Naboer til svinefarme har fordoblet risiko for smitte med resistent bakterie

Det er ikke kun landbrugsmedarbejdere, der er i direkte kontakt med svin, som risikerer at blive smittet med den antibiotikaresistente stafylokok-bakterie MRSA. Faktisk behøver man blot være nabo til en svineproduktion for at have en fordoblet risiko for at bære rundt på bakterien.

Sådan lyder konklusionen i et amerikansk forskningsprojekt udgivet i Chicago Journals. Forskerne bag projektet har gennem et år testet 1.036 patienter på Iowa City VA-hospitalet for MRSA-bakterier i næsen og fandt bakterien hos 119 af patienterne. Forekomsten af bakterien blev højere, jo tættere på en svineproduktion patienterne boede.

Læs også: 8.000 danskere er uvidende smittebærere af resistente bakterier

Herhjemme tester hospitalerne kun for bakterien, hvis patienten er i en særlig risikogruppe. Det kan være mennesker, der tidligere har haft MRSA, eller som bor eller arbejder på svinefarme. Men det er ikke nødvendigvis nok, advarer ph.d. og assisterende professor på University of Iowa Margaret Carrel, der er hovedforfatter på forskningsprojektet:

»Hospitaler, der behandler patienter fra landområder, skal være opmærksomme på, at de, der bor i nærheden af dyreproduktioner, kan bære bakterien med sig uden at vise tegn på at være smittede,« uddyber Margaret Carrel i en e-mail til Ingeniøren.

Samme tendens i Danmark

Forskerholdet fandt 1,8 gange større risiko for smitte med MRSA blandt de patienter, der boede op til en mil (1,6 kilometer) fra landbrugsejendomme med svineproduktion. Hos personer over 75 år i dette område var sandsynligheden for smitte næsten tredoblet med en relativ risiko på 2,76.

Ifølge Frank Aarestrup, der er professor og forskningsleder ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi, er det signifikante forskelle, som de amerikanske forskere har påvist.

Danske hospitaler har ifølge Frank Aarestrup også noteret sig, at forekomsten af den multiresistente bakterie synes større blandt landboere end blandt byboere. Det har dog beroet på fornemmelser, da forskellene ikke har været dokumenterede. Men det ændrer resultaterne fra Iowa på:

»Nu bekræfter videnskaben, hvad danske læger også har bemærket, at folk i landområder har betydelig større risiko for at bære rundt på MRSA-smitte,« siger Frank Aarestrup.

I Danmark er antallet af personer smittet med MRSA fordoblet siden 2009. Det anslås, at mellem 5.000 og 10.000 danskere går rundt med bakterien, mens kun 20 procent af dem er klar over, at de er smittebærere.

Læs også: Fordobling i antal danskere smittet med resistente bakterier fra svin

Bor man mindre end 1,6 kilometer fra en svineproducent, der har flere end 1.000 grise i stalden, er ens sandsynlighed for at blive smittet med resistente MRSA-bakterier ifølge amerikansk forskning fordoblet. Illustration: Casper Dalhoff

Teorier om gylle som smittespreder

Den øgede risiko blandt folk, der ikke nødvendigvis har haft direkte kontakt med smittede landbrugsdyr, giver de amerikanske forskere anledning til at diskutere, hvorvidt MRSA-bakterien kan sprede sig til naboerne på andre måder.

Normalt sætter bakterien sig i næsen eller på andre fugtige hudområder og smitter ved berøring. Men den er også fundet i støv, hvilket giver en teoretisk mulighed for, at den kan sprede sig med luften.

Forskerne kredser dog hovedsageligt omkring muligheden for spredning gennem gylle fra inficerede svin. I rapporten hedder det, at landmændene i Iowa typisk spreder gyllen på de omkringliggende marker, hvor MRSA’en kan føres videre til drikkevandet eller til de planter, der senere bliver spist af mennesker.

Læs også: Danske forskere: Vi frygter svinebakterien smitter gennem mad

Der foreligger dog ingen forskning i denne teori, og selvom DTU-professor Frank Aarestrup er enig i, at gyllen kan virke som en oplagt forklaring på spredningen af smitten, ser han smitte fra menneske til menneske som det mest sandsynlige, fordi bakterien er meget hårdfør.

»Bare ved at røre dørhåndtaget hos den lokale købmand kan en smittebærer videreføre bakterien til den næste kunde,« siger Frank Aarestrup.

Stigende forekomster hos danske slagtesvin

Der findes flere forskellige typer af den multiresistente stafylokok-bakterie MRSA. Grise bliver ikke selv syge af bakterien, men kan bære flere varianter, og særligt typen kaldet CC398 har bredt sig. Den kan i modsætning til andre typer overføres fra dyr til mennesker.

Læs også: Ni ud af ti slagtesvin smittet med resistent bakterie

Forskerne fra Iowa har ikke haft adgang til at tage prøver fra svinene på statens svinefarme, der årligt producerer omkring 9 millioner svin. Derfor er der ikke grundlag for at fastslå, om typen af MRSA fundet hos patienterne er den samme, som eventuelt ville findes hos svinene.

Sidste år blev 88 procent af slagtesvinene på de danske slagterier ifølge Fødevarestyrelsen testet positive for MRSA CC398, hvilket er en fordobling på et år. Styrelsen har ikke fundet noget, der tyder på, at mennesker bliver smittet af at spise kødet fra svinene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i Iowa typisk spreder gyllen på de omkringliggende marker, hvor MRSA’en kan føres videre til drikkevandet eller til de planter, der senere bliver spist af mennesker.

Altså fair nok at det måske kan ende i fødevarer pga. gyllen - eller via luften, men det lyder lidt mystisk, at det skulle kunne ende i drikkevandet? Men det kommer selvfølgelig an på hvor de får det fra derovre.

  • 2
  • 2

Så er der vel tale om overfladevand?

Til forskel fra andre steder i verden, så spreder vi ikke gylle i Danmark. Den Udlægges med slanger eller nedfældes. Desuden benytter vi ikke overfladevand, selvom det med de begrænsninger vi har mht. udbringningstidspunkt ikke ville udgøre nogen risiko.

Risikoen for smitte i Danmark, skal nok alligevel findes i anden kontakt mellem naboer. Som Professor Frank Aarestrup er inde på.

  • 4
  • 3

Gad vide hvornår vi ser de første retssager, der begynder at stille landbruget til regnskab for deres negative påvirkinger på naturen og folks helbred? Før eller siden må der da være nogen der mener, at de ansvarlige skal stilles til regnskab...

Eller kan det rent faktisk lade sig gøre at slippe afsted med at gøre det, som landbruget har gjort de sidste 50 år, uden at der sker noget ved det?

  • 9
  • 11

Ca. samtidigt som nogle stiller by-folket til ansvar for deres negative påvirkninger af naturen og folks helbred. For kan det virkeligt være muligt at slippe afsted med at skabe skadeligt stres, støj og luftforurening bare fordi det er i en by?

Fanatikere af alle typer er skadelige, almen viden, historisk hukommelse og virkelighedsfornemmelse mangler somregl hos disse.

  • 10
  • 9

Når landbrugets fortalere med hovedet under armen kommenterer kritisk og referende omtale omkring aktuelle emner indenfor den lange række af problemer i dansk landbrug- her om MRSA bakterier - med at lange ud efter forhold i byerne eller andet totalt irrelevant, udstiller man her kun selv en ynkelig fanatisme. Og elendig debatetik, som er under lavmålet. Ovennævnte artikel er yderst sober og referende og det er absolut muligt, at gå videre ( også kritisk ) med emnet i stedet for at skyde budbringeren...

  • 9
  • 2

Når man nærlæser artiklen, viser det sig, at her er tale om en undersøgelse af krigsveteraner. De er blevet screenet, når de har været i kontakt med sundhedssystemet. Der er ikke tale om, at de er syge af MRSA, screeningen viser blot, om de bærer MRSA. Andre studier har påvist, at krigsveteraner har dobbelt så høj frekvens af MRSA som den øvrige befolkning. Det kan skyldes flere ting: Måske er de oftere behandlet med antibiotika - i USA har folk altid haft tradition for at tage antibiotika, hvis de føler sig sløje - det har ikke skullet ordineres af en læge (ved ikke, om det stadig er sådan?). Åbenbart har man ikke medtaget folks medicinhistorie i undersøgelsen; det kunne ellers nok have været interessant.... Veteranerne kan have fået smitten i udlandet, ligesom det er tilfældet med rigtigt mange af de danske MRSA "tilfælde", og måske kan den have spredt sig under tæt indkvartering? I øvrigt undrer det mig, at man ikke undersøger / omtaler antallet af MRSA tilfælde hos dem der bor i byerne? - Når der gennemsnitligt findes MRSA hos 13 % af krigsveteraner, der kommer til læge, ser det jo lidt underligt ud, at vi her taler om at knap 7% er koloniseret. I Danmark er det typisk, at flere folk i byerne har MRSA. Man glemmer i den forbindelse ofte at nævne, at det ikke er alle tilfælde af MRSA der er relateret til svin. Således har man i omtalte undersøgelse heller ikke kigget på, om de positive MRSA tilfælde overhovedet er af svinetypen! Så vidt jeg kan se, har man heller ikke undersøgt om de pågældende MRSA var multiresistente. Problemet får jo helt andre dimensioner, når vi står overfor multiresistente bakterier.

  • 6
  • 3

Ca. samtidigt som nogle stiller by-folket til ansvar for deres negative påvirkninger af naturen og folks helbred.

Og hvad har det med sagen at gøre?

Hvis landbruget er skyld i at vi har resistente bakterier, der begynder at slå folk ihjel, har vi et reelt problem, som vi ikke burde have haft, hvis landbruget havde udvist rettidig omhu.

Personligt synes jeg, at det er kritisabelt, at landmænd kan få lov til rutinemæssigt at medicinere dyr (og i øvrigt behandle dem under al kritik), bare for at maksimere deres profit. At det så nu begynder at koste menneskeliv burde få en alarmklokke til at ringe. Der en reel risiko for, at vi i fremtiden risikerer at dø, bare vi falder og slår hul på knæet. Er det virkelig en risiko vi vil løbe bare fordi landmænd skal have lov til at gøre som det passer dem?

Bedømt ud fra de negative bedømmelser af mit indlæg, er der dog en del landmænd, der læser med her, og det er nok ikke fra den kant vi skal forvente ændringer.

  • 9
  • 4

Peter, jeg fik vist ikke understreget min pointe: Det ser ud til at der er FÆRRE MRSA tilfælde blandt dem der bor på landet. Hvilket også stemmer overens med danske undersøgelser, der viser at der er flere MRSA tilfælde i større byer - og ofte er disse erhvervet i udlandet.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten