Naboejendom revet ned: Bygning i Aarhus evakueret på tredje uge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Naboejendom revet ned: Bygning i Aarhus evakueret på tredje uge

Illustration: Aarhus Kommune

28 beboere og et værtshus i stueetagen på ejendomme Vestergade 69 i Aarhus er rømmet på tredje uge, fordi der er fare for, at bygningen styrter sammen.

Bygningen har taget så stor skade af arbejdet med at rive en naboejendom ned, at kommunen beordrede evakuering onsdag den 30. januar.

Forud var gået et forløb, hvor beboerne ifølge Ann Hamborg, chef for byggeri i Aarhus Kommune, allerede dagen forinden kontaktede kommunen på grund af skader på ejendommen.

Har kun fået lov til at hente deres ejendele

Kommunens medarbejdere besigtigede straks skaderne, og selv om de såmænd var synlige nok, vurderede de ikke, at de var tilstrækkeligt alvorlige til, at der var fare på færde. Det ændrede sig næste dag, da beboerne igen kontaktede kommunen.

»Medarbejderne kunne konstaterede en udvikling i skaderne på bygningen i sådan et omfang, at de blev bekymrede,« fortæller Ann Hamborg.

Derefter rekvirerede de bygningssagkyndige medarbejdere beredskabet til ikke blot at få beboerne ud af ejendommen og gæsterne ud af værtshuset, men også at spærre Vestergade af.

Siden har beboerne kun været tilbage i kort tid i den forløbne weekend og i en længere periode mandag for at samle nogle af deres ejendele. Da havde statikere hyret af bygherren vurderet, at det var sikkert at færdes inde i ejendommen.

Bygning fra 1907 med et fundament på kun halvanden meter

Bygherren er formelt selskabet Biblioteksparken A/S, som bliver rådgivet af Norcap Development. Entreprenøren er MT Højgaard. Byggeriet ligger på bagsiden af Aarhus' tidligere hovedbibliotek, og komplekset skal både omfatte et vandrehjem, erhvervsbyggeri, nye lejligheder og en parkeringskælder.

Efter evakueringen fik Norcap Development udarbejdet en rapport. Den viste, at den var helt galt med fundamentet under den nedstyrtningstruede bygning. Den blev opført i 1907 og har et fundament, som ifølge developerne er både for smalt og helt utilstrækkeligt dybt. Det går kun mellem en meter og halvanden ned.

Om og i givet fald hvordan det nye byggeri og nedrivningen af naboejendommen har fået den gamle bygning til bogstaveligt talt at slå revner, er endnu ikke endelig afgjort, men altovervejende sandsynligt.

Det er ikke første gang

Jordbunden under bygningerne i centrale dele af Aarhus er særligt vanskelig at bygge på. Derfor har der tidligere været lignede sager.

Særligt springer det i øjnene, har fagbladet Dagens Byggeri beskrevet, at MT Højgaard også var entreprenør på et projekt på Vester Allé, blot 65 meter fra den bygning, som blev evakueret for godt to uger siden. Det skete i 2004 og førte også til, at nabobygningen måtte evakueres.

Jyllands-Posten har gravet en anden sag frem, som fandt sted i Aarhus-bydelen Trøjborg i 2011. Også her blev en nabobygning evakueret under et byggeprojekt.

Det burde derfor ikke komme bag på nogen, at særlige forhold gør sig gældende i Aarhus, og naboernes hukommelse var også fin, da byggeriet ved det nedlagte bibliotek var i høring. Aarhus Stiftstidende har således kigget i høringssvarene fra høringen om byggeriet. Advarslerne om skader på nabobygningerne stod i kø, konstaterer avisen.

Arkitekt-nabo: Vanskelig undergrund gør, at nabobygninger er påvirket

En af advarslerne kom arkitekt Signe Torlop Carlsen, som netop henviste til erfaringerne fra byggeriet i 2004.

»Undergrunden består af sandlag, lag af dynd og såkaldt plastisk ler. Hvis man ser på de gamle eksisterende boliger i området, kan man tydeligt se hvor meget de har sat sig igennem årene. Det skyldes altså denne 'løse' jordbund, og man kan derfor sige sig selv, at når man begynder at grave ud til p-kælder med mere, så kan man næsten ikke undgå, at de eksisterende ejendomme påvirkes,« har hun siden sagt til byens lokale dagblad.

Spørgsmålet er derfor også, om ikke bygherre og entreprenør burde have vidst, at der var risiko for at skade nabobygningerne, inden de gik i gang med at grave ud til parkeringskælder mv.

Bygherre: Vi undlod at ramme spunsvæg

»Det er jo ikke sådan, at vi starter med at gå brutalt til værks. Vi er bekendt med, hvordan det er at bygge i Aarhus, og at byen har en vanskelig undergrund,« forsvarer direktør Jens Winther sig i Dagens Byggeri.

Han påpeger, at MT Højgaard netop ikke har rammet en spunsvæg ned, men derimod benyttet sekantpæle. Det giver færre vibrationer.

Illustration: Aarhus Kommune

»Men vi har selvfølgelig ikke været klar over, at lige netop den her bygning har været dårligt funderet,« fortsætter direktøren.

Han nævner den høje grundvandsstand og en stor mængde ustabil gytjejord, som kræver en dyb fundering for at komme ned i sandlaget.

Dokumentation manglede inden byggestart

Jens Winthers sag i de lokale medier bliver dog ikke bedre af, at han MT Højgaard ikke havde indsendt den fornødne dokumentation, inden arbejdet begyndte. Både byggetilladelsen og tilladelsen til at grave og støbe var godt nok udstedt af kommunen.

»Men i grave-/støbetilladelsen er en række vilkår om, hvilken dokumentation vi skal have, inden arbejdet må gå i gang. Det har vi ikke modtaget,« konstaterer Ann Hamborg fra Aarhus Kommune over for Ingeniøren.

Jens Winther har dog i andre medier beskrevet, at der snarere er tale om »en misforståelse«.

Kommunen venter på ny redegørelse

Ann Hamborg venter nu på en redegørelse fra bygherren om, hvad årsagen til skaderne på bygningen er, og hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at træffe, inden byggeriet kan starte igen.

»Byggeriet får ikke lov til at gå i gang, før vi som bygningsmyndighed er af den opfattelse, at der nu er truffet de nødvendige foranstaltninger,« siger hun.

Indtil redegørelsen foreligger, ved kommunen ikke, hvad der skal ske med hverken den rømmede bygning eller projektet på nabogrunden. Der er derfor heller ingen prognose for, om beboerne kan vende tilbage til deres lejligheder og i givet fald hvornår.

Det lykkedes ikke umiddelbart Ingeniøren at finde oplysninger om, hvordan bygningerne på hhv. Vester Allé og Trøjborg blev reddet. Læsere, der ligger inde med de oplysninger, er mere end velkomne til at bidrage til debatten under artiklen.

Emner : Projektering
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"komplekset skal både omfatte et vandrehjem, erhvervsbyggeri, nye lejligheder og en ..."

Må da håbe det ikke flytter sig alt for meget.

Spøg til side. For en del år siden monterede min daværende nabo en I-bjælke i den fælles gavl. En aften jeg var på vej i seng, sås en mursten halvvejs på vej ude af væggen oppe nær loftet...

  • 2
  • 1

Jeg så en lignende sag i Næstved, hvor man rev et gammelt hus ned i en husrække i den indre by og det gav voldsomme sætningsskader i begge nabohusene, hvor nabogavlene synligt satte sig og deformerede og ødelagde, også husenes facader! Det må være muligt og evt. forpligtet at at skulle lave en effektiv understøttelse af nabohusenes vægge, før man begynder at rive ned, for det kan ingen være tjent med og da især ikke de sagesløse naboer.

  • 2
  • 0

Folkene bag Norcap er gamle kendinge fra finanskrisen.

De var partnere I Ole Vagners Keops ( et pyramideselskab! Der bl.a. udstedte byggeobligationer)

https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Vagner

Ole Vagner selv blev erklæret konkurs 2017.
Han byggede uden slutaftagere eller lejere, og det uudlejede byggeri medvirkede – med flere års forsinkelse - til krakkene I bl. a. Roskilde Bank og Amagerbanken.

Norcap-folkene er bankfolk og revisorer - og altså ikke byggefagfolk.

Artikel fra 2006:

https://www.berlingske.dk/business/de-er-s...

Hovedpersonerne er:

Rune Kilden , jurist

Jens Winther, økonom

Rune Kjældgaard , bankmand, (fratrådt 2017)

Thomas Junker Guldborg, revisor

De har flere selskaber, der alle har omsætning og udbytte nær 0, mens Biblioteksparken A/S har en kapital omkrin 9 mio.

https://www.proff.dk/regnskab/bibliotekspa...

Det angivne firmawebsted:

www.norcap.dk svarer ikke

Flere oplysninger:

https://www.proff.dk/rolle/rune-kilden/-/2...
https://www.building-supply.dk/article/vie...
https://hsfo.dk/oestjylland/Toemreren-og-d...
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjy...

https://www.proff.dk/rolle/jens-winther/-/...

https://www.proff.dk/regnskab/bibliotekspa...

https://www.proff.dk/roller/thomas-junker-...

https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article9...

Omstændighederne tyder på, at de er stråmænd for de store bygge- og arkitektfirmaer - MT Højgaard og BIG m. fl.

-med små selskaber ( “skraldespandsselskaber” ) der kan påtage sig det formelle ansvar og let kan erklæres konkurs I tilfælde af større tab.

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/byghe...

Protester fra omkringboende:

https://stiften.dk/laeserbrev/Om-byggeriet...

  • 4
  • 0