Næste år kommer varslinger også direkte på din mobil

Illustration: Beredskab & Sikkerhed

De fleste ved nok hvorfor sirenerne hyler over hele Danmark i dag kl.12, den første onsdag i maj.

Men spørger om forskellen på et varsel og et afvarsel, så vil mange nok være svar skyldig.

Det er en af årsagerne til at Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen arbejder på at implementere et nyt mobilbaseret varslingssystem, DK-alert, som skal træde i kraft fra næste år.

Det betyder at Beredskabsstyrelsen kan udsende en varslingsbesked til alle smartphones der befinder i i et geografisk defineret område. Teknikken bag kaldes Cell Broadcast, og er en broadcastløsning, der udsender varslet til alle telefoner, der er forbundet med mobilmaster i det område, varslet dækker over.

Kommer på mobil uanset tilstand

Telefonen behøver ikke at have et SIM-kort eller adgang til internettet for at modtage cell broadcast-beskeder. Telefonen skal bare være tændt og indstillet til at modtage cell broadcast-beskeder. Som navnet angiver bliver beskeden udsendt som en broadcast-besked på linje med radio- og tv-signaler, altså punkt til multipunkt. Tekstbeskeden kan indeholde 1.395 tegn og dukker op på din skærm, ligesom telefonen vil udsende en særlig ringetone og vibration - også selvom du har den på lydløs.

Din telefon sender ingen kvittering for modtagelse retur tilbage til mobilmasten, og derfor sker der ikke dataindsamling ved udsendelse eller modtagelse af beskederne, ligesom myndighederne heller ikke har et samlet overblik over, hvor mange der rent faktisk har modtaget beskeden i det område varslingen er udsendt.
Der registreres altså ingen persondataoplysninger i forbindelse med udsendelse af beskeder.

Varslingsbeskeden udsendes af de danske mobiloperatører løbende så længe varslet gælder. Så hvis der opstår en transmissionsfejl eller en datapakke tabes undervejs, således at netop din telefon ikke modtager beskeden, så vil den opfange beskeden igen kort tid efter når beskeden genudsendes. Samtidig vil nyankomne i det givne område også få beskeden, selvom de først kommer efter første udsendelse.

Uanset om du er dækket af et 3G, 4G eller 5G-netværk vil varslingsbeskederne have højere prioritet end andre typer kommunikation, så varslingsbeskeden bliver udsendt selvom netværk er overbelastet - eksempelvis fordi mange vil forsøge at ringe 112 eller til pårørende i forbindelse med en stor ulykke.

Illustration: Beredskabstyrelsen

Læs også: SMS til 112: Teleselskaber frygter alarm-beskeder går tabt

Holland var først med mobil-varsling i 2012

Mobilbaseret varsling bliver et supplement til de eksisterende varslingssirener, som i dag bruges til omkring 10 beredskabsmeddelelser om året, hvoraf hovedparten handler om brande, hvor det anbefales at man går indendørs og lukker vinduer og døre.

At det lige er næste år, løsningen bliver taget i drift, skyldes EU, som har forpligtet alle lande til at implementere løsningen, kendt som EU-alert. Det blev besluttet i 2018, og sidste deadline for implementering i alle EU-lande er 21. juni næste år. I Holland har løsningen været i drift siden 2012, som også var det år standardiseringen af cell broadcast også for alvor tog fart.

Forkert besked: Missil på vej

Løsningen er forholdsvis teknisk kompleks, især fordi den type beskeder kan skabe stor forvirring og skade, hvis de udsendes utilsigtet. Det kræver en sikker arkitektur og procedure, så man er beskyttet mod fejlagtige udsendelser, eller at ondsindede angribere bliver i stand til at udsende falske beskeder over varslingssystemet.

På Hawaii gik det helt galt 13. januar 2018, hvor der blev udsendt en varslingsbesked om fare for et angreb med et ballistisk missil, og alle skulle søge dækning.

»Dette er ikke en øvelse« blev beskeden afsluttet med. Først efter 38 minutter blev den falske besked fjernet igen.

Læs også: Juridisk tøven bremser hurtigere udrykning til 112-opkald

Koster 140 millioner

I Danmark har Folketinget besluttet, via Teleloven, at alle operatører af et mobilnetværk er forpligtede til at aktivere og anvende cell broadcast. Den nye cell broadcast-løsning kræver indkøb af nyt teknisk udstyr hos både beredskabsmyndigheder og mobiloperatører.

Hos TDC NET, Telia/Telenor og 3, der hver driver et dansk mobilnetværk, skal de investere i et nyt Cell Broadcast Center(CBC), som er modtageren af beskeder hos mobiloperatøren. Den fordeler beskeden gennem RAN-controlleren(Radio Access Network), som er de komponenter i mobiloperatørernes netværk, som håndterer grupper af master. De distribuerer så varslingsbeskeden til de udvalgte master. Herfra går beskeden til masteantennerne, der er de komponenter, som trådløst udsender beskeden.

Forsvarsministeriet har tidligere anslået, på baggrund af erfaringer fra bl.a. Holland og Rumænien og mobiloperatørernes egne estimater, at implementeringen af det mobilbaserede varslingssystem vil koste 140 millioner kroner i indkøb og 10 millioner kroner i årlig drift.

Læs også: Fejl hos Rigspolitiet gav sirene-kaos i Midtjylland

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min smartphone lå tæt ved min venstre hånd, da notifikationen om test kom kl. 12, men der var ingen lyd! Jeg kontrollerede efterfølgende opsætningen men fandt ingen årsag til den manglende lyd. Opsætningen var med lyd fra app og lydindstillingen var med passende styrke. (på Android)

Det er lidt underligt, at man først nu vil bruge Cell Broadcast, da det har være en del mobilnetværkets funktion siden starten (2G).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten