Nabolande: Dansk plan for atomaffald er uansvarlig

Men debatten om fremtiden for det danske atomaffald fortsat raser, hober affaldet sig op på Risø, der efter planen skal være ryddet i 2023. Foto: Polfoto

Tyske, polske og svenske myndigheder er stærkt kritiske over for de danske planer om at grave atomaffald ned i et slutdepot. Beslutningen om depotet skydes nu til efter folketingsvalget

Tyske og polske myndigheder er så forbeholdne over for de danske planer om at grave atomaffaldet fra Risø ned i et slutdepot, at de nærmest direkte frabeder sig, at det placeres på Lolland eller Bornholm – tæt på de to landes respektive grænser.

Samtidig opfordrer svenske myndigheder det danske sundhedsministerium til at være langt mere grundig i vurderingen af affaldet i forhold til sikkerhed, klassificering af radioaktivitet og miljøpåvirkning. Betænkelighederne fremgår af en række høringssvar, som de tre lande har indsendt til Sundhedsministeriet.

Det er langtfra første gang, at kritikken regner ned over de danske planer for et slutdepot, hvor de 5.000-10.000 kubikmeter dansk atomaffald, der i dag står oplagret på Risø, skal ende sine dage. Tidligere har både tyske og svenske eksperter stemplet de geologiske undersøgelser som sikkerhedsmæssigt uacceptable og underkendt hele processen om etablering af et dansk slutdepot.

Nu afslører Sundhedsministeriets offentlige høring, der netop er afsluttet, at også flere myndigheder er officielt bekymrede.

Polen: Brændselsstave kan ikke deponeres med resten

I et høringssvar fra det polske miljøministerium, der forholder sig til et eventuelt slutdepot på Bornholm, er man især fokuseret på de 233 kg såkaldt særligt affald, som Danmark ligger inde med. De 233 kg består primært af brugte brændselsstave fra Risøs DR3-reaktor og skal efter planen deponeres med det øvrige danske affald.

Men det må Danmark ikke ifølge retningslinjerne fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), mener det polske miljøministerium. Det danske koncept for et slutdepot er for overfladenært. Derfor må de brugte brændselsstave ikke placeres i depotet. De polske myndigheder kræver derfor en afklaring af, hvad Danmark vil gøre, hvis ikke de 233 kg særligt affald kan eksporteres til udlandet, som den danske regering flere gange tidligere har forsøgt over de sidste 10-15 år. Uden held.

Læs også: Danske politikere genovervejer beslutning om atomaffald efter studietur

Samtidig mener de polske myndigheder, at det i materialet fra de danske myndigheder fremgår, at den mulige placering af et slutdepot på Bornholm udgør en reel trussel mod grundvandet på grund af manglende kontinuitet i de geologiske formationer. Det kan betyde, at radioaktivitet siver ud gennem revner i underlaget. Polen beder derfor om at få fremvist beviser for, at man kan beskytte grundvandet mod den risiko.

Og det er kun to af de forhold, Polen vil have svar på. Derudover lyder listen af anmodninger blandt andet: en analyse af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal til for at sikre, at radioaktive stoffer ikke slipper løs ved transport, en vurdering af strålingens rækkevidde, hvis radioaktive stoffer skulle sive i grundvandet, og en analyse af, hvordan Danmark har tænkt sig at overvåge slutdepotet - og i hvilket omfang.

Tyskland: 'Mangelfuldt, uansvarligt, uegnet'

Mens den polske kritik kommer fra de nationale myndigheder, lyder den tyske kritik fra byer og kommuner, der ligger tæt ved Rødbyhavn på Lolland, som ligeledes er udpeget som mulig lokalisering af et slutdepot. Især Kreis Ostholstein, der er en sammenslutning af 20 kommuner og tre byer, er ude med riven. I et samlet høringssvar, udarbejdet af et advokatfirma, kalder de planen ‘uansvarlig med fare for en menneskelig og miljømæssig katastrofe’, fordi depotet er overfladenært og geologisk usikkert.

De slesvig-holstenske myndigheder betegner i sit høringssvar de danske undersøgelser som mangelfulde og er ligesom de polske myndigheder særligt bekymrede for de 233 kg særligt affald, som stiller større krav til sikkerheden, end Danmark har taget højde for.

Læs også: Atomskrotløsning forsinket - affald hober sig op på Risø

Ud over kritikken fra kommunale tyske myndigheder har også det tyske miljøinstitut, Umweltsinstitut München, set på det danske materiale om slutdepotet. Instituttet vurderer, at den strategiske miljøvurdering (SMV) af de seks steder, som er udpeget til mulig husning af et slutdepot, er utilstrækkelig, og at ingen af de seks steder i virkeligheden egner sig til et slutdepot.

Det skyldes, at de alle ligger i kystzoner ganske lavt over vandstanden. Derfor er der fare for, at øget vandstand i fremtiden kan give oversvømmelser, der vil føre til revner i grundfjeld eller forskydninger i lerlag og dermed gøre geologien usikker.

I de tyske høringssvar kritiseres de danske myndigheder også for at have afleveret mangelfuldt høringsmateriale, fordi den samlede miljørapport ikke er oversat til tysk.

Sverige: Rådfør jer nu med andre lande

Fra Sverige er kritikken en anelse mere diplomatisk. Alligevel er der fra miljømyndighederne i Region Skåne en række klare budskaber til de danske myndigheder:

Først og fremmest skal Danmark sørge for at udrede klassificeringen af det danske atomaffald. Det skal de gøre ved at sammenligne med det svenske. Ved den besked skal sandsynligvis forstås, at Sverige i dag klassificerer brændselsstave som dem fra Risøs DR3-reaktor som højradioaktive og ikke mellemradioaktive.

Regionen opfordrer også til, at de danske myndigheder laver en mere grundig vurdering af miljøpåvirkning og strålingsniveau fra et slutdepot og fremhæver vigtigheden af, at Danmark tager hensyn til fremtidige klimaforandringer, bruger erfaring fra nuværende atomaffaldsanlæg på verdensplan og fortsætter med at undersøge muligheden for at eksportere det særligt farlige danske affald.

Læs også: Ny plan for dansk a-skrot vil genåbne placeringskrig

Fra Kärnavfallsrådet, der er den nationale svenske myndighed på atomaffaldsområdet, lyder også en diplomatisk, men klar opfordring: De ansvarlige danske myndigheder bør søge rådgivning om placering af atomaffaldet i Sverige og Finland, hvor erfaring med slutdepoter er stor.

Efter planen skulle det danske folketing primo 2015 beslutte, hvad der skal ske med det danske atomaffald, men ifølge Ingeniørens kilder i Folketingets sundhedsudvalg og miljøudvalg bliver beslutningen udskudt til efter folketingsvalget.

Kommentarer (37)

Hvorfor skal vi igen og igen opfinde den dybe tallerken.Eksporter det til et land der vil have det, Sverige, Finland eller Tyskland.
Betal hvad det koster, og vær glade for at vi kun har den smule og ikke 1-2-3 store A-kraftværker der skal de-kommisioneres og deponeres.
A kraft har nogle enorme problemer der rækker 1000 år ud i fremtiden, så vent med at udbygge til man har fundet en løsning, på globalt plan,med hensyn til det radioaktive affald.

  • 17
  • 2

Betal hvad det koster, og vær glade for at vi kun har den smule og ikke 1-2-3 store A-kraftværker der skal de-kommisioneres og deponeres.


Hvis vi havde kernekraft ville vi jo netop ikke foretage sådan en tåbelige stoleleg. Jeg kender ikke mange problemer hvor løsningen er at forblive dum. Gør du?

vi har ikke "1-2-3 store A-kraftværker" der kan betale deponi for det øvrige samfunds kerneaffald, og vi har heller ikke den resulterende CO2-fortrængning fra kernekraften. hvert eneste fungerende kernekraftværk i Norden har fortrængt mere CO2 end samtlige danske møller. Selv det politisk lukkede Barsebæk har fortrængt mere CO2 end de danske møller. Mon ikke du skulle bekymre dig lidt mere om de presserende affaldsproblemer? Vi har hundredevis af lækkende lossepladser og et pinligt CO2-udslip.

  • 8
  • 20

"hvert eneste fungerende kernekraftværk i Norden har fortrængt mere CO2 end samtlige danske møller."

Jeg checker det ikke men tror på dig. Og hvad har det så hjulpet? Ingenting. Kulforbruget er stadig på vej op og verden har groft sagt vendt akraft ryggen og retter blikket mod vind. Hvad skal der til for at vende investorerne væk fra vind og over mod akraft?

Du siger at at vind er for dyr i forhold til akraft. Det er svært at overskue med alle de tal der flimrer i luften. Men lad os så antage at du har ret og at akraft er billigere - hvorfor kan man så ikke skaffe investorer? Det er jo kunder nok der gerne vil købe pålidelig og billig elektricitet. Alligevel er investeres der på globalt plan 5 - 7 gange så meget i vind som jo er upålidelig og dyr. Ikke sandt?

Både akraft og vind (og sol) kan udbygges til at levere al den elektricitet der er brug for. Det vil tage tid men ingen af teknologierne fravælges fordi de ikke teknisk kan levere varen. Men der skal ske dramatiske ting hvis ikke akraft bliver kørt helt over af vindkraft industrien. Hvorfor? Er det pga risiko for store uheld - en faktor du aldrig nævner men som enhver investor tager meget alvorligt og her har vind en klar fordel.

Hvis CO2 udledninger til atmosfæren var blevet beskattet for 30-40 år siden havde situationen i dag nok set anerledes gunstig ud for akraft. Men nu er det nok for sent.

  • 14
  • 4

Det lugter af guld, som man siger på landet.
Igen ser det ud som om at man glemmer den teknologiske udvikling, og kun vælger en løsning blandt de muligheder der findes i dag.

Kun ca 10% af energien i brænselsstavene er udnyttet, men andre typer reaktorer kan stadig bruge det. Disse reaktorer er dog stadig under godkendelse.

f.eks.
http://www.copenhagenatomics.com/

Søg også på MSR, molten salt reactor.

Så hold de gode sager på lager i ca 25 år endnu, så skal der nok komme en efterspørgsel.

  • 2
  • 3

Hvad har co2 at gøre med et problem der rækker 1000 vis af år ud i fremtiden, hvis udslip om 100 vis af år stadig er farligt?
Forhold jer til det aktuelle problem, hvad gør vi af affaldet?
Skrottede vindmøller er ingen problem, ej heller kulkraft værker, men høj og mellem radioaktivt affald er et stort problem.
Hvordan løser vi det?

  • 9
  • 1

Tommy Johansson:

  1. Sæt dig ind i hvad du snakker om. Ud fra din argumentation lyder det ikke som om du ved noget grundlæggende som ioniseret stråling, kernefysik og ikke mindst om hvordan det påvirker kroppen og hvad vi ved om skadeligheden.

  2. Det lyder heller ikke som om du er klar over at komposit materialer ikke rigtigt nedbrydes i naturen(modsat radioaktive stoffer der jo henfalder hvorfor de er radioaktive) og faktisk er ret miljøskadelige, hvorfor der også er sådan et miljøskadelig piktogram på epoxy tuben nede i Silvan. Pt. Knuser vi jo bare vindmøllevingerne og blander i beton osv. Altså ved ikke lige om du vil kalde det miljøvenlig genbrug, men det kan du jo selv sætte dig ind i.

  • 2
  • 14

Sæt dig ind i hvad du snakker om. Ud fra din argumentation lyder det ikke som om du ved noget grundlæggende som ioniseret stråling, kernefysik og ikke mindst om hvordan det påvirker kroppen og hvad vi ved om skadeligheden.

Siden du selv er så klog, hvorfor kommer du så ikke med nogle svar på Tommys spørgsmål i stedet for bare at svine ham til?

I princippet er det vel ligegyldigt, om spørgsmålene er dumme eller udstråler uvidenhed. Nu har du chancen for at stråle ud i mørket med din viden. Siden niveauet blandt os andre er så ufatteligt lavt, har du virkelig mulighed for at brænde igennem. Sæt igang!

  • 15
  • 0

Tjaa jf dette link taler vi om radioaktive stoffer med en halverings tid på 24.400 år og samtidig er dele af materialet giftigt.
Citat: Nogle lande mener, det er billigere at deponere det brugte brændsel uden oparbejdning - altså uden at skille uran og plutonium fra. Det gælder f.eks. Sverige.
Den løsning medfører ikke udgifter til oparbejdning, men stiller langt større krav til en egnet lokalitet for slutdeponering pga. mange af stofferne har meget lange halveringstider. Det gælder f.eks. plutonium, der har en halveringstid på 24.400 år. Citat slut

http://www.akraft.dk/oparbejdning.htm

et andet link:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/a...

Uafhærdet epoxy er miljø skadeligt,det give stor sandsynlighed for allergi ved kontakt med ubeskytte hud, derfor denne afmærkning.

  • 4
  • 1

Alt andet lige er det ikke ønskeligt at grave højradioaktivt affald ned. Man afgiver kontrollen med mateialet og miste muligheden for at oprense med forfinede teknikker efterhånden som de kommer til rådighed.

Vi har i dag en hel branche der rydder op i jordforurening her i landet. Den branche bør ikke få udvidet sit arbejdsfelt. De nuværende mulige løsninger i et slutdepot i meget fedt ler eller i klippe er efter min bedste geologiske viden næppe garanteret sikre indenfor en tidsperiode af 100.000 år. Heller ikke i en dybde af 300 m.

Vi skal helst nu konstatere at i Danmark er vi ikke klar til at lave en beslutning om et slutdepot.
Indtil man er klar til at lae en fuldt kontrolleret deponering der kan eftervises at være rigid i affaldets levetid bør man bevare kontrollen over materialet. Det er bare værd at huske på at de danske mængder er forsvindende små sammenlignet med vore nabolandes. En eksport af det værste affald er klart at foretrække. Eventuelt i bytte for noget gift som vi kan neutralisere i Nyborg....

  • 11
  • 0

Hvor er det befriende med så hårde og konkrete kritiske spørgsmål fra nabolande med meget større erfaring end DK.

Samtidigt er det naturligvis lidt beskæmmende at der tilsyneladende er grundlag for kritikken fordi arbejdet fra DK har været så dilletantisk.

  • 6
  • 0

Hr. Rolf Hansen ikke har noget som helst at skulle have sagt i denne sag om hvordan deponi fungerer..

Rolf skrev:

  1. Sæt dig ind i hvad du snakker om. Ud fra din argumentation lyder det ikke som om du ved noget grundlæggende som ioniseret stråling, kernefysik og ikke mindst om hvordan det påvirker kroppen og hvad vi ved om skadeligheden.

  2. Det lyder heller ikke som om du er klar over at komposit materialer ikke rigtigt nedbrydes i naturen(modsat radioaktive stoffer der jo henfalder hvorfor de er radioaktive) og faktisk er ret miljøskadelige, hvorfor der også er sådan et miljøskadelig piktogram på epoxy tuben nede i Silvan. Pt. Knuser vi jo bare vindmøllevingerne og blander i beton osv. Altså ved ikke lige om du vil kalde det miljøvenlig genbrug, men det kan du jo selv sætte dig ind i.

Slut !

Rolf, kompositmaterialer er vel ikke svær at opbevare forsvarligt ? At du bruger denne sammenligning tyder vist på at du har en øhh, hel del at læse op på ?

Mvh Aksel

  • 6
  • 0

Nu er plutonium ikke særligt giftigt i forhold til mange andre ting vi render og roder med i hverdagen. Når vi snakker om plutonium isotopen som har en halveringstid omkring 24000år, så er den jo heller ikke særlig radioaktiv, det ville du vide hvis du vidste hvad du snakkede om. Du kan reelt håndterer det uden sikkerhedsudstyr og det kan betragtes faremæssigt som bly. Det primære farlige ved dette plutonium er hvis du indånder det som meget fint støv, ellers er det ikke synderligt helbredsmæssigt farligt. Det er nok mindre helbredsskadeligt end (også hærdet) epoxy affald.

Ok du skal ikke lige have en tilpas stor klump liggende som opnår kritisk masse, det er nok ikke så helbredsforsvarligt at være i nærheden af.

Så ja altså bare udfra den vinkel har jeg jo helt ret i min betragtning i mit sidste indlæg. Vi har allerede teknologien til at omdanne disse radioaktive isotoper til energi og endda temmeligt sikkert.

De problematiske stoffer er de der henfalder indenfor århundreder. Og vi kunne minimere affaldet til disse stoffer og reelt vil vi med tiden også kunne omdanne dem effektivt til energi.

Og jeg ved også så meget om radioaktiv stråling at der er absolut ingen beviselig skadelig effekt af en dosis under 100mSv, og det er faktisk ret meget stråling. Men det gør de mest farlige stoffer, til dem der henfalder hurtigt samt specielt har en biologisk funktion i kroppen, som feks jod eller er alkaliske som cæsium. Så de lettere bliver optaget og evt. koncentreret i organer osv.

Og så kan du jo vurderer hvem der er mest kompetent af os to til at snakke om affalds "problemet". Jeg er ligeglad jeg vil bare have at vi snakker udfra fakta og viden og desuden betragter alle løsninger udfra lige forudsætninger.

Jeg kan slet ikke forstå den der VE eller KK, jeg går ind for begge da jeg er klar over at de sagtens kan supplerer hinnanden også fordi jeg faktisk har viden om hvad der er teknisk muligt på området.
Det der med at VE er grøn og ikke har nogle affaldsproblemer er ren til grin. Altså der findes ingen gevindst uden der også er ulemper og tab. Det gælder om at supplerer de mest optimale og effektive(både klima og miljø mæssigt) samt ikke mindst sikre teknologier med hinnanden ifg. Hvad der er muligt i forhold til de fysiske love og vores teknologi. Vi bliver også nødt til at regne økonomi ind i billedet hvis det skal have potentiale til at ændre verden i en bedre retning. Fordi hvis kul er billigst er det også kul der bliver brugt mest af. VE har brug for en billigere og fleksibel supplerende energikilde som er billig for at trække den samlede el-pris ned.

  • 1
  • 4

Søren Fosberg: Ja det må være dejligt trygt sidde her i landet med en god indkomst og reelt økonomisk upåvirket af høje elpriser, men for mange gælder det altså overlevelse...

  • 1
  • 6

Alligevel er investeres der på globalt plan 5 - 7 gange så meget i vind som jo er upålidelig og dyr. Ikke sandt?


Det bedste argument for at vindenergi er for dyr!
På global plan bygges der pt. 70 nye reaktorer med over 70 GW. De har en levetid på ca. 3 gange vindmøllers, kapacitetsfaktoren er 2-3 gange mindre for
vindmøller.
Det burde være en nem sag at beregne priser.
Jeg tvivl er at vindenergien bruger 5-7 gange så mange penge som atomenergien?
Må vi få en dokumentation?

  • 1
  • 10

Kan du ikke lige forholde dig til tråden i stedet for at snakke udenom :-) Du kan jo starte med et forslag til at opbevare de få kg. "problematisk" affald ?

Og du vil snakke ud fra fakta og viden ? Læs så tråden igen....helt fra starten !!

Hvis du har teknisk viden om hvordan de få kg. "problematisk" affald deponeres, så sig da til :-) Det vil blive modtaget med kyshånd !

Du skrev:

"De problematiske stoffer er de der henfalder indenfor århundreder. Og vi kunne minimere affaldet til disse stoffer og reelt vil vi med tiden også kunne omdanne dem effektivt til energi."

Rolf, var det ikke disse "stoffer" du mente var "mindre farlige" end f.eks. epoxy, hærdet eller uhærdet ?

Hov, den med deponi af kompositmaterialer hoppede vi "lige hen over" ! :-)

Rolf, med den viden du åbenbart har så har du vel også en løsning lige på trapperne, eller hva.. ?

Mvh Aksel

  • 3
  • 3

http://www.theclimategroup.org/what-we-do/...

@ Per: Jeg er lidt forundret over at du ikke har tjek på det her. Den gennemsnitlige årlige investering i perioden 2000 - 2013 har været;

Vind: 43 mia dollars
Sol : 37 mia dollars
Ak: 8 mia dollars

Som dansker med hang til kongehuset, dannebrog og stegt flæsk med persillesovs er jeg da svært tilfreds med at Danmark er verdensleder i vindteknologi både hvad angår innovation og produktion. Det er næsten bedre end at vinde EM i fodbold - sådan rent mentalhygiejnisk.

  • 7
  • 2

Der efterspørges data om hvad det egentlig er, de 233 kg brugt uran-brændsel er, se side 8 i SIS' rapport:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/...

Dvs. det drejer sig om brændsel af pellet-typen, dvs uranoxid indkapslet i zirkonium, dvs. af kraft-reaktor-typen. 233 kg synes af lidt i forhold til kraftreaktorlande men i virkeligheden er det actinide-indholdet, som afgør "affaldsmængden" på længere sigt, dvs. hvordan man bør håndtere det. Actinider er transuranelementer, fx uran, plutonium, americium, californium osv, dvs. atomnr = uran eller højere, dvs. de ikke-fissionerede dele af brændselet, og de neutron-inducerede (men ikke endnu spaltede) atomer.

Disse actinider er radioaktive (fx fission, alfa og gamma), nogle som plutonium med lange halveringstider på 1000'er år, andre ganske kortlivede. Dette gør, at afhængig af brændselstype, vil den overskudsvarme, der udsendes ved den dannede radioaktivitet, skulle fjernes, normalt ved vandkøling i de første 30-100 år, derefter vil luftkøling være nok.

Se wiki: http://en.m.wikipedia.org/wiki/Spent_nucle...

Ved kraftproduktion anvendes lavtberiget uran, der kan sidde i en reaktor i nogle år, derefter stå i vandbassin i 10-30 år og klinge af, og derefter opbevares i specialbeholdere.

Se god info om den svenske proces med kernekraftaffaldet her:

http://www.karnavfallsradet.se/sites/defau...

Mere senere......

  • 4
  • 0

IAEAs klassifikationer af radioaktivt affald:

http://www-pub.iaea.org/MTCD/publications/...

Se især side 7 (side 23).

Danmark er blevet kritiseret for ikke at have klassificeret de 233 kg som højradioaktivt, se her en forklaring fra DD (dansk decomm):

https://sites.google.com/site/atomaffaldkl...

Det forklares dog ikke tydeligt, at grunden til at "historikken" for de 233 kg og det egentlige indhold af actinider ikke kan offentliggøres skyldes hensynet til ikke-spredningsaftalen, som DK også har tilsluttet sig, der skal sikre, at lyssky folk dermed ikke kan estimere sig til indholdet af plutonium og uran, og derved føle sig opfordret til at tage det og bruge i en bombe.

Med mit kendskab til Risø pg til SIS, så vil jeg godt vædde på, at de har klassificeret de 233 kg korrekt og med god margen indenfor klassen.

Men dokumentere det kan hverken de eller jeg, desværre.

  • 5
  • 0

Aksel jeg forstår ikke dine spørgsmål, andet end kværulering, fordi jeg har formuleret mig tydeligt hvad jeg mener i mine indlæg. Hvis du ikke forstår hvad jeg mener jamen så er det simpelthen fordi du mangler den basale grundviden om emnet altså om kernefysik og hvis man ikke har den grundviden kan jeg slet ikke se logikken i at diskutere emnet, fordi man har jo intet at byde ind med, så er det vist det man kalder trolling...

Der er desuden flere fornuftige løsninger på problemet, et kunne være at snakke med GE Hitachi om at bygge et PRISM anlæg, som vi så kunne bruge til at håndtere affaldet, fordi meget af det affald der bliver afleveret som radioaktivt affald kan godt blive brændt af i sådan et anlæg(feks. Skal vi ikke mere end et år tilbage, hvor Stena i Roskilde fik indleveret omkring 5 tons U238 fra forsvaret som metal skrot, vi eksporterede det til Tyskland for en skilling, men det kunne have givet utroligt meget CO2 fri energi). Vi kunne så lave en fornuftig løsning med Sverige som allerede har bygget et fornuftigt slut deponi og vi kunne også aftage noget af deres brugte brændsel og køre anlæget på, derved ville Sverige få affald tilbage som skulle opbevares forsvarligt i en langt kortere tidshorisont, hvilket gør mange variabler mere sikre og overskuelige ved langtids deponi.

  • 0
  • 3

Et forslag, som måske også kan anvendes til sikring af evt. minedrift på Grønland:

Transporter malm+tailings i vand-container med skib til Kvanefeld. (Hvis skibet skulle synke på vejen, så er hverken mængde eller indhold farligere end de vandopbevarede tailings selv, og endda bevarede dybere end nu) Anvend dette og anden tailings fra driften til konstruktion af cementlag på gulvet og væg/loftet i minen. Efter-isoler med fx dette kommercielt tilgængelige materiale, der bruges til radon-sikring i hjemmet ved nybygninger.

http://www.sundolitt.dk/sundolitt/produkte...

Og læg så et ekstra lag ikke-tailingsindeholdende cement/beton lag udenpå.

Så får man 1) fjernet tailings fra atomaffaldslisten hos DD 2) anvendt de eksisterende tailings i Grønland 3) hindret indtrængning af radon i de udvundne gange/områder af minen 4) bedre sikret minepersonalet mod radon.

Hvad synes det ærede ing-publikum?

  • 0
  • 1

  • 4
  • 0

@PHK: har du nogle kilder? Ud over dem som står ovenfor? Det samlede actinide-indhold i TBq er angivet, men man kan ikke fra denne værdi regne sig tilbage til det egentlige indhold (volumen eller vægt) i de 233 kg.

Den henvisning vil jeg være meget interesseret i at se, PHK:)

  • 1
  • 1

@Erik,

Kun ca 10% af energien i brænselsstavene er udnyttet, men andre typer reaktorer kan stadig bruge det. Disse reaktorer er dog stadig under godkendelse.


Der er en af de mange misforståelser, som Thorium-fortalerne disker op med.
I brændselsstave er der ca. 3-4% fissilt materiale, som suppleres med ca. 40%
ikke fissilt U-238 som omdannes til Pu-238. Så faktisk omdannes mere end der
end der indbygges i nye elementer.
Man kan sagtens genanvende det brugte brændsel, men der er bedre økonomi
ved at gøre som svenskerne - undgå reprocessing og deponere det brugte brændsel.
De har dog designet slutlageret således, at man kan hente det igen, hvis der viser sig

bedre metoder i fremtiden.

I Danmark har vi (eller en del af et højtråbende befolkning + medierne) fravalgt atomenergien og satset på vindenergien. Men sjovt nok så brugte danskerne mere atomstrøm i 2012 end vindstrøm.
Det er især de arge a-modstandere på Sjælland, der fik fornøjelsen af strøm fra atomkraften, de importerer enorme mængder strøm fra Sverige. Uden sverigesforbindelsen måtte vi undvære en masse indlæg og blogning herfra med gode argumenter for at fortælle, at vi har gjort det helt rigtige.
Men det er en helt anden historie. Det aktuelle drejer sig om dansk atomskrot, som ikke burde være
et problem. Man kan blot lade de ligge.
Vil man med vold og magt fjerne det fra Jordens overflade kan man gøre det 100% sikkert.
Tag en dart pil og kast den mod et Danmarkskort.
Hvor pilen rammer bores en skat på 500 dybde. Her placeres affaldet nede - og så glemmer vi det.
(Kilde: prof. Bernard Cohen, Pittsburg universitet. Artikel i Naturens Verden og Sc. American i 1976)

  • 1
  • 7

Men sjovt nok så brugte danskerne mere atomstrøm i 2012 end vindstrøm.

Det gør da ikke noget Per sålænge kul og gas forbruget går ned og summen af sol, vind og atomkraft går op. Man kan så håbe at den samlede produktion af sol, vind og atomkraft snart er i stand til at sende fossiler ind i en nedadgående spiral - på trods af det stigende elforbrug i verden. Det vil være en virkelig pilepæl.

Men den bliver svær at nå sålænge fossiler ikke afgiftsbelægges for den forurening der følger af deres anvendelse. Som jeg har foreslået andetsteds ville en realistisk skat på CO2 forurening for 30-40 år siden nok have sikret akraft den rolle du så hedt længes efter. Nu hvor sol og vind teknologien er modnet og investeringerne 10 gange så store som for akraft er det nok for sent. Men akraft har naturligvis en velkommen rolle et stykke tid endnu som niche teknologi. En rolle der måske kan blive væsentlig større hvis fossilerne bliver hvor de er. Dybt nede i jorden.

Når du nu har viet dit liv til menneskehedens bedste synes jeg du skulle tænke dig om, opgive dit felttog for akraft og mod møller og i stedet bruge din tid og intellektuelle kapacitet til fremme af internalisering af eksterne omkostninger i ednergiproduktion, f.eks. gennem indførelse af kulstofafgifter iforhold til forureningsskaderne. Det ville være relevant og respektabelt i stedet for den håbløse og sørgelige kamp du kæmper mod møller.

  • 7
  • 2

Helt ærligt, jeg vil blæse på hvad du mener om mine svar ! Du skylder til gengæld at beskrive hvorfor "kompositaffald" er farligere end atomaffald !

Rolf, du snakker stadig udenom !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!11

Mvh Aksel

  • 2
  • 1

Man kan sagtens genanvende det brugte brændsel, men der er bedre økonomi
ved at gøre som svenskerne - undgå reprocessing og deponere det brugte brændsel.
De har dog designet slutlageret således, at man kan hente det igen, hvis der viser sig

bedre metoder i fremtiden.

Svenskerne gør det rigtige. Reprocessering til LWR giver ikke meget økonomisk mening, men den resterende brændværdi er stadig meget værdifuld for den rigtige reaktortype.
http://transatomicpower.com/products.php
https://www.ted.com/talks/taylor_wilson_my...

Personligt mener jeg atomkraft er en overlegen teknologi, så det er ikke mig du skal overbevise, det er mit forsikringsselskab: Så længe de ikke dækker atomare uheld kan du godt glemme alt om at indføre det herhjemme.
Hvis mit hus bliver radioaktivt skal du bare stå på pladsen med en frugtkurv og en check på husets værdi plus en årsløn.

  • 1
  • 2

Personligt mener jeg atomkraft er en overlegen teknologi, så det er ikke mig du skal overbevise, det er mit forsikringsselskab: Så længe de ikke dækker atomare uheld kan du godt glemme alt om at indføre det herhjemme.


Erik, på intet sted har jeg plæderet for at indføre atomenergi herhjemme, den debat er
politisk død.
Man kan vel ikke bruge forsikringen som argument, for spørgsmålet her i landet
har aldrig været aktuelt at debattere.
Man kan forsikre sig mod stormskader, men ikke mod alle storme!
I USA kan man forsikre sig mod atomskader - dog er der sat loft over.
Det forhold gjorde, at man indførte en statsgaranti - Price Anderssons Act - producenterne har
så siden indbetalt et beløb pr. produceret kWh.

Den ordning er en ren pengemaskine, milliarderne hober sig op - stort set ingen udbetalinger, kun indtægter.

Dit hus er allerede radioaktivt - prøv en radonmåling!
I USA fandt man ca. 5 personer med forhøjet radioaktivitet efter tremileøens uheldet, hvor alle blev målt i ca. 9 km omkreds.
Det stammede ikke fra TMI, men fra deres egen hus, der havde et tag af skifer.

  • 0
  • 3

Nogen gange skulle man tro at du selv tror på det du skriver, siden du gentager det hele tiden :)


Det kan enhver skam selv finde frem til. At vi i Danmark bruger mere strøm fra atomenergi
end fra vindmøller i 2012 stammer fra pålidelige kilder.
At Sjælland importerer enorme mængder el fra alle sider kan enhver se på Energinets statistik!

Fint nok, sikkert en god forretning, som jeg da bifalder. Jeg har end ikke nævnt ordet hykleri.

@Søren Fosberg,
For det første er jeg ikke imod vindenergi, tværtimod har jeg utallige gange rost vindsektoren
for et fint arbejde, som jeg er stolt af - og jeg har flere gange nævnt at vind og uran arbejder fint sammen. Så jeg bliver klandret for at gentage mig selv, samtidig med at man klandrer mig for ikke at sige noget pænt om vindmøllerne. Nu synes jeg at i skal bestemme Jer for, hvad I mener?

Jeg vender mig stærkt imod nogle få mennesker, der bare tromler hen over naboklager, minkfarme der ødelægges, naboklager over støj. De er effektive, de fik vor største ekspert på infralyd fjernet fra Ålborg Universitet - og de forkerte støjmålinger fortsætter.

Du nævner CO2. Jamen Søren, de danske vindmøller producerer fortrinligt, men de har ingen som helst indflydelse på CO2-udledningen. Det vi sparer i DK, det bruger man så andre steder i følge den EU-pulje vi er med i.

Dette er off topic, det er ikke min skyld, jeg har nævnt en løsning på affaldsproblemet, der ikke burde være et problem, hvis blot man arbejde lidt sammen internationalt. Men nogle mener, at verden slutter ved Kruså.

  • 0
  • 4

Nogen gange skulle man tro at du selv tror på det du skriver, siden du gentager det hele tiden :)

Det kan enhver skam selv finde frem til. At vi i Danmark bruger mere strøm fra atomenergi
end fra vindmøller i 2012 stammer fra pålidelige kilder.
At Sjælland importerer enorme mængder el fra alle sider kan enhver se på Energinets statistik!


Hvis du nu havde svaret på det jeg har citeret dig for at skrive, så kunne jeg måske tage dig seriøst...

Uden sverigesforbindelsen måtte vi undvære en masse indlæg og blogning herfra med gode argumenter for at fortælle, at vi har gjort det helt rigtige.
Men det er en helt anden historie.


Jeg benægter ikke at vi handler med strøm med Sverige, vi både køber og sælger via de forbindelser... Jeg benægter gerne at vi bruger mere atomkraftproduceret strøm end vindmølleproduceret strøm, men det er ikke den udtagelse jeg forholder mig til... Jeg vil gerne se din pålidelige kilde, så jeg kan forholde mig til den... Ikke mindst hvordan de kommer frem til det pågældende resultat...

Sjælland vil ikke komme til at gå i sort hvis forbindelsen til Sverige afbrydes... Bornholm vil ligeledes ikke gå i sort uden Sverige-kablerne (hvilket du også har påstået tidligere). Så selv om vi afbrød for forbindelsen til Sverige, vil vi ikke komme til at mangle et eneste indlæg i debatten (måske lige bortset fra dine vandrehistorier om at vi kommer til at mangle indlæg?). Vi vil miste elhandlen, der vil også være prisforskel i de to områder og tyskerne vil ikke kunne eksporterer så meget energi til Sverige igennem Danmark, men da Sjælland kan køre i Ø-drift vil vi ikke komme til at mangle lys nogen steder...

http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...

Som du kan se købte vi rigtigt meget strøm i Sverige i 2012 (og solgte den videre til tyskerne), men det var ikke fordi vi ikke selv havde mulighed for at producerer det hvis det var nødvendigt... Det har bare bedst kunne betale sig... I 2013 har det så været omvendt, der har danmark sendt mere strøm til Sverige end vi har modtaget den anden vej... Betyder det at de svenske atomkraftværker har været afhængige af dansk vindenergi for at Sverige ikke skulle gå i sort?

  • 3
  • 0

@Michael,

Jeg benægter ikke at vi handler med strøm med Sverige, vi både køber og sælger via de forbindelser... Jeg benægter gerne at vi bruger mere atomkraftproduceret strøm end vindmølleproduceret strøm, men det er ikke den udtagelse jeg forholder mig til... Jeg vil gerne se din pålidelige kilde, så jeg kan forholde mig til den... Ikke mindst hvordan de kommer frem til det pågældende resultat...

Det skal jeg gerne, men jeg regnede da med at det var velkendt viden?
Det er DONG, der har leveret tallene, ingen har endnu forfægtet dem, vindsektoren
skal jo nok se til den anden side?

https://www.dropbox.com/s/qamvplr2koyonk9/...

For 2013 var tallet mindre, mens det for 2014 ser ud til at være i nærheden af 2012.

Du har ret i at det ikke siger så meget, men det er da ret interessant, at vi i vindmøllernes
pionerland rent faktisk bruger mere strøm fra atomenergi, end fra vindenergi!

Du kan også få en af mine pålidelige kilder til energipriser, som har været debatteret
heftigt i dette fora - ofte med baggrund i bevisførelse af, at vindenergien er billigere
og bedre:

https://www.dropbox.com/s/ggj3fymuiae4o95/...
https://www.dropbox.com/s/an7gv2o5bzmibcd/...
Paul Scherrer instituttet:
https://www.dropbox.com/s/nsanf2ay4fakxn2/...

  • 0
  • 4

Det skal jeg gerne, men jeg regnede da med at det var velkendt viden?
Det er DONG, der har leveret tallene, ingen har endnu forfægtet dem, vindsektoren
skal jo nok se til den anden side?

https://www.dropbox.com/s/qamvplr2koyonk9/...


Desværre så mangler der nogle henvisninger til baggrundstalene... Jeg vil rigtig gerne se hvordan de har vægtet import/eksportfordelingen. Mest fordi 2012 var et vådår og derfor blev der produceret rigtig meget billig vandkraft. Det lugter lidt af at vi eksporterer vind før kul og at vi importerer akraft før vandkraft... Men jeg kan ikke bevise det før jeg ser de bagvedligende tal.

Men jeg er ret overbevist om at du har set den lille fodnote nederst i højre hjørne? CITAT: "Fodnote: Forbruget hos de kunder, der har en aftale om grøn strøm, indgår ikke i opgørelsen. Det svare i 2012 til 6 % af elforbruget."

Det medføre så at søjlen for "Vind, vand og sol" kommer op på ca. 17%...

  • 2
  • 0

@Michael,

Men jeg er ret overbevist om at du har set den lille fodnote nederst i højre hjørne? CITAT: "Fodnote: Forbruget hos de kunder, der har en aftale om grøn strøm, indgår ikke i opgørelsen. Det svare i 2012 til 6 % af elforbruget."


Du efterlyste pålidelige kilder, dem fik du som jeg plejer at gøre. Det kniber ofte lidt den omvendte vej.
Du fik desuden sammenlignelige priser mellem energikilder, som ofte bliver debatteret. Jeg håber så at

du vil være behjælpelig med at fortælle fremover, at vindenergien er dyrere end så mange andre kilder.

Du tager "grøn strøm" ind i debatten. Her må jeg nævne, at enten man betaler en overpris for "grøn strøm" eller man anvender den almindelige farve strøm, så får forbrugeren den samme varen ind i huset - strømmen er en blanding af kul, vind, sol og uranbaseret strøm. Der er ingen ventiler eller andet, der kan lede strøm fra vandkraft og vind udenom kul, gas og atombaseret strøm, det hele blandes.
DONGs "grønne strøm" er for hovedparten vandbaseret strøm, men jeg vil slet ikke sige andet om dette, end dine private regnestykke slet ikke holder vand, og der er sikkert en grund til at DONG ikke kommer nærmere ind på det.
Vi importerer ikke a-kraft før vandkraft, men når vi mangler strøm.
Fra Sverige er det oftest atomenergien der importeres, ganske enkelt fordi vandkraftværkerne ligger nordligere end Ringhals - hvor meget af hver slags kan man sagtens beregne, hvis man ellers har lyst til det. Men det er faktisk ligegyldigt, det er bare meget pudsigt, at vi et enkelt år brugte mere strøm fra atomenergi end fra vindenergi!

Det er vindmøllernes produktion af strøm ved gunstig vind der afgør, om man eksporterer el - ikke kul eller gas, for dem kan man regulere. Ved vindstille skal der så importeres strøm - uanset prisen.
Ingeniørens artikel om dette problem kender du. Det var den med at vi sendte vindbaseret strøm under markedsprisen - og købte den dyrere tilbage.
Det gøres uden tvivl på en særdeles kompetent måde fra dansk side.

  • 0
  • 7

Du tager "grøn strøm" ind i debatten. Her må jeg nævne, at enten man betaler en overpris for "grøn strøm" eller man anvender den almindelige farve strøm, så får forbrugeren den samme varen ind i huset - strømmen er en blanding af kul, vind, sol og uranbaseret strøm. Der er ingen ventiler eller andet, der kan lede strøm fra vandkraft og vind udenom kul, gas og atombaseret strøm, det hele blandes.


Det glæder mig at du ikke er i tvivl om dette... Og derfor må det da også undre dig at man tager lige netop disse 6 % ud af statistikken... Man kan jo nemt få den tanke at man gør det for at få en statistik der passer til ens politiske mål?

Du efterlyste pålidelige kilder, dem fik du som jeg plejer at gøre. Det kniber ofte lidt den omvendte vej.


Så vidt jeg husker så efterlyste jeg pålidelige kilder, som jeg kunne kommenterer på :) og jeg fik et udklip af en powerpoint-præsentation, uden mulighed for at vurderer de bagvedligende data... Men i det mindste så benægter du ikke at den "pålidelige" kilde indrømmer at den udelukkende omhandler 94 % af elforbruget og at de 6 % der er fjernet, udelukkende kommer fra den ene af søjlerne...

Men nu skal jeg ikke forsøge at få dig til at komme med oplysningerne selv, jeg formoder at du ved du har en dårlig sag? De samme tal kan du se på denne eldeklaration fra Dong, for 2012. Da talene er identiske, formoder jeg at det er disse tal de har genbrugt på din powerpoint...

http://www.dongenergy.dk/SiteCollectionDoc...

Forskellen er bare at her er der en henvisning til at talene kommer fra Energinet.dk og her er der en beskrivelse af hvordan de bliver beregnet. (det vil jeg kalde en mere pålidelig kilde)

http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocu...

som det fremgår så er der ikke tale om en reel beregning af hvor energien kommer fra, der er ikke engang en vurdering af om vi har eksporteret eller importeret strøm. Den pågældende fordeling har derfor intet med den virkelige verden at gøre... Først fjerner man al den energi der bliver solgt som Certifikat strøm (primært vind i Danmark, men også vand, sol og biobrændsel). Dernæst laves der et fælles europæisk miksmask af energi, så vi får ikke vandkraft fra Norge og heller ikke atomkraft fra Sverige... Al den atomkraft som Frankrig f.eks. forærer til nabolandene om natten, den bliver medregnet i den danske import... Faktisk er hele 42,4 % af den europæiske residual fra atomkraft... Konklusionen er derfor at man ikke kan aflæse af den pågældende statistik at Danskerne har haft 14% atomkraft i stikkontakterne i 2012, men at en stor del af den energi der bliver sendt ud over en tilfældig grænse i Europa, kommer fra atomkraft... (du kan læse et mere detaljeret beregningseksempel i tabel 7 i linket til energinet.dk)

Jeg er meget sikker på at jeg har fortalt dig dette tidligere, men jeg kan ikke lige finde det her på Ingeniøreren...

  • 3
  • 0

@Michael,

Først fjerner man al den energi der bliver solgt som Certifikat strøm (primært vind i Danmark, men også vand, sol og biobrændsel). Dernæst laves der et fælles europæisk miksmask af energi, så vi får ikke vandkraft fra Norge og heller ikke atomkraft fra Sverige... Al den atomkraft som Frankrig f.eks. forærer til nabolandene om natten, den bliver medregnet i den danske import...


Jeg er enig i, at mange beregninger over energien er noget lala, hvilket jeg flere gange har nævnt, bl.a. de manglende poster til vindenergien, som man undlader at kontere.
Men jeg må da tage DONGS tal alvorligt, derimod ikke deres "grønne" el, hvor de medregner importeret strøm fra Norge.
Men et er sikkert, når vinden svigter og vi må importere strøm fra Sverige, så får de sjællandske købere af "grøn strøm" til overpris ikke vindenergi ind i huset, men derimod strøm fra Sverige - en blanding af vand og uran. Det har jeg slet ingen problemer med, men det har andre tilsyneladende.
Man kan naturligvis ikke korrigere for den strøm, der sælges til overpris som "grøn strøm", men DOMG er sikkert nødt til at fjerne enhver tvivl om, at "grøn strøm" udelukkende stammer fra vindenergi (Sjælland) eller var og vind (Jylland).

Men tak for en glimrende udredning, som jeg har kigget på.

Og Risøs affald kan stadig deponeres et tilfældigt valgt sted i 500 m dybde - eller blive hvor det er i 100 år eller mere. Ingen problem - udover brokkerierne fra enkelte kommuner.
I Sverige sloges 2 kommuner om at få lov til at få slutlageret, sådan er vi jo forskellige.

  • 0
  • 4