Næsten alle kommuner har huller i plejeboligers brandsikkerhed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Næsten alle kommuner har huller i plejeboligers brandsikkerhed

Illustration: Norddjurs Kommune

En brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro kostede i 2018 tre mennesker livet. Siden da har Boligstyrelsen undersøgt brandsikkerheden på landets plejeboliger. Foreløbige resultater af undersøgelsen finder »store mangler i brandsikkerheden«.

»Det er helt uacceptabelt, at der er kommuner her i landet, der uden andre foranstaltninger fraviger fra de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger. Kommunerne skal stramme op og få styr på de bygninger, der ikke overholder kravene, så beboerne kan være trygge ved at bo i plejebolig,« siger Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

»Derfor har jeg bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at skrive til disse kommuner og anmode om en redegørelse for, hvornår de vil tage initiativ til at sikre, at alle deres plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard,« siger han.

Ifølge ministeriet, viser de foreløbige resultater af undersøgelsen, at der i stort set alle kommuner er bygninger med plejeboliger, som ikke lever op til de brandkrav, der var gældende på det tidspunkt, hvor boligen blev opført eller renoveret.

Det er endnu ikke alle kommuner der har svaret på undersøgelsen. De resterende kommuner forventes at svare inden den forlængede frist, som er den 1. februar 2019.

Læs også: Efter fatal plejehjemsbrand: Kommune tjekker alle sine bygninger

Krav om bedre brandsikkerhed fremadrettet

Beredskabet gennemfører regelmæssige brandsyn på landets plejeboliger, hvad de er forpligtede til ifølge beredskabsloven.

Men på baggrund af Boligstyrelsens undersøgelse tyder det nu på »at der kan være behov for at få strammet op på reglerne for brandsyn – herunder på opfølgningen af de gennemførte brandsyn,« skriver Trafik-, Bygge- og Boligministeriet, som vil fremadrettet vil undersøge problemet nærmere.

Læs også: Politiet: Fatal plejecenterbrand opstod i sofa. Brandårsagen er uopklaret

Ifølge byggeloven er det ejerens ansvar, at en bygning til enhver tid er lovlig. Kommunerne er bygningsejere af deres plejeboliger.

Derfor har flere kommuner modtaget brev fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I brevet slår styrelsen fast, at kommunen skal udbedre ulovlige forhold når de bliver opmærksomme på dem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der havde været overtrædelse af reglerne i private virksomheder, så havde Arbejdstilsynet påført straks forbud.

dvs. at produktionen / arbejdet ville være stoppet, indtil sikkerheden var bragt i orden.

hvorfor gælder det ikke i det offentlige ? nå jo... hvem er det jo lige der " ejer " Arbejdsformidlingen

  • 1
  • 0

Næsten alle plejehjemsbeboere har pårørende, heraf mange som er meget fornuftige og observante.

Hvis nu de gældende regler blev gjort tilgængelige, på en forståelig måde, så er der sikkert mange pårørende som ville lave en selv-kontrol.
Hvis ikke en indberetning til kommunen hjælper, så er der jo altid pressen .....

Naturligvis er der bygningsmæssige detaljer, som unddrager sig lægmand. Men der er altså også meget andet som er visibelt: sprinklere, branddøre, brandslukkere/-slanger, lys- og lydalarmer, nødbelysning, flugtvejsskilte, ublokerede flugtveje og -døre, alarmnumre. Tingene skal være tydelige også for tilfældige gæster.

P.S.: Men min optimiske er ikke stor mht. afhjælpning.
For nyligt var jeg til møde på en sådan "institution". Her bemærkede jeg adskillige, åbenlyse, tilsyneladende fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder.

Svaret fra lederen var: "vi overholder lovgivningen" og "den konkrete situation er afhjulpet" (adgang til brandslange blokeret af klaver).
Javel, ikke noget med at tænke sig om, eller tænke "måske har han ret" .....

Meget i dette samfund unddrager sig sund fornuft og omtanke FORDI de ansvarlige kan skyde det ind under "sådan er reglerne". Og hvis de så er uhensigtsmæssige, så er det ihvertfald ikke min fejl .......

  • 1
  • 0

"vi overholder lovgivningen

Jan - og hvad er lovgivningen?

I BR18 står følgende: "Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit til sammen har et etageareal, der er større end 1.000 m2, og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn."

I den forb. skal man huske på at kravet om sprinkling først blev indført i BR77 - har man et ældre plejehjem, som bliver moderniseret - i hvad omfang skal det hele så opfylde nyere Bygningsreglemeter? etc. etc.

Kan man i stedet for sprinkling nøjes med ABA?

Jeg går selvfølgeligt ind for maksimum sikkerhed for de plejehjemsbeboere; men der er altså nogle usikkerheder i Bygningsreglementerne som man dårligt kan bebrejde kommunerne i at udnytte.

Og derfor er Ole Birk Olsens forespørgsel et slag i bolledejen, da der aldrig vil følge penge med til udbedring af skavankerne.

  • 0
  • 0

Jo, det kan man bebrejde kommunerne.
Den fortærskede talemåde: “rettidig omhu” finder anvendelse.

I det eksempel, som jeg omtaler, var der så simple og så åbenlyse mangler, at det skriger til .......
Jeg taler ikke nødvendigvis om nyt sprinkleranlæg, nye brandtrappen, ny .......
Jeg påpegede en række simple foranstaltninger, blandt andet ....

Men, alle reglementer ufortalt, ting tager desværre tid, så er der måske simple tingsom kan have stor virkning. Findes der ikke en analyse af, HVORFOR det forskellige episoder UDVIKLEDE sig ?

Hver gang jeg ser de større boligbrande, herunder omfattende tagbrande, tænker jeg: HVORFOR bliver de så omfattende ? Jeg troede jo .....

Så jeg accepterer ikke manglen på sund fornuft UDOVER antikke, ikke tidssvarende, bygningsreglementer.
Rettidig omhu ! Tak.

  • 1
  • 0

Jo, det kan man bebrejde kommunerne.
Den fortærskede talemåde: “rettidig omhu” finder anvendelse.

Jan - den slags argumenter kan du bruge, når du har overbevist mere end 50% af DK's befolkning at betale mere i skat

Spørgsmålet er faktisk, om plejehjems sikkerhed skal ligge under Bygningsreglementet? Burde den ikke ligge under en anden lovgivning, hvor man i løbet af en årrække kom på omgangshøjde med sikkerheden?

  • 0
  • 0