man bl.a. forhindret kunderne i at kvæle bålet (fyre natten over).

En anden konsekvens har været, at ovnene typisk kræver mere og mere træk i skorstenen. Dette for at lede luften rundt i forvarmningskanaler og fordele til primær, sekundær og somme tider tertiær, lufttilførsel.
Det forbedrer forbrændingen, men for samtidig at holde virkningsgraden høj kan man ikke bare lukke mere varme i skorstenen for at forbedre trækket.
Skorstenen, som også er afhængig af vejrliget og udetemperaturen, er altså kommet på en mere og mere prekær opgave.

Det er en ballancegang at få alle disse faktorer til at gå op i en højere enhed, og jo mindre bålet skal være, jo vanskeligere bliver opgaven. Når kunderne samtidig gerne vil have en enkel betjening, (hvilket nok også er en forudsætning for at det oftest bliver udført korrekt), så nærmer vi os altså med stormskridt det umulige. (Det har Bjarke dog løsningen på ved jeg ;-)

For mig selv har løsningen været varmeakkumulerende ovne, (stenovne/masseovne) da bålet på den måde kan have en fornuftig størrelse, bare i kortere tid.
Morsø har også haft et projekt i gang med at udvikle en sådan (bare på en helt anden måde).

En røgsuger bliver somme tider valgt til at afhjælpe problemet.
Jeg vil dog tilråde, at man i givet fald vælger en model, som ikke virker som en prop når den er slukket, sådan at man kan tænde den kortvarigt mens man tænder op, eller påfyrer mere brænde.
Denne løsning koster dog nemt lige så meget som brændeovnen.
Kører en røgsuger konstant, risikerer man nemt, at alt for meget af varmen bliver suget ud i skorstenen, og så holder virkningsgraden ikke det lovede.

Det er nemt at holde balancen på en 3-hjulet cykel.
En 2 hjulet kan de fleste hurtigt lære at bruge.
En 1-hjulet............. tja ;-)

  • 0
  • 0

Ikke med nye brændeovne. Jeg er opvokset med kakkelovne og brændekomfur og har haft en brændeovn i mit sommerhus, som jeg solgte for 25 år siden. Hvis jeg skulle have et sådant apparat igen skulle det være en bilæggerovn med udvendig indfyring.Ikke på grund af røgen men på grund af asken og skorstensfejerafgiften.

Jeg må sige at røgen har kun givet problemer når en allikefamilie mente at skorstenen var en egnet redeplads :o)

Nu mener jeg at kunne huske Ebbe, at lugten af brænderøg ikke hørte til blandt dine yndlingsdufte og stor var min forbavselse, da du skrev om at du havde anskaffet dig et sådant apparat. Det undrer mig også at din skorsten ikke kan danne det træk der skal til for at røgen går ud i stuen.
Her skal du nok have Lars Helbro og din skorstensfejer tilat se pådyret.

Men korrekt jeg har ikke "kørt" med svanemærkede ovne. Min bror havde problemer med at importere en sådan til sit sommerhus i Norge, hvor man har nogle andre regler.

  • 0
  • 0

Min bror havde problemer med at importere en sådan til sit sommerhus i Norge, hvor man har nogle andre regler

Bortset fra Østrig (hvor man bruger kakkelovne - rigtige kakkelovne med kakler (varmeakkumulerende), har Norge de strengeste regler.
En god del danske brændeovne kan dog også godkendes efter disse.

  • 0
  • 0

Rart ikke blot at blive beskyldt for ikke at kunne finde ud af at fyre op!
Trist ikke at kunne lægge et stykke brænde i ovnen i ny og næ, så jeg vil ikke anbefale den. Også vi har en lang -ny- skorsten, da vi har første sal. Vi har haft en mand ude at tjekke, at intet er galt.
En contura 655-8. Den giver god varme, men er hermed ikke anbefalet!
Jeg har svært ved at forstå, at den godkendes frem for andre.

  • 0
  • 0

Man kan jo så glæde sig over, at den ikke er dansk ;-)

Så vidt jeg kan se, har fabrikanten her også bestræbt sig på at efterkomme et almindeligt ønske, om større og større glas og dermed låge.
Det gør ikke problematikken mindre.

  • 0
  • 0

Hejsa!

Pilen peger da i den rigtige retning, åbenbart er der flere og flere, som går op i at få installeret gode ovne...
Nøj, hvor dejlig, at man endelig hører lidt om top down optænding her i landet ;-)

I Østrig har vi også eksperimenteret en hel del med at tænde bålet oppefra.
(det begyndte for alvor i 80´erne og 90´erne)
Fidusen er, at man opvarmer træmassen nedad og tvinger de uddrevene gasser forbi flammerne i toppen. De letflygtige gasser, (altså dem der drives ud af træet ved lavere temperaturer) tænder ved 350 grader. Man får altså ret hurtigt en meget høj temperatur i toppen, resten giver sig selv...

Speciel for ovne med elektronisk forbrændingsluftstilførsel (de arbejder som regel med en themperaturføler ved første røgvender, samt en temperaturføler og en Lambda sonde ved afgangen) er methoden ideelt, da man hurtigt kommer over de magiske 650 grader, hvor systemets driftsthemperatur egentlig starter. Opnår man ikke 650 grader indenfor max. 5 minutter, brokker elektroniken sig og man bliver bedt om at tænde ordentlig op....

Hver gang jeg underviser kunderne i at tænde op i en ny ovn, viser jeg dem, hvordan man vender bålet på hovedet. Udover, at man ryger mindrer ud af skorstenen, får man jo også mere varme ud af træet. (den korte af den lange er jo, at uforbrændte gasser ud af skorstenen lugter og er tabt energi inde i huset...)
Methoden kan faktisk også med fordel benyttes, når man tænder et bål i haven.
Også den kære Weber grill kan tændes på denne måde, uden at bruge 10000 litervis af "tændvæske" Folk skal som regel lige vænne sig til det, men når de har fattet pointen går de sjældent tilbage til optænding nedfra.
Prøv selv!

Men her er jeg faktisk også ved en anden pointe:
Mettes ovn:

Har dem der har sat ovnen op hos dig vist dig, hvordan den fungerer?
- Altså ikke kun snakket om det og henvist til manualen, men virkelig tændt op sammen med dig, og lagt mere brænde på efter den første del var brændt ned?
Sandsynligvis ikke. Bed dem om at komme forbi og tænde op sammen med dig, da du ikke kan få det til at fungere som det skal. Måske hjælper det.
;-)

  • 0
  • 0

Ja. Der har været en mand ude. Også en repræsentant fra Contura. Han fyldte ovnen op med optændingsposer og meget mere (fintskårent) brænde, end der i følge maunalen måtte, ligesom temperauren blev højere end manualen tilsagde. Fred være med det.
I øvrigt interessant med "top down antænding. Metoden er et must ved optænding i sne. Dejligt at høre, at det også er en miljøvenlig optændingsmetode.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten