Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

Naboer til en intensiv svineproduktion får næsten fordoblet sandsynligheden for at blive smittet med den multiresistente MRSA-bakterie, viser amerikansk forskning. Ifølge dansk professor bekræfter det iagttagelser på hospitaler herhjemme.

Det er ikke kun landbrugsmedarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, som risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien.

Sådan lyder konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt udgivet i Chicago Journals. Forskerne bag projektet har gennem et år testet 1.036 patienter på Iowa City VA-hospitalet for MRSA-bakterier i næsen og fandt bakterien hos 119 af patienterne. Forekomsten af bakterien blev højere, jo tættere på en svineproduktion patienterne boede.

Læs også: 8.000 danskere er uvidende smittebærere af resistente bakterier

Herhjemme tester hospitalerne kun for bakterien, hvis patienten er i en særlig risikogruppe. Det kan være mennesker, der tidligere har haft MRSA, eller som bor eller arbejder på svinefarme. Men det er ikke nødvendigvis nok, advarer ph.d. og assisterende professor på University of Iowa Margaret Carrel, der er hovedforfatter på forskningsprojektet:

»Hospitaler, der behandler patienter fra landområder, skal være opmærksomme på, at de, der bor i nærheden af dyreproduktioner, kan bære bakterien med sig uden at vise tegn på at være smittede,« uddyber Margaret Carrel i en e-mail til Ingeniøren.

Samme tendens i Danmark

Forskerholdet fandt 1,8 gange større risiko for smitte med MRSA blandt de patienter, der boede op til en mil (1,6 kilometer) fra landbrugsejendomme med svineproduktion. Hos personer over 75 år i dette område var sandsynligheden for smitte næsten tredoblet med en relativ risiko på 2,76.

Ifølge Frank Aarestrup, der er professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, er det signifikante forskelle, som de amerikanske forskere har påvist.

Danske hospitaler har ifølge Frank Aarestrup også noteret sig, at forekomsten af den multiresistente bakterie synes større blandt landboere end blandt byboere. Det har dog beroet på fornemmelser, da forskellene ikke har været dokumenterede. Men det ændrer resultaterne fra Iowa på:

»Nu bekræfter videnskaben, hvad danske læger også har bemærket, at folk i landområder har betydelig større risiko for at bære rundt på MRSA-smitte,« siger Frank Aarestrup.

I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Det anslås, at mellem 5.000 og 10.000 danskere går rundt med bakterien, mens kun 20 procent af dem er klar over, at de er smittebærere.

Læs også: Fordobling i antal danskere smittet med resistente bakterier fra svin

Bor man mindre end 1,6 kilometer fra en svineproducent, der har flere end 1.000 grise i stalden, er ens sandsynlighed for at blive smittet med resistente MRSA-bakterier ifølge amerikansk forskning fordoblet.

Teorier om gylle som smittespreder

Den øgede risiko blandt folk, der ikke nødvendigvis har haft direkte kontakt med smittede landbrugsdyr, giver de amerikanske forskere anledning til at diskutere, hvorvidt MRSA-bakterien kan sprede sig til naboerne på andre måder.

Normalt sætter bakterien sig i næsen eller på andre fugtige hudområder og smitter ved berøring. Men den er også fundet i støv, hvilket giver en teoretisk mulighed for, at den kan sprede sig med luften.

Forskerne kredser dog hovedsageligt omkring muligheden for spredning gennem gylle fra inficerede svin. I rapporten hedder det, at landmændene i Iowa typisk spreder gyllen på de omkringliggende marker, hvor MRSA’en kan føres videre til drikkevandet eller til de planter, der senere bliver spist af mennesker.

Læs også: Danske forskere: Vi frygter svinebakterien smitter gennem mad

Der foreligger dog ingen forskning i denne teori, og selvom DTU-professor Frank Aarestrup er enig i, at gyllen kan virke som en oplagt forklaring på spredningen af smitten, ser han smitte fra menneske til menneske som det mest sandsynlige, fordi bakterien er meget hårdfør.

»Bare ved at røre dørhåndtaget hos den lokale købmand kan en smittebærer videreføre bakterien til den næste kunde,« siger Frank Aarestrup.

Stigende forekomster hos danske slagtesvin

Der findes flere forskellige typer af den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA. Grise bliver ikke selv syge af bakterien, men kan bære flere varianter, og særligt typen kaldet CC398 har bredt sig. Den kan i modsætning til andre typer overføres fra dyr til mennesker.

Læs også: Ni ud af ti slagtesvin smittet med resistent bakterie

Forskerne fra Iowa har ikke haft adgang til at tage prøver fra svinene på statens svinefarme, der årligt producerer omkring 9 millioner svin. Derfor er der ikke grundlag for at fastslå, om typen af MRSA fundet hos patienterne er den samme, som eventuelt ville findes hos svinene.

Sidste år blev 88 procent af slagtesvinene på de danske slagterier ifølge Fødevarestyrelsen testet positive for MRSA CC398, hvilket er en fordobling på et år. Styrelsen har ikke fundet noget, der tyder på, at mennesker bliver smittet af at spise kødet fra svinene.

Kommentarer (11)

i Iowa typisk spreder gyllen på de omkringliggende marker, hvor MRSA’en kan føres videre til drikkevandet eller til de planter, der senere bliver spist af mennesker.

Altså fair nok at det måske kan ende i fødevarer pga. gyllen - eller via luften, men det lyder lidt mystisk, at det skulle kunne ende i drikkevandet? Men det kommer selvfølgelig an på hvor de får det fra derovre.

  • 2
  • 2

Så er der vel tale om overfladevand?

Til forskel fra andre steder i verden, så spreder vi ikke gylle i Danmark. Den Udlægges med slanger eller nedfældes. Desuden benytter vi ikke overfladevand, selvom det med de begrænsninger vi har mht. udbringningstidspunkt ikke ville udgøre nogen risiko.

Risikoen for smitte i Danmark, skal nok alligevel findes i anden kontakt mellem naboer. Som Professor Frank Aarestrup er inde på.

  • 4
  • 3

Gad vide hvornår vi ser de første retssager, der begynder at stille landbruget til regnskab for deres negative påvirkinger på naturen og folks helbred? Før eller siden må der da være nogen der mener, at de ansvarlige skal stilles til regnskab...

Eller kan det rent faktisk lade sig gøre at slippe afsted med at gøre det, som landbruget har gjort de sidste 50 år, uden at der sker noget ved det?

  • 9
  • 11