Næste mobil-hit: Mini-projektorer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Næste mobil-hit: Mini-projektorer

Ifølge Texas Instruments bliver det næste hit i mobiltelefoner, at de også kan fungere som projektorer. Ny teknologi på vej giver skarpere billeder og mindre strømforbrug.

Mere indhold på mobilen øger behovet for at kunne dele indholdet med andre. Ikke kun ved at sende det, men også ved at kunne vise det. Men den meget lille skærm gør det vanskeligt at dele indholdet med en større kreds af tilskuere. Men det vil Texas Instruments (TI) nu lave afgørende om på. Selskabet har udviklet en forbedret version af deres projektor-chip - kaldet DLP Pico, så den kan passe ind i en mobiltelefon.

Selskabet har valgt Mobile World Congress i Barcelona, der afvikles i disse dage, til at gøre verdens mobilproducenter opmærksom på, at de fra senere i år kan erhverve den nye chip til indbygning i kommende mobiltelefoner. Texas Instruments forventer, at de første projektormobiler vil være på markedet i løbet af 2010.

Samsung har allerede sendt en projektormobil på markedet i Asien med første version af TI's DLP-chip, og ifølge TI har efterspørgslen været så stor på DLP'er til mobiler, at TI har investeret betydelige summer i at gøre chippen mindre, bedre og mere effektiv, oplyser Reuters.

DLP Pico teknologi, som den vil se ud i en Samsung Show W7900 mobiltelefon.
DLP Pico chipset set i forhold til et almindeligt DLP chipset.
I baggrunden ses 2. generation af TI's DLP Pico chip. I forgrunden første udgave, der blev sendt på markedet sidste år.

Den nye chip har WVGA-opløsning (854x480) og ifølge TI's specifikationer gør den nye DLP Pico-chip det muligt at lave et 20 procent fladere objektiv og har 20 procent mindre samlet volumen end forgængeren.

Dokumentation

Reuters: TI sees projectors as new camera phones

Kommentarer (2)

Indrømmet, da jeg første gang så TIs pico projector i aktion, i form af Optomas "Pico Pocket Projector", var jeg vildt fascineret! Jeg måtte bare eje den! Mulighederne var uanede! Men så lød spørgsmålet: "Hvad vil du bruge den til?". Joh jah, måske er den i virkeligheden bare endnu et "hverken-eller" produkt end det er et "både-og". Men så slog det mig: Hvem der bare gad at lave en lækker boks med en Wii-mote og en pico DLP samt måske et trådløst video link, så Johnny Chung Lees interactive whiteboard kunne komme til sin ret http://www.cs.cmu.edu/~johnny/projects/wii/ . Til slut har jeg kun at sige: SÆT I GANG...

  • 0
  • 0

Hmm.... forekommer mig ÅR siden jeg så det i Japan - hvor unge i kø på disco, projekterede billeder op på ryggen af hvide T-shirt af foranstående .... GAB...
De de kører jo også med 4G mobiltelefoner, var ude for en Japaner høfligt hovedrystende lagde sin mobil på bordet - da jeg sat og MØFFEDE med min forkølede laptop opkobling - SÅ kom jeg på nettet via hans Wimax eller Wifi (vist nok dengang fantastiske 10 MB) nu har de vist frit net OVERALT.

  • 0
  • 0