Næste generation covid-vacciner på vej: »Vi er i krig, så vi er nødt til at geare op«
Forskere og myndigheder har ét øje rettet skarpt mod de nye virusvarianter. Det andet skarpt rettet mod vaccineleverancerne og antallet af vaccinerede.
For selv om godt 3 procent af danskerne nu er færdigvaccinerede, hvilket vil sige, at de har modtaget to doser vaccine – en primer og en booster – er der stadigvæk lang vej igen i kampen mellem nål og virus.
Allerede inden første nål prikkede hul i huden på første plejehjemspatient, var coronavirussen nemlig godt i gang med at sprede nye og mere smitsomme varianter af sig selv.
