Nabolande: Dansk plan for atomaffald er uansvarlig

Nabolande: Dansk plan for atomaffald er uansvarlig

Men debatten om fremtiden for det danske atomaffald fortsat raser, hober affaldet sig op på Risø, der efter planen skal være ryddet i 2023. Foto: Polfoto

Tyske, polske og svenske myndigheder er stærkt kritiske over for de danske planer om at grave atomaffald ned i et slutdepot. Beslutningen om depotet skydes nu til efter folketingsvalget

Tyske og polske myndigheder er så forbeholdne over for de danske planer om at grave atomaffaldet fra Risø ned i et slutdepot, at de nærmest direkte frabeder sig, at det placeres på Lolland eller Bornholm – tæt på de to landes respektive grænser.

Samtidig opfordrer svenske myndigheder det danske sundhedsministerium til at være langt mere grundig i vurderingen af affaldet i forhold til sikkerhed, klassificering af radioaktivitet og miljøpåvirkning. Betænkelighederne fremgår af en række høringssvar, som de tre lande har indsendt til Sundhedsministeriet.

Det er langtfra første gang, at kritikken regner ned over de danske planer for et slutdepot, hvor de 5.000-10.000 kubikmeter dansk atomaffald, der i dag står oplagret på Risø, skal ende sine dage. Tidligere har både tyske og svenske eksperter stemplet de geologiske undersøgelser som sikkerhedsmæssigt uacceptable og underkendt hele processen om etablering af et dansk slutdepot.

Nu afslører Sundhedsministeriets offentlige høring, der netop er afsluttet, at også flere myndigheder er officielt bekymrede.

Polen: Brændselsstave kan ikke deponeres med resten

I et høringssvar fra det polske miljøministerium, der forholder sig til et eventuelt slutdepot på Bornholm, er man især fokuseret på de 233 kg såkaldt særligt affald, som Danmark ligger inde med. De 233 kg består primært af brugte brændselsstave fra Risøs DR3-reaktor og skal efter planen deponeres med det øvrige danske affald.

Men det må Danmark ikke ifølge retningslinjerne fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), mener det polske miljøministerium. Det danske koncept for et slutdepot er for overfladenært. Derfor må de brugte brændselsstave ikke placeres i depotet. De polske myndigheder kræver derfor en afklaring af, hvad Danmark vil gøre, hvis ikke de 233 kg særligt affald kan eksporteres til udlandet, som den danske regering flere gange tidligere har forsøgt over de sidste 10-15 år. Uden held.

Læs også: Danske politikere genovervejer beslutning om atomaffald efter studietur

Samtidig mener de polske myndigheder, at det i materialet fra de danske myndigheder fremgår, at den mulige placering af et slutdepot på Bornholm udgør en reel trussel mod grundvandet på grund af manglende kontinuitet i de geologiske formationer. Det kan betyde, at radioaktivitet siver ud gennem revner i underlaget. Polen beder derfor om at få fremvist beviser for, at man kan beskytte grundvandet mod den risiko.

Og det er kun to af de forhold, Polen vil have svar på. Derudover lyder listen af anmodninger blandt andet: en analyse af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal til for at sikre, at radioaktive stoffer ikke slipper løs ved transport, en vurdering af strålingens rækkevidde, hvis radioaktive stoffer skulle sive i grundvandet, og en analyse af, hvordan Danmark har tænkt sig at overvåge slutdepotet - og i hvilket omfang.

Tyskland: 'Mangelfuldt, uansvarligt, uegnet'

Mens den polske kritik kommer fra de nationale myndigheder, lyder den tyske kritik fra byer og kommuner, der ligger tæt ved Rødbyhavn på Lolland, som ligeledes er udpeget som mulig lokalisering af et slutdepot. Især Kreis Ostholstein, der er en sammenslutning af 20 kommuner og tre byer, er ude med riven. I et samlet høringssvar, udarbejdet af et advokatfirma, kalder de planen ‘uansvarlig med fare for en menneskelig og miljømæssig katastrofe’, fordi depotet er overfladenært og geologisk usikkert.

De slesvig-holstenske myndigheder betegner i sit høringssvar de danske undersøgelser som mangelfulde og er ligesom de polske myndigheder særligt bekymrede for de 233 kg særligt affald, som stiller større krav til sikkerheden, end Danmark har taget højde for.

Læs også: Atomskrotløsning forsinket - affald hober sig op på Risø

Ud over kritikken fra kommunale tyske myndigheder har også det tyske miljøinstitut, Umweltsinstitut München, set på det danske materiale om slutdepotet. Instituttet vurderer, at den strategiske miljøvurdering (SMV) af de seks steder, som er udpeget til mulig husning af et slutdepot, er utilstrækkelig, og at ingen af de seks steder i virkeligheden egner sig til et slutdepot.

Det skyldes, at de alle ligger i kystzoner ganske lavt over vandstanden. Derfor er der fare for, at øget vandstand i fremtiden kan give oversvømmelser, der vil føre til revner i grundfjeld eller forskydninger i lerlag og dermed gøre geologien usikker.

I de tyske høringssvar kritiseres de danske myndigheder også for at have afleveret mangelfuldt høringsmateriale, fordi den samlede miljørapport ikke er oversat til tysk.

Sverige: Rådfør jer nu med andre lande

Fra Sverige er kritikken en anelse mere diplomatisk. Alligevel er der fra miljømyndighederne i Region Skåne en række klare budskaber til de danske myndigheder:

Først og fremmest skal Danmark sørge for at udrede klassificeringen af det danske atomaffald. Det skal de gøre ved at sammenligne med det svenske. Ved den besked skal sandsynligvis forstås, at Sverige i dag klassificerer brændselsstave som dem fra Risøs DR3-reaktor som højradioaktive og ikke mellemradioaktive.

Regionen opfordrer også til, at de danske myndigheder laver en mere grundig vurdering af miljøpåvirkning og strålingsniveau fra et slutdepot og fremhæver vigtigheden af, at Danmark tager hensyn til fremtidige klimaforandringer, bruger erfaring fra nuværende atomaffaldsanlæg på verdensplan og fortsætter med at undersøge muligheden for at eksportere det særligt farlige danske affald.

Læs også: Ny plan for dansk a-skrot vil genåbne placeringskrig

Fra Kärnavfallsrådet, der er den nationale svenske myndighed på atomaffaldsområdet, lyder også en diplomatisk, men klar opfordring: De ansvarlige danske myndigheder bør søge rådgivning om placering af atomaffaldet i Sverige og Finland, hvor erfaring med slutdepoter er stor.

Efter planen skulle det danske folketing primo 2015 beslutte, hvad der skal ske med det danske atomaffald, men ifølge Ingeniørens kilder i Folketingets sundhedsudvalg og miljøudvalg bliver beslutningen udskudt til efter folketingsvalget.

Kommentarer (37)

Hvorfor skal vi igen og igen opfinde den dybe tallerken.Eksporter det til et land der vil have det, Sverige, Finland eller Tyskland.
Betal hvad det koster, og vær glade for at vi kun har den smule og ikke 1-2-3 store A-kraftværker der skal de-kommisioneres og deponeres.
A kraft har nogle enorme problemer der rækker 1000 år ud i fremtiden, så vent med at udbygge til man har fundet en løsning, på globalt plan,med hensyn til det radioaktive affald.

  • 17
  • 2

Betal hvad det koster, og vær glade for at vi kun har den smule og ikke 1-2-3 store A-kraftværker der skal de-kommisioneres og deponeres.


Hvis vi havde kernekraft ville vi jo netop ikke foretage sådan en tåbelige stoleleg. Jeg kender ikke mange problemer hvor løsningen er at forblive dum. Gør du?

vi har ikke "1-2-3 store A-kraftværker" der kan betale deponi for det øvrige samfunds kerneaffald, og vi har heller ikke den resulterende CO2-fortrængning fra kernekraften. hvert eneste fungerende kernekraftværk i Norden har fortrængt mere CO2 end samtlige danske møller. Selv det politisk lukkede Barsebæk har fortrængt mere CO2 end de danske møller. Mon ikke du skulle bekymre dig lidt mere om de presserende affaldsproblemer? Vi har hundredevis af lækkende lossepladser og et pinligt CO2-udslip.

  • 8
  • 20

"hvert eneste fungerende kernekraftværk i Norden har fortrængt mere CO2 end samtlige danske møller."

Jeg checker det ikke men tror på dig. Og hvad har det så hjulpet? Ingenting. Kulforbruget er stadig på vej op og verden har groft sagt vendt akraft ryggen og retter blikket mod vind. Hvad skal der til for at vende investorerne væk fra vind og over mod akraft?

Du siger at at vind er for dyr i forhold til akraft. Det er svært at overskue med alle de tal der flimrer i luften. Men lad os så antage at du har ret og at akraft er billigere - hvorfor kan man så ikke skaffe investorer? Det er jo kunder nok der gerne vil købe pålidelig og billig elektricitet. Alligevel er investeres der på globalt plan 5 - 7 gange så meget i vind som jo er upålidelig og dyr. Ikke sandt?

Både akraft og vind (og sol) kan udbygges til at levere al den elektricitet der er brug for. Det vil tage tid men ingen af teknologierne fravælges fordi de ikke teknisk kan levere varen. Men der skal ske dramatiske ting hvis ikke akraft bliver kørt helt over af vindkraft industrien. Hvorfor? Er det pga risiko for store uheld - en faktor du aldrig nævner men som enhver investor tager meget alvorligt og her har vind en klar fordel.

Hvis CO2 udledninger til atmosfæren var blevet beskattet for 30-40 år siden havde situationen i dag nok set anerledes gunstig ud for akraft. Men nu er det nok for sent.

  • 14
  • 4