Når skaden er sket: PFOS kan oxideres eller varmes væk

Illustration: Krüger

Selv om PFOS er usædvanligt krasbørstigt, findes der faktisk rensemetoder. Men det er bedst, hvis man kan fange stofferne, inden de spreder sig alt for meget.

Læs også: Overblikket mangler: Evighedskemikalier presser vores drikkevand

Når forureningen først har nået grundvand eller vandmiljø, må man afværgepumpe – ofte i årtier eller måske århundreder. Det har Københavns Lufthavn (det første sted, der lokaliserede PFOS) gjort siden 2011.

Ved den metode bruger man typisk aktivt kul til behandling af det forurenede vand, men kullet kan ikke absorbere alt PFAS. Det kan den efterfølgende forbrænding heller ikke, og derudover opstår problematiske restprodukter som flussyre og svovlsyre.

I de senere år er der dog udviklet teknologi, der kan absorbere alt PFAS fra det forurenede vand i meget høje koncentrationer i såkaldte ionbytter-resiner, ligesom der er udviklet alternativer til højtemperatur forbrændingsanlæg, som kan eliminere PFAS – og med mere harmløse restprodukter.

Læs også: Danskudviklet koncept skal gøre det langt billigere at rense for PFAS

F.eks. bruger danske Aquarden ­Technologies superkritisk vandoxidation (SCWO), hvor ilt blandes med superkritisk vand (en vandtilstand, der opnås, når vand udsættes for tryk på over 221 bar og en temperatur over 374 grader celcius) for at oxidere de farlige organiske stoffer, som ellers ikke nedbrydes i naturen. Teknologien bruges bl.a. i Korsør, hvor hele PFOS-sagen begyndte, men den er relativt dyr.

Jagter billigere metoder

Hvis man kan inddæmme PFOS i selve jorden, kan man godt grave det op og køre på deponi og/eller til forbrænding som f.eks. Norge og andre lande gør. Problemet er, at der ofte er tale om meget store mængder, så transporten skader både klima og miljø. Derfor arbejder bl.a. miljøvirksomheden Krüger med i stedet at varme stofferne væk, inden de når drikkevand eller vandmiljø.

Krügers laboratorieforsøg viser, at en metode, der kan fjerne bl.a. rester af Agent Orange – den gift, som amerikanerne sprøjtede fra fly under Vietnamkrigen – også virker på PFAS-forureninger.

Læs også: PFAS-forurening i jord kan varmes væk, inden den når vand

Kort fortalt samler man den forurenede jord i en bunke, der varmes op på stedet. F.eks. ville den forurenede jord fra Korsør fylde cirka 50 x 55 meter og 3 meter i højden. Bunken skal så isoleres og dækkes af en HDPE-liner. Hele konstruktionen skal opvarmes til 350 grader, hvilket typisk tager tre til seks måneder, afhængig af den præcise jordmængde og forureningsgrad – derefter er langt det meste fordampet, og restprodukterne er til at håndtere.

Også den metode er dog relativt dyr, og flere forskningsprojekter arbejder på at gøre teknologi­erne billigere og mere effektive.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen kan man læse:

derefter er langt det meste fordampet, og restprodukterne er til at håndtere.

Fortættes de dampe ikke igen - hvor ender de så - spredes de i atmosfæren - eller ?

  • 4
  • 0

Ved den høje temperatur på 350°C, som anvendes ved termisk oprensnings nedbrydes hovedparten af PFAS stofferne til hydrogen fluorid (HF) samt højt fluorerede organiske stoffer, mens en mindre del fordampes uden at omdannes. Under oprensningsprocessen suges dampene løbende ud af jorden og gennem et behandlingsanlæg, hvor HF neutraliseres, mens PFAS og andre fluorerede stoffer tilbageholdes på aktivt kul.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten